Page 30 - Sjæklen2009

30
deplads” gennem 1913 og kunne i januar 1914 søge Mi-
nisteriet for offentlige Arbejder om hjælp til at uddybe en
rende til Ho Ladeplads.54
Resultatet kendes ikke, men interessen for sejlrenden
er måske gledet i baggrunden, da andelsmejeriet i Ho blev
opløst i 1914 og to nye mejerier etableret i henholdsvis Ho
og Oksby. I den forbindelse udbød det gamle mejeri los-
sebroen og den tilhørende eng til salg for 1.050 kr., og den
blev erhvervet af Mejeri-, Foder- og Gødningsstofforenin-
gen i Ho.55
Fra april 1921 var indsejlingsrenden til Ho igen på sog-
nerådets dagsorden, og man enedes om at yde 1/3 af udgif-
ten, dog ikke over 100 kr. I august var sognerådets tilskud
steget til 200 kr. Amtsrådet gav også 200 kr., og den sidste
1/3 på 200 kr. må være blevet betalt af de lokale brugere af
broen. 56
Den 16. juni 1922 blev følgende indført i sognerådets
forhandlingsprotokol: ”Fra Bestyrelsen for Indsejlingsfor-
holdene ved Ho for Ho Mejeri og Brugsforening, for Ho og
Oxby Kalkforretning og Oxby Mejeri og Brugsforening var
af A. Smidt, Ho og Jes Chr. Mortensen, S. Oxby indleveret
til Sogneraadets Erklæring et Andragende til Ministeriet for
offentlige Arbejder om at faa Staten til at foretage en Ud-
gravning af en Sejlrende for Beboerne i Ho-Oxby Kommune
et Sted i Ho Bugt, hvor Sagkundskaben i Samraad med Sog-
neraadet finder det mest naturligt, dog ikke nordligere end
et Sted ud for Bredmose, hvor Vejforholdene taler derfor og
ikke syd for den nuværende Anlægsbro i Ho. Det vedtages at
anbefale Andragendet.”57
Henvendelsen til Ministeriet resulterede i, at sognerådet
i oktober kunne mødes ”for at tage Stilling til 2 Projekter
angaaende Besejlingsforholdene ved Ho, som var udarbej-
det af Havnevæsenet i Esbjerg. Ingeniør Pedersen var kom-
met til Stede for at give Oplysninger om de to Projekter. Det
ene Projekt drejede sig om en Sejlrende til den nuværende
Anløbsbro i Ho, det andet om en Sejlrende til Bredmose. Da
Renden til Broen ved Ho vil blive den korteste og særligt, da
Vejanlæg mellem denne og Landevejen forudsættes at blive
meget billigere end den ved Bredmose, og da der tidligere
i forvejen er Anløbsbro ved Ho, som ved Udbedring/Udvi-
delse vil være meget billigere end Bygning af ny Bro, vedtog
man at slutte sig til Anlæg af en Sejlrende ved Ho.”58
Bestyrelsen eller Udvalget for Besejlingsforholdende
ved Ho fremsendte i 1923 en forespørgsel til sognerådet for
at høre om ”Kommunen vil overtage Vejen fra Ho Ladeplads
til Vej Nr. 4, enten den nuværende Vej eller anlægge en ny Vej
fra Ladepladsen lige i Vest til Vej Nr. 4.” Før man traf afgø-
relse i sagen, ville sognerådet have undersøgt, ”hvor meget
Anlægget af den omtalte ny Vej vil koste, samt på hvilke Be-
tingelser Lossebroen kan overlades til Kommunen, da det
maa anses for naturligst at de to Ting hører sammen.”59 Til-
syneladende kom der ikke mere ud af henvendelsen. Mejeriet
og brugsforeningen blev to selvstændige andelsforeninger i
1943, og i 1947 blev mejeriet optaget i Oksbøl Mejeri60, men
brugsforeningen vedblev med at udleje ”Græsning på En-
gen ved Broen” på årsbasis frem til 1958, og derefter nævnes
engen ikke i forhandlingsprotokollen. Efter 2. Verdenskrig
omfattede lejebetingelserne for engen vedligeholdelse af ve-
jen over engen, men selve broen blev ikke omtalt.61
Udskibningsstedet bliver ophalingsplads
I forbindelse med et ”Projekt til Inddæmning af den nordlige
Del af Ho Bugt” udsendte Teknisk Central i København en
brochure, der skulle vise, at ”Nedbrydningen af Kysten ved
Ho har været ualmindelig voldsom ved Tøbruddet i 1943.”
Blandt de illustrerende fotografier taget den 22. maj 1943
findes ”Udskibningsstedet ved Ho” med følgende kommen-
tar: ”De sørgelige Rester af dette Anløbssted ses paa Fig. 5,
og det staar nu blot som et Minde om en længst forsvunden
Tid, da der var betydelig Sejlads paa Varde og Ho.”
Brochuren og det planlagte inddæmningsprojekt har
formentligt foranlediget en henvendelse til brugsforeningen
om, hvad der skulle ske med broen, for et notat i protokollen
fra juni 1945 fastslår, at ”Lossebroen var der ingen Stem-
ning for at lade fjerne.”62
Landvindingsprojektet blev ikke gennemført, og broen
blev aldrig genopført som lossebro, men mindre fartøjer
lagde stadig til ved stedet, da pastor Carl Anker Hansen,
der var præst i Ho-Oksby sogn fra 1942-1958, fotograferede
ophalingspladsen ”Ho Havn” i 1950’erne.