Page 60 - Sjæklen2009

60
des til Thyborøn og Lemvig15. Blandt de fiskere, som i løbet
af krigen flyttede derop, var der flere, som oprindeligt kom
fra Lemvig, og ved krigens slutning indså disse sammen
med den øvrige kreds af Lemvigfiskere og forretningsfolk
fra byen, at Thyborøn med den forventede vækst i fiskeriet
efter krigens afslutning ville få et problem med netop is-
kapaciteten. Flere af de nybyggede kuttere i Thyborøn, som
var kommet til under krigen, var ejet af Lemvigfiskere, og
de var stærkt interesserede i at lande fangsterne i hjemhav-
nen.16 Folkene fra Lemvig besluttede sig således for efter
krigen at etablere isværk i Lemvig, så man på længere sigt
igen kunne gøre byen til en aktiv fiskeriby, sådan som den
havde været det før åbningen af Thyborøn havn. Et aktie-
selskab blev dannet med en bestyrelse bestående af folk fra
den eksisterende Lemvig Fiskeriforening samt hjemvendte
fiskere fra Esbjerg, og i 1946 stod isværket klar til brug.
En velbesøgt snurrevodshavn
Det gik hurtigt med igen at få etableret Lemvig som en
driftig fiskerihavn. Medens fiskeriet i to-tre årtier var fore-
gået fra Thyborøn, havde Lemvig Havn bevaret en række
servicefunktioner for fiskeriet. Først og fremmest var der
Poulsens skibsværft, der fungerede som nybygnings- og
reparationsværft, og som tiltrak kunder fra et stort områ-
de. Samtidig var der fortsat skibshandel og vodbinderi, og
Lemvigs almindelige status som en driftig handelsby gjor-
de, at håndværkere og handlende fortsat fandtes i stort tal,
klar til også at servicere et voksende fiskerierhverv. Med
isværket fulgte ret hurtigt et ønske om at få fiskeauktionen
genetableret på havnen i Lemvig, og dette skete i april 1947.
Samtidig så Georg H. Olesen, der i forvejen drev fiskeeks-
port fra Thyborøn, mulighederne i Lemvig, og han etable-
rede filetfabrik på havnen i samme bygningskompleks, hvor
der også oprettedes et køle- og frysehus for fiskerierhvervet.
Den lokale fiskehandler, Wilhelm Jensen, som havde dre-
vet virksomhed på havnen siden 1. Verdenskrig, flyttede sin
eksportvirksomhed hen i tilknytning til auktionshallen, og
hans søn, Ejler Jensen, overtog den kajnære forretning ved
siden af skibsværftet.
Både de fiskere, som boede i Lemvig, og flere Harboøre-
fiskere, som ikke var så begejstret for at bruge Thyborøn
som basishavn, glædede sig over de nye faciliteter i Lemvig.
Ernst Andreasen, som senere blev havnefoged i Lemvig, fi-
skede som ung under krigen fra Thyborøn og husker tyde-
ligt, da det blev muligt at lande i Lemvig: ”Jeg syntes jo, at
det var så dejligt, at vi kunne komme hjem. Vi kunne gøre
færdig, og vi kunne gøre søklar igen. Vi havde skibshandler
Israelsen, og vi kunne få alt i Lemvig. Der var smede og
tømrere og vodbindere, så der var slet ingen grund til at
Georg H. Olesen startede filetfabrik og fiskeeksport fra Lemvig,
da havnen efter 2. Verdenskrig genåbnede for landinger med fiske-
auktion, isværk og køle/frysehus. Foto: Lemvig Museum.
Lemvig havn i 1950’erne. Fiskere fra Esbjerg og Skagen kom også
til Lemvig. Foto: Lemvig Museum.