Page 19 - Sjæklen2009

19

Herefter blev fiskeriet mest blev udført til husbehov. Først

da anlæggelsen af Esbjerg Havn gjorde det muligt at drive et

givtigt erhvervsfiskeri, blev fiskeriet i en periode på ca. 130

år et egentligt fuldtidserhverv for en større fiskerbefolkning

ved Vadehavskysten.

50

Tidligere var der i Vadehavsområdet en del færgeoverfar-

ter til at transportere passagerer og gods dels over åerne og

dels mellem fastlandet og øerne. Alle færger over åerne er i

dag forsvundet. Nogle steder, som f.eks. ved Tarphage og ved

Mjolden, er de erstattet af broer, andre steder, som Janderup,

er der ikke længere overgang.

Færgeforbindelsen mellem fastlandet og Nordby på Fanø

fik koncession i 1793. Dengang udgik færgen fra Strandby,

hvor Gammel Færgevej stadig fører fra Strandby Plads og

ned mod vandet. Med Esbjerg Havns anlæggelse flyttede fær-

gefarten til den nyanlagte havn. Færgeforbindelsen fra fast-

landet til Kongsmark på Rømø har haft flere udgangspunk-

ter: Færgeforbindelsen til Rømø udgik sidst i 1800-tallet fra

Bredeåens munding nord for den nuværende Rømødæmning.

Herfra udgik en lille dampskibsrute til Kongsmark på Rømø.

I 1907 skiftede færgeruten udgangspunkt til Bådsbøl-Ballum,

og da Ballum Sluse blev etableret, flyttede færgeforbindelsen

omkring 1920 hertil, indtil den blev overflødiggjort af Rømø-

dæmningen i 1948.

Med anlæggelsen af de byggede havne – først og frem-

mest Esbjerg – blev søfarten koncentreret til disse, og med

havnene kom også jernbanen, som var med til at tage fragten

fra de små ladesteder. De stadigt større skibe var for længst

vokset fra de gamle åhavne i købstæderne, og efterhånden

lukkede menneskeskabte hindringer helt for skibstrafik-

ken til købstædernes skibbroer: i Varde var det Tarphage-

broen, der i 1940 satte en stopper for skibstrafikken, i Ribe

var det omfartsvejen i 1954 og i Tønder var det først diget

i 1500-tallet og senest Vidåslusen i Det Fremskudte Dige

i 1982. De små ladesteder uden havneanlæg gik af brug i

begyndelsen af 1900-tallet, og i mange tilfælde er sporene

efter deres eksistens i landskabet helt forsvundet.

Den havnestruktur, man finder i Vadehavet i dag, er så-

ledes af relativt ny dato. Esbjerg Havn, som blev grundlagt

1868, blev hurtigt en af Danmarks største havne. Havneby

på Rømø blev anlagt som statsfiskerihavn i 1964 og funge-

rer som fiskerihavn for hesterejefiskeri og som færgehavn

for Rømø-Sild-overfarten. Nordby Havn er med sit bolværk

tilbage fra 1700-tallet den ældste, men også den mindste af

erhvervshavne og fungerer i dag som færgehavn for overfar-

ten Esbjerg-Fanø.

Der er altså sket en stor koncentration af havnedriften

langs Vadehavet. Det er ikke en udvikling, der er speciel

for Vadehavet, den har fundet sted langs alle landets kyster.

Endnu i dag finder der en koncentrationsproces sted, hvor

stadig færre havne på verdensplan står for en stadig større

del af godstransporten. En enkelt havn i den danske del af

Vadehavet, Esbjerg, er stadig med blandt de største havne i

Danmark, men samtidig er denne forholdsvis nye havn også

blevet historie: I 2007 blev dokhavnen i Esbjerg udpeget

som et ud af 25 nationale industriminder, fordi dens historie

og form bidrager til at fortælle væsentlige træk af industri-

samfundets historie.

51

Denne artikel har taget sit udgangspunkt i den danske

del af Vadehavet og fokuseret på havnelokaliteterne dér, og

den omhandler således blot nogle aspekter af havneudvik-

lingen. Skal man have et mere helstøbt billede af havneud-

vikling, skal den – både når det gælder nutiden og tidligere

tider – ses i relation til aspekter som den internationale hav-

neudvikling, transportveje, teknologiudvikling og handels-

mønstre, ikke mindst i et område som Vadehavet, der har

været underlagt skiftende grænsedragninger.

52

Noter:

1.

Ordbog over det danske Sprog

. København 1918-1956,

opslagsord ”Havn”.

2.

Ordbog,

op. cit. 1918-1956, opslagsord ”Ladeplads”.

3.

C. Dalgas:

Ribe Amt

. København 1830, p. 134.

4.

G. Begtrup:

Agerdyrkningens Tilstand i Danmark

. V.

Nørrejylland I. København 1808 (1977), p. 173. Lignende

klager finder man flere steder, bl.a. hos Matthias Galthen:

Beskrivelse over Kiøbstæden Ribe

, Odense 1792. p. 97f.

5.

Carl Lindberg Nielsen:

Varde Bys Historie

. Varde 1942,

p. 9, 87, 93.

6.

Den anden bro, Torvegadebroen, blev bygget i 1934. Ole