48
        
        
          Da Esbjerg ikke rådede over et stålskibsværft, var Lau-
        
        
          ritzen tvunget til at lade rederiernes skibe bygge andetsteds.
        
        
          I 1896-97 havde han sammen med skibsbygmestrene Søren
        
        
          Abrahamsen og Th. Dahl ansøgt om et areal på ti tønder
        
        
          land umiddelbart øst for østre forhavn i Esbjerg, hvor de
        
        
          planlagde anlagt et stålskibsværft til en samlet investering
        
        
          på 1 million kr. samt siden en flydedok til ½ million kr.
        
        
          Indenrigsministeriet opstillede imidlertid så skrappe krav,
        
        
          at planen i første omgang måtte opgives. At tanken dog ikke
        
        
          var død hos Lauritzen fremgår af, at han under debatten om
        
        
          udvidelse af Esbjerg Havn mod vest eller øst op mod havne-
        
        
          loven i 1909 ivrigt argumenterede for en vestløsning for at
        
        
          friholde havnens østre områder til et værft. Da vestløsnin-
        
        
          gen blev en realitet, var Lauritzen imidlertid under stærkt
        
        
          økonomisk pres på grund af likvideringerne af Islandsk-
        
        
          Færøisk Kompagni og Scandia, og han havde derfor ikke
        
        
          det fornødne økonomiske råderum til at føre værftstankerne
        
        
          ud i livet
        
        
          16
        
        
          .
        
        
          Også Jylland blev likvideret på dette tidspunkt. Selska-
        
        
          bet havde været ude for adskillige uheld og fik for mange
        
        
          dårlige fragter, og dets skibe blev nu overtaget af det bety-
        
        
          deligt mere veldrevne Dania med Chr. Andresen ved roret
        
        
          og Lauritzen som formand
        
        
          17
        
        
          .
        
        
          Det var dog Vesterhavet, der indtog en klar førsteplads i
        
        
          Ditlev Lauritzens maritime aktiviteter. Allerede ved stiftel-
        
        
          sen havde han sørget for at placere sig ved roret ved at sidde
        
        
          med aktiemajoriteten, og denne position styrkede han i de
        
        
          følgende år systematisk gennem erhvervelse af yderligere
        
        
          aktieandele. Foruden at være hovedaktionær var Lauritzen
        
        
          samtidig ”Vesterhavet”s daglige leder, idet han via den sær-
        
        
          lige selskabskonstruktion med det personligt ejede J. Lau-
        
        
          ritzen som forretningsfører reelt besad en dobbeltstilling
        
        
          
            Dampskibsselskabet Vesterhavet blev det største af Ditlev Lauritzens dampskibsselskaber. Blandt selskabets skibe var damperen ”Nora”,
          
        
        
          
            som i årene 1898 til 1906 var engageret i trampfart på Nord- og Østersøen. Skibet ses her på et skibsportræt af T.G. Purvis, udateret.