Page 29 - Sjæklen2009

29
Oksbøl i 1903, var det for bekosteligt at transportere større
varemængder det sidste stykke ad landevejen på hestevogn.
Kultransporterne ”fra Fjorden” til mejeriet blev hvert år ud-
budt i licitation på generalforsamlingen om foråret, ligesom
de fremmødte tingede om prisen på kørsel med kvas til me-
jeriet samt transport af varer mellem Ho og Oksbøl. Kørsel
af kul fra broen fortsatte frem til 1930, hvor mejeriet meldte
sig ind i Sydvestjydske Mejeriers Kulindkøb og derfra fort-
satte i Danske A. Kulforening fra 1933.42 I 1940 besluttede
bestyrelsen ”at gå over til at fyre på Mejeriet med Kvas i
stedet for med Kul, da dette var så enormt dyrt.”43
Også foderstofforretningen, der i 1914 blev en del af
andelsforeningen, som drev mejeriet, havde fordel af los-
sebroen. På generalforsamlingen i september 1914 ”for-
handledes om Indkøb af Foderstoffer under de forhaanden-
værende kritiske Tider [1. Verdenskrig] og høje Priser. Det
vedtoges at købe 10.000 kg Solsikkekager fra Skib, som ven-
tes snarest.”44 Udgifterne til losning og kørsel afholdt an-
delsforeningen selv. I oktober anskaffedes desuden 10.000
kg majs og 10.000 kg bomuldsfrøkage fra skib til levering
i november samt 10.000 kg majs i december og 10.000 kg
bomuldsfrøkager i januar.45
Lægtesejladsen blomstrede under 1. Verdenskrig. I ja-
nuar 1916 blev sejlads for andelsforeningen overdraget til
Andreas J. Hansen, og ved samme møde blev Hans Chr.
Slaikjær ansat som havnefoged. N.P. Petersen var blevet
valgt til havnefoged i juni 1903, mens havnefoged Andreas
N. Schmidt genvalgtes i juni 1908.46 Tilsyneladende fortsat-
te Slaikjær frem til 1935, hvor Kresten Sørensen blev nævnt
som havnefoged. Det blev han også det følgende år, og der-
efter omtales der ikke flere havnefogeder i protokollen. 47
I 1918 var ”Kørsel af Kul fra Broen blevet sat til 10 Øre
pr. Hektolitter”, mens ”Kørsel af Varer fra Broen” kunne
indbringe ”25 Øre pr. 100 Kg”. Det var en god pris. De
følgende år svingede prisen mellem 15 og 20 ører pr. 100
kg varer. I 1929 var prisen 15 øre ”fra Lægter eller Bane-
vogn”. 48 Kørslen fra skibet ved lossebroen foregik forment-
lig stadig med hestevogn, hvorimod transporten fra bane-
vognen i Oksbøl givetvis foregik på lastbil.
Efter krigen havde fragtsejladsen på Vadehavet hurtigt
mistet sin betydning. Indtil begyndelsen af 1920’erne var
der to mindre fiskekuttere, der lagde til ved lossebroen i Ho
samt et mindre fladbundet fragtskib, der et par gange om
ugen bragte varer som kunstgødning, foderstoffer og kul til
Ho fra Hjerting og Esbjerg. Den sidste ejer af denne båd var
Søren Myrthue.49 Det fremgår ikke, om han havde en fragt-
aftale med Andelsforeningen, men i 1927 lejede han engen
ved lossebroen for 2,50 kr., 50 selv om englejen i mange år
havde ligget fast på 1 kr. og fortsatte på 1 kr. de efterføl-
gende år. Søren Myrthue havde tilsyneladende haft nogle
planer med området ved lossebroen, men var kommet på
andre tanker. Den sidste lægter i Ho lagde op i 1928, 51 og
lægteskipperen købte i stedet en lastbil.52
Indsejlingsrenden
Da lossebroen var i orden, og vejen derned blev passet, blev
det åbenbart, at besejlingsforholdene ikke var gode. I marts
1913 tog mejeriet initiativ til at få undersøgt ”hvad der kan
og bør gøres for opmudring og uddybning af indsejling til
broen” , og få dage efter behandlede sognerådet en henven-
delse fra ”Mejeriinteressenterne i Ho Mejeri” , som ville
rette et ønske til Esbjerg Havneråd om, ”at Havneafgiften
for Vesterhavsparter” til Ho Ladeplads måtte bortfalde.53
Sognerådet arbejdede videre med ”Indsejlingen til Ho La-
Mælkekusken ved Ho Mejeri, 1940’erne. Foto: Blåvandshuk lokal-
historiske Arkiv.