Page 46 - Sjæklen2009

46
huse og depoter. Markedet skulle først og fremmest være
det fiskespisende, katolske Sydeuropa, som skulle nås med
en hurtiggående damper fra fiskeristationen. Foruden egne
fangster var det planen, at damperen også skulle medføre is-
landsk fangede torsk. Desværre viste islændingene sig ikke
synderligt samarbejdsvillige over for den ny konkurrent
fra kolonimagten Danmark, og hertil kom, at den fornødne
specialviden, branche- og lokalkendskab samt ledelseskom-
petence synes at have været fraværende hos kompagniets
daglige ledelse på Island. Eksperimentet mislykkedes, og
kompagniet måtte likvideres med et tab på den gode side af
en halv million kr. 13.
For Lauritzen var dette en bitter pille at måtte sluge,
og bedre blev det ikke af, at et engagement i sejlskibsfart
ligeledes var kommet på slingrekurs. I 1904 havde han
sammen med C. Breinholt søsat sejlskibsrederiet Scandia
med en aktiekapital på 60.000 kr. Initiativet var kommet fra
Breinholt, der havde interesser i sejlskibsfart og var en af
hovedmændene bag aktieselskabet Fanø Skibsrederi. Scan-
dia, der havde Breinholt som bestyrende reder og Lauritzen
i bestyrelsen, nåede snart op på fem fartøjer med en samlet
tonnage på knap 1.200 tons. De tre største skibe var hoved-
sagelig engageret i Labrador-farten, mens de to mindste far-
tøjer gik i lokal fart – primært mellem Esbjerg og Limfjor-
den. I 1906 kunne selskabet udbetale 2.273 kr. i udbytte til
aktionærerne, men snart blev overskud vendt til underskud.
Markedet for sejlskibe var dårligt, og det påvirkede både
sejlskibenes fragtrater og betød fald i skibenes værdi. Efter
tab på næsten 50.000 kr. i 1908/09 blev selskabet lukket,
og skibene solgt. Breinholt, der også måtte likvidere Fanø
Sejlskibsrederi, kunne imidlertid trøste sig med, at han ikke
havde satset alt på sejlskibene. Han havde også aktier i Dit-
lev Lauritzens dampskibsselskab Vesterhavet, og her gik det
betydeligt bedre14.
Fuld damp fremad
Dampskibsselskabet Vesterhavet var blevet stiftet i foråret
1895. Ditlev Lauritzen var i januar samme år blevet kon-
taktet af direktør M. Clausen fra Vest- og Sønderjydsk Kre-
ditforening i Ringkøbing, der havde en svoger, som ikke
mindre end tre gange var forlist med et sejlskib og derfor nu
gerne ville over i dampskibene. Clausen ville gerne hjælpe
svogeren, og da han også selv så muligheder i dampskibene,
ville han høre, hvorvidt Lauritzen kunne være interesseret i
stiftelse af et dampskibsselskab. Lauritzens forretninger var
på tidspunktet ekspanderende, og da han både kunne bruge
flere skibe og ekstra kapital, blev svaret et ja.
I forening købte Lauritzen og Clausen nu en tyve år
gammel engelsk damper ved navn St. Hilda på 900 tons.
Under navnet Neptun indgik dette skib sammen med Lau-
ritzens to andre dampere Nerma og Nordsøen i dampskibs-
selskabet Vesterhavet, der etableredes med en aktiekapital
på i alt 440.000 kr., hvoraf Lauritzen stod for hovedparten,
nemlig 383.000 kr. Foruden Lauritzen selv kom selskabets
bestyrelse til at bestå af M. Clausen og dennes ven etats-
råd J.P. Aggerholm fra Holstebro samt Søren Meinertz som
Lauritzens tillidsmand. Posten som forretningsfører for det
ny rederi blev for ti år overdraget til firmaet J. Lauritzen
ved Ditlev Lauritzen mod et vederlag på 5 % af nettoudbyt-
tet samt et vederlag for kontorhold på 2 % af bruttofragten
Den tremastede bramsejlskonnert ”Urda” var et af sejlskibene i
Scandias flåde. Skibet, der oprindelig hed ”Sylphe”, var bygget
på N. Hansens værft i Odense i 1892 til et rederi i Marstal, men
blev overtaget af Scandia i 1905 om omdøbt ”Urda”. Gouache,
udført af L. Roberto, Genova, udateret.