11
nede jernbanen nordpå til Ringkøbing. Skibsfarten på Varde
kunne ikke konkurrere med denne transport, der var både
nemmere og billigere, og snart svandt skibstrafikken ind til
et minimum. Kun nogle få Fanø-fartøjer kom endnu med
muslingeskaller til kalkovnen ved pramstedet og bragte som
returgods lyng og tørv til det brændselsfattige Fanø. Denne
trafik fortsatte til omkring 1. Verdenskrig.
7
mange anløbssteder i Vadehavet. Det kan være svært at få
et præcist overblik over sådanne ulovlige aktiviteter, da
smuglerne jo i sagens natur gjorde, hvad de kunne, for ikke
at sætte sig spor i hverken landskab eller offentlige papi-
rer. Alligevel skinner det igennem, at smugleriet har haft
et ikke helt lille omfang, og flere forfattere tillægger den
ulovlige handel en stor del af skylden for Ribes nedgang
som handelsby. Således hed det i 1806 om Ribe, at de om-
kringliggende øer skadede byen uendelig meget med deres
smuglerhandel. Fanø, Mandø og Rømø havde hvert år 300
skibe i søen – hed det videre – og de forsynede fastlandets
indbyggere med vine, likører, kaffe, sukker, te m.m., så der
ikke var grundlag for hverken handel, håndværk eller søfart
i Ribe.
4
Med beslutningen om anlæggelsen af Esbjerg Havn
i 1868 og med dens ibrugtagning i 1873 skete der en af-
gørende ændring af havnestrukturen i Vadehavsområdet. I
Esbjerg havde man ikke alene en havn, som skibe i alle stør-
relser kunne anløbe, men også jernbaneforbindelse til resten
af landet og til den store verden. Både Esbjerg Havn og jern-
banen var store konkurrenter til søfarten fra den øvrige del
af Vadehavet. Søfarten fortsatte dog på de mindre ladesteder
og havne indtil de første årtier af 1900-tallet, bl.a. med lokal
transport mellem fastlandet og øerne. Efterhånden blev Es-
bjerg dog den altdominerende havn i området.
Varde
Købstaden Varde er opstået i 1100-tallet som vadestedsbe-
byggelse ved Varde Å. De ældst kendte købstadsprivilegier
stammer fra 1442. Varde havde ingen egentlig havn, kun et
pramsted ved åen i byens vestlige udkant ca. en kilometer
fra byens torv. Her var intet bolværk, og lastning og losning
foregik ved, at vognene kørte ud i åen til skibene.
5
Først i
1841 fik Varde en bygget havn tættere på bymidten. Den
kom til at ligge ved broen ved Storegade, byens dengang
eneste bro over Varde Å. Mellem pramstedet og havnen blev
der anlagt en trækbane, så varer fra skibene kunne prammes
op til den nye havn.
6
Ved åbningen af jernbanen til Esbjerg Havn i 1874 fik
også Varde jernbaneforbindelse til Esbjerg, og året efter åb-
Den danske del af Vadehavet. De grønne områder ligger mere end
5 meter over Dansk Normal Nul.
1...,2,3,4,5,6,7,8,9,10 12,13,14,15,16,17,18,19,20,21,...168