Page 14 - Sjæklen2009

14
købmandshandel og tømmerhandel til, og i 1845 blev der
ansat en toldkontrollør i Roborghus for at begrænse det ud-
bredte smugleri. I begyndelsen af 1800-tallet blev der ved
hjælp af lokal arbejdskraft anlagt en ebbevej af sten og grus
ud til det sted, skibene lå.19
Roborghus havde størst betydning for den lokale trafik,
og stedet blev først og fremmest benyttet til udskibning af
brændsel tilVadehavsøerne. Der kom dog også af og til skibe
fra udlandet, bl.a. med tømmer fra Norge. Da Esbjerg Havn
og jernbanen dertil blev åbnet i 1870’erne, blev Roborghus’
betydning mindre, og mange af funktionerne flyttede ind til
stationen i den nærliggende stationsby Tjæreborg: kroen i
1874, købmandshandlen i 1904 og tømmerhandlen i 1908.
Der var dog stadig krovirksomhed på Roborghus, som blev
et populært udflugtsmål for de efterhånden mange indbyg-
gere i Esbjerg. Krovirksomheden fik en brat ende juledag
1922, da kroen nedbrændte. Gården Roborghus blev genop-
ført lidt væk fra kysten i 1925, men den fungerede ikke læn-
gere som kro. I dag ligger toldkontrollørboligen fra 1845 og
gården fra 1925 stadig på Vestre Strandvej.20
Ud over de nævnte ladepladser fandtes en række mindre
steder, som har været brugt til lokal trafik og fiskeri eller
udskibning af mursten fra egnens teglværker og af grus. Så-
danne steder fandtes ved Kjelst, Tarp, Myrthuegård, Mar-
bæk, Sjælborg, Langli, Strandby, Gammelby, Tømmerby,
Sneum, Allerup Knap og Darum.
Ribe
Frem til 1600-tallet var Ribe den dominerende havn i det
danske Vadehavsområde. Ribe blev anlagt i begyndelsen af
700-tallet som markedsplads på nordsiden af Ribe Å, men
blev senere flyttet til sydsiden af åen, hvor der i 1400-tal-
let blev anlagt en skibbro. Det var dog fortrinsvis mindre
skibe og pramme, der lagde til ved Skibbroen, mens større
skibe fik deres varer prammet ind til Ribe. Allerede fra 1539
foreligger der en takstliste for pramfarten, der oplyser pri-
ser på leje af pram på de forskellige distancer mellem Ribe
og dens red. En stor pram til Teglholmen umiddelbart vest
for byen kostede 8 skilling, til Skore 1 mark, til åmundin-
gen 1½ mark og til Reden 2 mark. Stednavnet Skore er for
længst forsvundet, men det antages, at det lå ved ladestedet
Kværnsten i bunden af den sidste slynge før åens udløb. Her
blev der ofte klaget over, at skibene måtte standse for at
losse og lade, da grundene forhindrede dem i at gå længere
op. I takstlisten fra 1641 var stednavnet Reden skiftet ud
med Skøgum, som var betegnelsen for området lige uden
for Ribe Ås udmunding i havet.21 Der var til stadighed pro-
blemer med, at Ribe Å sandede til, og da skibene samtidig
blev større og større, var det efterhånden kun de færreste
fartøjer, der kunne sejle ind til Ribe. I 1735 hed det således
om forholdene, at ”skibe ej kan ligge nærmere byen end en
mil, og når det er ebbe, kan prammene ikke engang udgå
eller indkomme.”22 I 1806 blev det vurderet, at skibe på 6-7
læster ville kunne passere åen, hvis den blev mudret op.23
Allerede i 1600-tallet var Ribes søfart begyndt at tabe
terræn, og i løbet af 1700-tallet rykkede tyngdepunktet i om-
rådets søfart mod nord til Hjerting. Alligevel håbede man i
byen stadig i 1800-tallet på bedre tider for søfarten, hvis for-
holdene for sejladsen på åen blot kunne forbedres. Derfor
gennemførte man i 1855-56 en regulering af åens vestligste
løb og dens udløb i Vadehavet. Man gravede en 1.660 meter
lang kanal vest for den store åslynge over Farup Enge og
en 1.370 meter lang fortsættelse ud i vaden.24 Dermed blev
åens udløb flyttet fra det hidtidige sted ved Ydre Bjerrum
og godt en kilometer mod nord. I 1918 foretog man endnu
en stor regulering af Ribe Å, idet Ribe Holm og Skt. Peders
Holm blev gennemgravet. Herved blev åløbet forkortet og
gjort mere lige, og en mindre åslynge mod nord samt en stor
mod syd med det gamle omladningssted Kværnstenen blev
afsnøret.25 I årene 1909-1912 blev der etableret et havdige
fra Vester Vedsted til Store Darum. Ribe Å blev ført gennem
diget ved Kammerslusen, som var anlagt med to sæt porte,
så skibe kunne sluses igennem også ved forskelligt vand-
spejl i åen og i havet.26
I 1954 blev omfartsvejen vest om Ribe bygget som en
del af hovedvej A11 fra Varde til Tønder. Vejen blev anlagt
på en dæmning, der udgjorde en fysisk og synsmæssigt bar-
riere mellem Ribe og marsken, og broen over åens passage
gennem dæmningen gav nu kun mulighed for passage med
småbåde ind til Skibbroen.