Page 58 - Sjæklen2009

58

på Nordsøen, blandt andet til Jyske Rev, og kunne her få

fangster, som langt overgik hvad kystfiskeriet og fjordfiske-

riet hidtil havde opnået.

1

I løbet af de næste 5 år voksede flåden af bakkebåde til

op imod et halvt hundrede fartøjer, som fiskede i Nordsøen

med Lemvig som basishavn og Thyborøn som støttepunkt.

Mange af fartøjerne var bemandet med folk fra kystfiske-

riet, og flere gamle bådelag fra Harboøre-egnen investerede

i bakkebåde for at få del i kullerfiskeriet. De store og sødyg-

tige både kunne, hvis vejret tillod det, drive fiskeri hele vin-

teren, og efterhånden deltog også større sejlkuttere i fiskeri-

et.

2

Den kraftigt øgede trafik af fiskerbåde til Lemvig Havn

medførte, at havnen udvidedes med bolværker og fiskepak-

hus, som stod klar til sæsonen 1907-08, og i denne periode

stiftedes også Lemvig Fiskeriforening i februar 1908.

Det indbringende nye havfiskeri med langliner begyndte

imidlertid hurtigt at stagnere. Den kraftige vækst i landin-

ger blev ikke modsvaret af en tilsvarende stigning i efter-

spørgslen, ligesom der ikke var tilstrækkeligt is-kapacitet

til opbevaring af fisken. Priserne på fisk faldt, og antallet af

bakkebåde i vinterfiskeriet faldt til omkring 25, idet mange

fartøjer blev solgt med tab. Flere fiskere søgte hyre om bord

i de ligeledes motoriserede dam-kuttere, som fiskede med

snurrevod i sommerhalvåret og landede levende rødspæt-

ter.

3

En af konsekvenserne af den hurtige vækst i Lemvig-

fiskeriet var, at egnens fiskere i 1908 gik ind i arbejdet for at

få anlagt en havn i Thyborøn til gavn for den stigende trafik

af fiskerbåde gennem kanalen. Loven om havnens anlæg-

gelse blev vedtaget i Rigsdagen i 1914, og havnen åbnede

for besejling to år senere. I samme periode gav den omtalte

nedgang i langlinefiskeriet anledning til et afgørende skifte i

fiskernes redskabsanvendelse, idet to af foregangsmændene

blandt Lemvig-fiskerne, Jesper Peitersen og Laurits Hedaa,

i 1914-15 fandt på at anvende et særligt kullervod til fiskeri

efter den art, som havde dannet grobund for bakkefiskeriet.

I løbet af ganske kort tid riggede hele Lemvig-flåden om til

snurrevod, og i november 1915 kunne man i byen tælle 51

fartøjer, der med Lemvig som basishavn drev snurrevodsfi-

skeri efter kuller.

4

Medens Thyborøn Havn var under anlæggelse midt un-

der den 1. Verdenskrig, oplevede Lemvig således sin hidtil

største højkonjunktur med fiskeriet. Under 1. Verdenskrig

var den sydlige del af Nordsøen generet af mineudlægning,

og kuttere fra andre pladser langs vestkysten søgte i stort

tal til Lemvig for at deltage i kullerfiskeriet i den nordlige

Nordsø.

5

Hvor landingerne i 1909 havde ligget på 1400 tons

til en værdi af 300.000 kr., nåede de totale landinger i 1916

op på hele 4300 tons til den svimlende værdi af 2,8 mill.

kr. – en omsætning, der på dette tidspunkt gjorde Lemvig til

landets næststørste fiskerihavn efter Esbjerg.

6

Fra 1917 begyndte Lemvig-fiskerne efterhånden at be-

nytte den nye havn i Thyborøn som udgangspunkt for hav-

fiskeriet. Samtidig var perioden præget af brændstofmangel

og dårlig afsætning på hjemmemarkedet, og efter 1. Ver-

denskrig begyndte de større kuttere at lande fisk i England.

På trods af dette var Lemvig aktiv som landingshavn endnu

i nogle år, og da man i Danmark i begyndelsen af 1920’erne

oprettede offentlige fiskeauktioner, startede man også auk-

tion på Lemvig Havn. I 1925 blev der dog kun landet 250

tons fisk i Lemvig, og da der yderligere skete et fald til min-

dre end 25 tons i 1930, blev auktionen nedlagt.

7

Stort set

alle landingerne – bortset fra enkelte fjordfiskeres – fandt

herefter sted i Thyborøn.

Lemvig Havn 1909. Langlinefiskeriet dominerer i Lemvig, og kut-

ter L 92 "Flyvholm" på 20 BRT ses til venstre liggende ved molen

sammen med andre fiskefartøjer. I baggrunden kommer nogle

fiskere bærende på krogkasser. Foto: Lemvig Museum.