Page 11 - Sjæklen2009

11

nede jernbanen nordpå til Ringkøbing. Skibsfarten på Varde

kunne ikke konkurrere med denne transport, der var både

nemmere og billigere, og snart svandt skibstrafikken ind til

et minimum. Kun nogle få Fanø-fartøjer kom endnu med

muslingeskaller til kalkovnen ved pramstedet og bragte som

returgods lyng og tørv til det brændselsfattige Fanø. Denne

trafik fortsatte til omkring 1. Verdenskrig.

7

mange anløbssteder i Vadehavet. Det kan være svært at få

et præcist overblik over sådanne ulovlige aktiviteter, da

smuglerne jo i sagens natur gjorde, hvad de kunne, for ikke

at sætte sig spor i hverken landskab eller offentlige papi-

rer. Alligevel skinner det igennem, at smugleriet har haft

et ikke helt lille omfang, og flere forfattere tillægger den

ulovlige handel en stor del af skylden for Ribes nedgang

som handelsby. Således hed det i 1806 om Ribe, at de om-

kringliggende øer skadede byen uendelig meget med deres

smuglerhandel. Fanø, Mandø og Rømø havde hvert år 300

skibe i søen – hed det videre – og de forsynede fastlandets

indbyggere med vine, likører, kaffe, sukker, te m.m., så der

ikke var grundlag for hverken handel, håndværk eller søfart

i Ribe.

4

Med beslutningen om anlæggelsen af Esbjerg Havn

i 1868 og med dens ibrugtagning i 1873 skete der en af-

gørende ændring af havnestrukturen i Vadehavsområdet. I

Esbjerg havde man ikke alene en havn, som skibe i alle stør-

relser kunne anløbe, men også jernbaneforbindelse til resten

af landet og til den store verden. Både Esbjerg Havn og jern-

banen var store konkurrenter til søfarten fra den øvrige del

af Vadehavet. Søfarten fortsatte dog på de mindre ladesteder

og havne indtil de første årtier af 1900-tallet, bl.a. med lokal

transport mellem fastlandet og øerne. Efterhånden blev Es-

bjerg dog den altdominerende havn i området.

Varde

Købstaden Varde er opstået i 1100-tallet som vadestedsbe-

byggelse ved Varde Å. De ældst kendte købstadsprivilegier

stammer fra 1442. Varde havde ingen egentlig havn, kun et

pramsted ved åen i byens vestlige udkant ca. en kilometer

fra byens torv. Her var intet bolværk, og lastning og losning

foregik ved, at vognene kørte ud i åen til skibene.

5

Først i

1841 fik Varde en bygget havn tættere på bymidten. Den

kom til at ligge ved broen ved Storegade, byens dengang

eneste bro over Varde Å. Mellem pramstedet og havnen blev

der anlagt en trækbane, så varer fra skibene kunne prammes

op til den nye havn.

6

Ved åbningen af jernbanen til Esbjerg Havn i 1874 fik

også Varde jernbaneforbindelse til Esbjerg, og året efter åb-

Den danske del af Vadehavet. De grønne områder ligger mere end

5 meter over Dansk Normal Nul.