Page 12 - Sjæklen2009

12

Da Tarphagebroen i 1940 blev bygget over Varde Å

umiddelbart øst for dens udløb i Ho Bugt, blev der sat en-

degyldigt punktum for, at større skibe kunne komme ind til

Varde.

8

Havnen blev endeligt nedlagt 1960.

9

Ladesteder i den nordlige del af Vadehavet

Ret tidligt fik man problemer med, at de større skibe ikke

kunne komme helt ind til Varde. I 1639 kunne fire bytings-

vidner berette, at de 40 år tidligere havde kunnet sejle med

store skuder og skibe helt op til Varde og ud igen med fuld

ladning, men at man nu ikke kunne tage stude længere op ad

åen end til Janderup Kirkegård. Der har dog formodentlig

aldrig kunnet gå helt store skibe op til Vardes pramsted, og

byen måtte derfor benytte sig af de omkringliggende lade-

steder, eller byens havne som de omtaltes i 1554. I en forord-

ning af 1591 blev det specificeret, at byens havne udgjordes

af Sønderside, Skallingkrog, Vesterside og Hjerting.

10

Den mest betydningsfulde ladeplads var Hjerting, der lå

ved Vadehavskysten, og da alle større toldforretninger alli-

gevel foregik her, blev Vardes toldsted som helhed flyttet fra

Varde til Hjerting i 1692. Omkring 1700 var Hjerting – eller

Grådyb Havn, som den også blev kaldt

11

– vokset til at være

den betydeligste udskibningsplads mellem Ribe og Limfjor-

den. I 1769 hed det således om trafikken på Varde:

”Kiøb-

mændene i Varde bringe deres Varer her fra og til enten til

Vogns eller paa smaa Fartøier og Baade op igiennem Aaen.

Og siden nu ingen store Skibe, formedelst Aaens Forstoppel-

se, kan løbe op eller ned, og Varde derfor ingen Skibe haver,

er Toldstedet, som før var i Varde, forlagt til Hierting”

.

12

I

1848-50 havde Hjerting, som det eneste danske sted uden for

København, dampskibsforbindelse til England, og i 1852 fik

Hjerting en landingsbro til brug for dampskibe. Allerede 10

år efter blev broen opgivet igen, og i 1874 blev Hjerting Told-

sted nedlagt, samme år som Esbjerg Toldsted oprettedes.

13

Varde Havn. Foto fra omkring 1905.