16
        
        
          
            Ribes ladesteder og udhavne
          
        
        
          Ud over de allerede nævnte ladesteder langs Ribe Å og nær
        
        
          dens udmunding havde Ribe en lang række ladesteder og an-
        
        
          kerpladser i Vadehavsområdet i læ af Fanø, Mandø og Rømø.
        
        
          I 1292 havde Ribes borgere af Erik Menved fået et gavebrev
        
        
          på byens forstrand fra Mandø i nord til øen Silds nordspids
        
        
          List i syd. Det gav byen en slags ejendomsret over områdets
        
        
          strande og dyb, hvor ingen måtte føre gods ud eller ind uden
        
        
          byens tilladelse, og hvor byen havde ret til at drive fiskeri.
        
        
          27
        
        
          Kun fartøjer op til 20-24 læster kunne gå ind til Skøgum
        
        
          ved Ribes Ås udløb i Vadehavet indtil reguleringen i midten
        
        
          af 1800-tallet.
        
        
          28
        
        
          Større skibe anvendte Hviding Nakke vest
        
        
          for Hviding Kirke, hvortil man kunne komme på tørt land,
        
        
          når det var ebbe.
        
        
          29
        
        
          Dette ladested blev ikke mindst brugt til
        
        
          den store udskibning af stude, og Hviding Nakke var et af
        
        
          Ribes betydeligste ladesteder indtil 1689, hvor al udskib-
        
        
          ning fra stedet blev forbudt.
        
        
          30
        
        
          Reden ud for Ribe egnede sig ikke til vinterhavn for
        
        
          skibene, så til dette formål anvendtes Fanø,
        
        
          31
        
        
          mens de stør-
        
        
          ste skibe havde vinterhavn ved Rømø Havn. På Johannes
        
        
          Mejers kort fra 1643 er der afmærket to ankerpladser på
        
        
          Rømø: Sønderhavnen omtrent hvor Havneby ligger i dag
        
        
          og Kongsmark Havn lidt nordligere på østkysten.
        
        
          32
        
        
          I 1643
        
        
          ejede skippere på Rømø størstedelen af de skibe, der var
        
        
          hjemmehørende i Ribe, men i 1644 brændte svenskerne en
        
        
          stor del af Rømø-flåden af og markerede dermed slutningen
        
        
          for Rømøs tid som storhavn for Ribes skibe.
        
        
          33
        
        
          I 1700-tallet brugte man i stigende grad Sønderho på
        
        
          Fanø, som var Ribes egentlige udhavn, hvor der også kunne
        
        
          toldbehandles.
        
        
          34
        
        
          Sønderho lå ved en tidevandsrende, hvor
        
        
          der var gode forhold for at kunne laste og losse direkte på
        
        
          vaden, og ligesom mange andre steder i Vadehavet var der
        
        
          her hverken kaj eller anløbsbro.
        
        
          35
        
        
          Om vinteren lå skibene
        
        
          stuvet tæt op mod hinanden ved strandbredden, og der måtte
        
        
          holdes nøje øje med dem ved storm og højvande, så de ikke
        
        
          kom til at beskadige hinanden.
        
        
          36
        
        
          
            Lægtere ved Sønderho på Fanø. Fra venstre "Emmanuel", "Johanne", "Knudedyb", yderst "Håbet", "Maria" og længst til venstre "Ena".
          
        
        
          
            Foto fra begyndelsen af 1900-tallet.