Page 44 - Sjæklen2009

44

vitet blev i 1897 afhændet til Beckett & Meyer i samarbejde

med direktør H. Heilbuth, der på denne baggrund etablerede

Det danske Gødningskompagni. Heilbuth var også ude efter

Lauritzens dygtige forretningsfører J. Christiansen, men det

lykkedes Lauritzen at fastholde sin gode medarbejder ved

samme år at gøre ham til forretningsfører for kulforretnin-

gen, der nu blev skilt ud som selvstændig virksomhed under

navnet J. Lauritzens Kulforretning. Endelig i 1898 stiftedes

J. Lauritzens Smørforretning, som overtog handelen med

smør fra Lauritzens oprindelige selskab.

Ved sin udskillelsespolitik opnåede Ditlev Lauritzen

flere ting på én og samme gang. Opdelingen i mere spe-

cialiserede forretninger med egne daglige ledelser lettede

hans overblik over sine mange aktiviteter, og han fastholdt

tilsyneladende kontrollen som bestyrelsesformand i de nye

selskaber. Samtidig fik han spredt sin risiko og frasolgt

aktivitetsområder med et utilfredsstillende driftsgrundlag.

En tilsvarende strategi fulgte Lauritzen nu også på felter,

hvor han kastede sig over hidtil uprøvede aktivitetsområder.

Også dette skete via etablering af selvstændige selskaber,

hvor Lauritzen opnåede indflydelse gennem aktieposter el-

ler kontrol via formandskab for bestyrelsen. Det var f.eks.

tilfældet i en række nye industrivirksomheder. I 1896 stif-

tede han sammen med Søren Meinertz Esbjerg Tobaksfa-

brik med en aktiekapital på 50.000 kr. I 1897 stiftede Lau-

ritzen Dansk Jersey- og Normalfabrik med en aktiekapital

på 150.000 kr. Partnere var to lokale trikotagehandlere,

Larsen og Christensen, samt den københavnske fabrikant

R.M. Jacobsen, der blev hentet til Esbjerg for at stå for fa-

brikationen på fabrikken. Endelig i 1898 engagerede han sig

yderligere i industrien ved sammen med direktør H. Eriksen

fra Eriksen & Christensen, mølleejer E. Ebbesen fra Brørup

og fabrikant Johs. Lauridsen fra Vejen at stifte Valsemøllen

Esbjerg med en aktiekapital på 100.000 kr. I alle tre tilfælde

blev Ditlev Lauritzens bestyrelsens formand

11

.

I de følgende år holdt Lauritzen pause i sine selskabs-

grundlæggelser inden for handel og industri. Først omkring

årsskiftet 1904/05 så man et nyt initiativ i denne retning fra

Ditlev Lauritzen, nemlig stiftelsen af Esbjerg Rebslageri,

der egentlig startede på håndværksniveau. Først efter nogle

år blev fabrikationen udvidet og efter en brand i 1908 indu-

strialiseret via bygning af en regulær fabrik, som i forbin-

delse med en omdannelse til aktieselskab i 1909 kom til at

bære navnet Esbjerg Tovværksfabrik

12

.

Baggrunden for dette initiativ hang sammen med Ditlev

Lauritzens maritime aktiviteter, der for alvor havde taget

fart siden midten af 1890’erne, og som efterhånden omfat-

tede såvel dampskibsfart som sejlskibsfart og fiskeri. Det

var dog ikke alt, hvad Lauritzen rørte ved, som blev en suc-

ces. Netop omkring 1909 kom Lauritzen i alvorlig modvind

i relation til sine engagementer inden for både fiskeriet og

sejlskibsfarten.

Høj sø

I 1880’erne var dampkraften for alvor kommet i anvendelse

ombord på britiske trawlere. Disse fartøjer viste sig uhyre

effektive og blev beundret viden om som fremtidens fiske-

fartøjer. Fra først i 1890’erne udrustedes også fra holland-

ske og tyske havne hele flåder af store, søgående dampere

udstyret med tidens bedste redskaber og stærke nok til at

kunne fiske i al slags vejr. Der blev også i Danmark gjort

Esbjerg Rebslageri opstod også på initiativ af Ditlev Lauritzen. I

1909 blev virksomheden til et aktieselskab ved navn Esbjerg Tov-

værksfabrik. I dag er Tovværksfabrikken kendt som hjemsted for

bl.a. svømmestadion, fitnesscenter og biografer.