Page 26 - Sjæklen2009

26
jeg kan lægge mine Baade og mindre Fartøjer for mig og
flere.” Året efter ved folketællingen i 1834 var der fire skip-
pere i Ho, 24 og Søren Rasch havde besluttet sig for ”at ud-
lægge en Vej dertil i min Eng.”
Diger og landvinding
Diger og landvinding i forbindelse med landbruget havde
også Søren Raschs interesse. I 1835 opkøbte han en gård,
som blandt andet havde en ager på Nyland. For at beskytte
engjorden mod almindeligt forekommende oversvømmelser
fra fjorden byggede han i 1837 et dige, der var 1 alen høj, og
det følgende år forhøjede han det til 2½ alen med en bredde
på 5 alen. Ved stormfloden i 1838 stod vandet to fod over
diget, men han gav ikke op og forstærkede diget, der fik en
sluse, som var sat ind i en bygget stenmur. Desværre blev
stenmuren undermineret af vandet ved en storm i 1840, så
hans mark blev beskadiget – dog begrænset, da selve diget
var højt nok til at holde vandet ude. Heller ikke dette fik ham
til at miste modet. I stedet indsendte han ”et Andragende til
Stænderforsamlingen om en Hjælp paa 3 á 400 Rbd. til at
nedskraane Brinkerne i Ovren ud mod Fjorden i en 12 Alen
afgnavet Flade samt bygning af Kajdiger på 30 Skar for at
beskytte Marken og indvinde nyt Land, og at hver Lodsejer
i Ho skulle fremme Arbejdet efter Hartkorn.” Efterfølgende
bemærkede han, at henvendelsen ikke gav noget resultat.25
Søren Rasch havde solgt jagten og halvdelen af fær-
gebåden til Bertel Hansen, Ho i 1839 for 156 rd. kurant.
Rasch var ved at være en gammel mand, og det følgende år
bestemte han sig for at opgive handelen efter endnu et tab
på et parti varer. Det blev dog først i 1847, han holdt helt
op, fordi han ikke kunne få bevilling til at drive høkeri fra
hjemmet.26
Det er uvist, hvor længe Bertel Hansen sejlede med fragt
og som færgemand. I 1830’erne blev Ho stadig anløbet af
Hestevognene kunne køre ud på Ho Lossebro, så der kunne losses direkte fra lægterne, ca. 1910. Foto: Blåvandshuk lokalhistoriske Arkiv.