38
        
        
          der og landbrug skulle bruge i produktionen. Samtidig blev
        
        
          Esbjerg hjemsted for en ekspanderende fiskerflåde, der
        
        
          alene i årene fra 1885 til 1900 blev femdoblet fra 10 til 50
        
        
          kuttere og yderligere fordoblet frem mod 1910. Det var in-
        
        
          troduktionen af snurrevoddet, dam til opbevaring af levende
        
        
          fisk ombord på kutterne og den begyndende motorisering af
        
        
          fiskerflåden, der sammen med jernbanens afsætningsmulig-
        
        
          heder for frisk fisk i forening dannede grundlag for Esbjergs
        
        
          fiskerieventyr.
        
        
          Aktiviteterne på havnen trak både handel og håndværk
        
        
          med sig. Væksten i fiskerflåden skabte grobund for et lokalt
        
        
          skibsbyggeri, motorfabrikker, sejlmagerier og vodbinderier.
        
        
          Omlægningen af landbrugseksporten betød anlæggelse af
        
        
          lokale slagterier og mejerier, men også forarbejdningsvirk-
        
        
          somheder og en begyndende industri voksede frem.
        
        
          5
        
        
          En foretagsom mand som Ditlev Lauritzen må have følt
        
        
          sig som en fisk i vandet, og han synes da også at have været
        
        
          med stort set overalt.
        
        
          
            Esbjerg voksede hurtigt. Selv om gader, rendesten og brolægning konstant var bagefter, fortsatte byggeriet.
          
        
        
          
            Her ses Englandsgade i 1880’erne. Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv.