48
Da Esbjerg ikke rådede over et stålskibsværft, var Lau-
ritzen tvunget til at lade rederiernes skibe bygge andetsteds.
I 1896-97 havde han sammen med skibsbygmestrene Søren
Abrahamsen og Th. Dahl ansøgt om et areal på ti tønder
land umiddelbart øst for østre forhavn i Esbjerg, hvor de
planlagde anlagt et stålskibsværft til en samlet investering
på 1 million kr. samt siden en flydedok til ½ million kr.
Indenrigsministeriet opstillede imidlertid så skrappe krav,
at planen i første omgang måtte opgives. At tanken dog ikke
var død hos Lauritzen fremgår af, at han under debatten om
udvidelse af Esbjerg Havn mod vest eller øst op mod havne-
loven i 1909 ivrigt argumenterede for en vestløsning for at
friholde havnens østre områder til et værft. Da vestløsnin-
gen blev en realitet, var Lauritzen imidlertid under stærkt
økonomisk pres på grund af likvideringerne af Islandsk-
Færøisk Kompagni og Scandia, og han havde derfor ikke
det fornødne økonomiske råderum til at føre værftstankerne
ud i livet
16
.
Også Jylland blev likvideret på dette tidspunkt. Selska-
bet havde været ude for adskillige uheld og fik for mange
dårlige fragter, og dets skibe blev nu overtaget af det bety-
deligt mere veldrevne Dania med Chr. Andresen ved roret
og Lauritzen som formand
17
.
Det var dog Vesterhavet, der indtog en klar førsteplads i
Ditlev Lauritzens maritime aktiviteter. Allerede ved stiftel-
sen havde han sørget for at placere sig ved roret ved at sidde
med aktiemajoriteten, og denne position styrkede han i de
følgende år systematisk gennem erhvervelse af yderligere
aktieandele. Foruden at være hovedaktionær var Lauritzen
samtidig ”Vesterhavet”s daglige leder, idet han via den sær-
lige selskabskonstruktion med det personligt ejede J. Lau-
ritzen som forretningsfører reelt besad en dobbeltstilling
Dampskibsselskabet Vesterhavet blev det største af Ditlev Lauritzens dampskibsselskaber. Blandt selskabets skibe var damperen ”Nora”,
som i årene 1898 til 1906 var engageret i trampfart på Nord- og Østersøen. Skibet ses her på et skibsportræt af T.G. Purvis, udateret.
1...,38,39,40,41,42,43,44,45,46,47 49,50,51,52,53,54,55,56,57,58,...168