Page 65 - Sjæklen2009

65
smedje og maskinværksted. Det var imidlertid en smed i den
lille by Ramme, som ikke vidste meget om fiskeri, men som
havde kendskab til hydraulik, der kom til at vække den stør-
ste opmærksomhed blandt Lemvigs servicevirksomheder
fra og med begyndelsen af 1970’erne.
Teknologiske forbedringer af snurrevodsfiskeriet
Snurrevodsfiskeriet havde siden opfindelsen af stopma-
skinen i begyndelsen af 1900-årene stort set fungeret på
samme måde. I 1950’erne var ekkoloddet begyndt at blive
udbredt blandt fartøjerne, hvilket for snurrevodsfiskerne
gjorde det nemmere at undgå vrag og andre hold, og i 1960
havde omkring 350 danske snurrevodsfartøjer fået installe-
ret det nye navigationssystem Decca, som gav fiskerne mu-
lighed for med langt større nøjagtighed end tidligere hurtigt
at finde frem til deres foretrukne fiskepladser i Nordsøen.24
Fiskernes mulighed for at orientere sig til søs var således
væsentligt forbedret, men selve fiskeriet var ikke for alvor
forandret. Kutterne blev større og fik større fangstkapaci-
tet, men selv om man i slutningen af 1960’erne havde in-
troduceret kraftblokken til bjærgning af fangsten, så skulle
der stadig slæbes vodtove fra under indhivning af voddet,
efterhånden som spil og stopmaskine kvajlede tovene op.
Ligeledes havde fiskerne fortsat problemer med de såkaldte
”engelskmænd”, dvs. knuder som kunne opstå på tovene og
give anledning til stop under indhivning af voddet og være
til fare for fiskere, som risikerede at få foden i en løkke på
tovet under udsætningen. I snurrevodsfiskeriet er det netop
tovene og det jævne, ubrudte træk henover havbunden, som
sikrer gode fangster, og fiskere havde i mange år diskuteret,
om der var løsninger på de problemer omkring ud- og ind-
hivning af voddet, som havde været kendt i årtier.
Opfinder og entreprenør Chr. Smed Wrist fra Harboøre
var en af dem, som gennem årene havde forsøgt at udvikle
et depotspil, der kunne fungere både som spil og opbeva-
ring af de flere tusinde meter tove, der anvendtes i snur-
revodsfiskeriet. Med udbredelsen af hydraulisk teknologi i
1960’erne opstod muligheden for en løsning. I udviklingen
af et brugbart depotspil allierede Wrist sig med den lokale
smed Erling Skovgaard i Ramme, som kendte til hydraulik,
og i april 1972 kunne de to præsentere den første prototype
af deres depotspil, som snart blev kendt som ”snurrevods-
tromlen”. 25 Et prøvetogt på Nordsøen med snurrevodstromle
installeret om bord forløb med stor succes, og Skovgaard og
Wrists opfindelse vakte stor interesse blandt snurrevodsfi-
skere, ikke bare i Lemvig men i hele Danmark og i England.
Allerede i august 1973 passerede man de første 100 bestil-
linger af snurrevodstromler, heraf 2/3 til kuttere i Thyborøn
og Lemvig og 1/3 til Esbjergkuttere, og da depotspil nr. 300
blev leveret fra smeden i Ramme i 1982, omfattede kunde-
kredsen også op mod en tredjedel britiske fiskere. 26
Takket være snurrevodstromlen kunne fiskere i hele
Danmark – og dermed også i Lemvig – nu effektivisere de-
res arbejde i en grad, som ikke var set tidligere. Fartøjerne
gik over til tre-mands besætninger, og sammen med kraft-
blokkene var tromlerne med til mærkbart at forbedre selve
arbejdsmiljøet om bord, hvilket gav sig udslag i mindre
nedslidning af fiskernes rygge og øvrige helbred. Tromlerne
bidrog dermed til at puste nyt liv i vodfiskeriet i en tid, hvor
mange havfiskere ellers blev tiltrukket af trawlfiskeriet efter
såvel konsumfisk som industrifisk. Med snurrevodstromlen
kunne den samlede aktive fisketid forlænges, idet man bed-
re kunne fiske i halvdårligt vejr, og selve fiskeriet blev alt
Prøvesejlads med den første prototype af Wrist og Skovgaards
snurrevodstromle om bord på L 11 "Stella" i april 1972.
Foto: Lemvig Museum.