Page 28 - Sjæklen2009

28
første omgang problemet til N.P. Gregersen, som de valgte
”til at føre Tilsyn med Mejeriets Ladeplads og Vej.”36
Efterfølgende var udgifterne til vejens vedligeholdelse
en fast post for Mejeriet, men det var ikke kun vejen, det
var galt med. I 1900 overvejede mejeriets bestyrelse ”at
forbyde Lodsning [af varer] ved Mejeriets Bro, som ikke
vedrørte Mejeriet, med henvisning til, at Vejen var ufarbar
største Delen af Aaret.” I stedet blev man enige om at løse
problemet og istandsætte lossebroen.37
Senere på året ansatte mejeriet ”en Mand til at føre Til-
syn” med broen efter følgende vedtægter: ”Enhver Fartøj
som ankommer til Mejeriets Bro skal melde sig til vedkom-
mende Opsynsmand. Losses der ved Broen, skal før Losnin-
gen paabegyndes en skriftelig Fortegnelse over Ladningen
afgives samt Bropengene betales til vedkommende Opsyns-
mand efter endt Losning. Ledige Fartøjer må ikke ligge ved
Broen. Enhver som kører ned med Retur eller andet Gods
skal ligeledes melde sig til Opsynsmanden og betale til ham
de derpaa faldende Bropenge. Al Gods skal fjernes efter-
hånden som det ankommer og maa intet henligge længere
som 8 Dage efter Ankomsten. Udenfor den afstukne Linie
maa intet henligge og ingen Kjørsel finde Sted. Ingen Vogne
maa belastes med mere end 2000 Pund. I øvrigt har En-
hver at sætte sig efter vedkommende Opsynsmands Paabud.
For overtrædelse af disse Vedtægter nægtes Vedkommende
adgang til afbenyttelse af Mejeriets Bro og Ladeplads. Alt
uberettiget Færdsel paa Mejeriets Vej er Forbudt. ” Som op-
synsmand ville man ansætte Gregers Pedersen, Ho.38
På mejeriets generalforsamling den 30. marts 1901 blev
”Bestyrelsen bemyndiget til at anbringe en Platform paa
Ladepladsen, hvorpaa Varerne kand Oplosses og at kjøbe
den paa Ladepladsen opførte Hus for 30 Kr.”39
Anløbsbro og udskibningssted
Broanlægget har formentligt været ødelagt af storm eller is-
skruninger, for på generalforsamlingen i marts 1907 blev
der nedsat et udvalg, der skulle undersøge om ”det kunne
være formaalstjenligt at anlægge en forbedret Anløbsbro
ved Mejeriets Eng”. Udvalgets arbejde resulterede i, at
generalforsamlingen i april 1909 vedtog, ”at anlægge en
fast Bro, der kan modstå Isens og Vandets Tryk, og saale-
des formet, at Vogne kan kjøre ud og medtage Varer direkte
fra Lægter.” Betalingen for broen blev hævet på mejeriets
konto, men bestyrelsen arbejdede på at optage et lån i ste-
det for.40 Broen er nævnet som ”Udskibningssted” på måle-
bordsbladet fra 1911, men den nye bro har formentlig ikke
været færdigbygget, da opmålingen til kortet blev foretaget
i 1910, for på målebordsbladet fra 1934 er anlægget, der
stadig benævnes ”Udskibningssted”, indtegnet med en lille
tunge ud i Fjorden.
Alfred Johnsen, der som ung mand havde været med til
at bygge lossebroen, kunne også fortælle, at Søren Toft og
Andreas Mandø, der begge boede i Ho omkring 1910, havde
hver sin lægter. De sejlede med fragt i Vadehavet og bragte
varer til købmændene i Ho og Oksby. Varerne blev hentet
med hestevogn ved lossebroen, men kunne også losses di-
rekte fra skibene, når vognene kunne køre ud i Fjorden ved
lavvande. Også lægtere, som var hjemmehørende i Nordby
eller Hjerting, bragte varer ind til Ho.41
Kørsel fra lossebroen
Lossebroen var nødvendig for mejeriet, når de faste leve-
rancer af kul til opvarmning af dampkedlen, som drev me-
jerimaskinerne, skulle leveres. Selv da jernbanen kom til
Fra 1914 lå Ho Mejeri på nordsiden af vejen til Oksby. Foto: Blå-
vandshuk lokalhistoriske Arkiv.