Page 66 - Sjæklen2009

66
andet lige forbedret på grund af tromlernes mere jævne og
dermed effektive træk.
Tom P. Nielsen var som aktiv fisker med i Lemvig-flå-
den gennem hele den teknologiske udvikling, og fortæller
om udviklingen: ”Førhen tog vi voddet ind med hånden, og
alle tove skulle slæbes fra med håndkraft. Og hvis der var
meget [fisk] i, så vi ikke kunne løfte den, så skulle den hejses
op med taljen. Men så fik vi en kraftblok, først med en enkelt
spore, siden med to sporer, så begge arme kunne ligge i den.
Så fik vi en snurrevodstromle, og jeg kan huske at jeg sagde,
at vi vist godt kunne spare udgiften til den – men det var
bare lige til vi havde prøvet det én gang! Så havde jeg aldrig
haft noget så vidunderligt. Bare sætte det i gang, og så hev
den ind uden at vi skulle røre ved noget, endda i kulingsvejr.
Det var helt fantastisk, der var slet ingen knokkelarbejde
ved det mere, man skulle bare stå og rense noget fisk.” Let-
telsen i det fysiske arbejde og forbedringen af fiskeriet blev
fulgt op af forbedringer i behandlingen af fangsten om bord,
da det efterhånden blev udbredt, at fartøjerne fik pounder
om bord i rustfrit stål til at tømme vodposen i og rense fisk
fra, samt skyllepoundere til rengøring af de rensede fisk, før
de blev lukket ned i lasten og iset.
Stabile tider i 1970’erne og 1980’erne
Introduktionen af snurrevodstromlen faldt tidsmæssigt sam-
men med afslutningen på Lemvig Skibsværfts epoke som
nybygningsværft. Den sidste kutter løb af stablen omkring
1974, Verner Poulsen overtog Thyborøn Skibsværft, og i
Lemvig omdøbtes værftet til Lemvig Bedding og overgik
til at være reparationsværft. Til gengæld kom der med indu-
Lemvig bedding i 1970’erne. Venligst udlånt af Jens Klitgaard.