Page 53 - Sjæklen2009

53
263ff, Søren Thorsøe: op. cit., Kendal 1984, p. 9ff, Bent
Mikkelsen: op.cit., bd. 7, Ringkøbing 2009, p. 9ff, Ole Lan-
ge: op. cit., København 1995, p. 28ff.
9. Salomon J. Frifelt: op. cit., København 1939, p. 143ff.
Verner Bruhn: En by bliver til, Esbjergs historie, bd. 2, Es-
bjerg 1994, p. 116f, Bruhn angiver stiftelsesåret til 1884.
Frem til sammenslutningen i 1895 var telefonanlægget i Es-
bjerg ejet af bl.a. Ditlev Lauritzen og Poul Breinholt.
10. Salomon J. Frifelt: op. cit., København 1939, p. 174ff.,
Ole Lange: op. cit., København 1995, p. 32 og 36ff. Verner
Bruhn: op. cit., Esbjerg 1994, p. 195.
11. Salomon J. Frifelt: op. cit., København 1939, p. 84ff,
113ff, 127ff, 150ff og 245, Ole Lange: op. cit., København
1995, p. 33, 36ff.Verner Bruhn: op. cit., Esbjerg 1994, p. 193.
12. Salomon J. Frifelt: op. cit., København 1939, p. 159ff,
Ole Lange: op. cit., København 1995, p. 44. Rebslageriet
var i starten ledet af en ung rebslagersvend, der var en dyg-
tig håndværker. Ved overgangen til industriel fremstilling af
tovværk måtte Lauritzen have en mand med forstand herpå.
Det blev L.P. Weidemann, som Lauritzen hentede i Rudkø-
bing. Til afsætning af den stigende produktion hentede Lau-
ritzen M.A. Broegaard, der ligeledes kom fra Rudkøbing.
Ved omdannelsen til Esbjerg Tovværksfabrik i 1909 blev
Weidemann virksomhedens tekniske direktør, mens Broe-
gaard blev salgsdirektør.
13. Salomon J. Frifelt: op. cit., København 1939, p. 283ff,
Ole Lange: op. cit., København 1995, p. 41ff, Søren Thor-
søe: op. cit., Kendal 1984, p. 10, Søren Alkærsig: Havnens,
Esbjergs gamle tinghus huser
i dag et turistkontor.
I Ditlev Lauritzens tid var det
byens rådhus.
Ditlev Lauritzens ”Uganda”
var forbillede for skibet i
Esbjergs første byvåben.
Fotos: Torben Meyer.
Ditlev Lauritzen og politik
I 1898 blev Ditlev Lauritzen valgt til Esbjerg Byråd.
Samme år påtog han sig formandskabet for Esbjerg
Handelsforening, og i 1899 blev han medlem af Havne-
rådet. Disse engagementer blev dog korte. Han stoppede
i Byrådet i 1900, Handelsforeningen i 1902 og Havne-
rådet i 1905. Lauritzens sind var mere til handling end
forhandling. Kilde: Salomon J. Frifelt: Konsulen, Kø-
benhavn 1939, p. 414.
<
>