Page 52 - Sjæklen2009

52
ge behov. Han undgik imidlertid ikke fejlinvesteringer, idet
såvel satsningen på fiskeri- og handelsselskabet Islandsk-
Færøisk Kompagni som engagementet i sejlskibsrederiet
Scandia mislykkedes.
Lauritzen drev sin virksomhed via et bredt opbygget
netværk. Fanø-kaptajnen Søren Meinertz var partner i flere
af Lauritzens initiativer – ikke mindst i relation til damp-
skibsfarten – og Breinholterne var blandt de mange lokale
esbjergensere, som han forretningsmæssigt engagerede sig
med. Men Lauritzen opbyggede også kontakter uden for Es-
bjerg – primært i Vestjylland, men også i København – og
afhængigt af de enkelte initiativers karakter blev ledelser og
bestyrelser sammensat ud fra deltagernes evne til at tilveje-
bringe kapital eller viden. Til ledelsen af sine egne selska-
ber rekrutterede Lauritzen typisk folk med såvel viden som
forretningsmæssig sans på området – også selv om egnede
kandidater eventuelt skulle hentes hjem fra udlandet såle-
des, som det var tilfældet med lederne af dampskibsselska-
berne Jylland og Dania.
Op gennem 1880’erne havde Lauritzen til stadighed
udvidet aktiviteterne i eget regi, men i løbet af 1890’erne
skiftede han stil og begyndte at udskille de mest omfattende
forretningsområder i særlige selskaber med egen daglig le-
delse. Herved lettede han sit overblik over de mange akti-
viteter, men fastholdt kontrollen som bestyrelsesformand i
selskaberne. En tilsvarende strategi blev fulgt, når han ka-
stede sig over hidtil uprøvede områder. Også her handlede
det afhængigt af investeringens størrelse om indflydelse via
aktieposter eller kontrol via en formandspost i bestyrelsen.
I dampskibsselskabet Vesterhavet placerede Lauritzen
sig imidlertid straks fra starten solidt ved roret gennem en
reel dobbeltstilling som både bestyrelsesformand og admi-
nistrerende direktør. Gennem årene styrkede Lauritzen sin
position som hovedaktionær i selskabet, hvis strategi var
kontrolleret ekspansion med en høj grad af egenfinansie-
ring og begrænset låntagning. Ny tonnage blev tilvejebragt,
når markedet lå lavt, lån blev kun optaget ved gunstige be-
tingelser og opbygning af egenkapital hjulpet på vej af be-
grænsede udbetalinger af aktionærudbytte i forhold til det
indsejlede overskuds størrelse. Denne strategi bragte på blot
femten år Vesterhavet op blandt Danmarks ti største rederi-
er. Fra at være handelsmand var Lauritzen blevet skibsreder
og som sådan tilsagde hans forretningsmæssige behov ham
fremover et domicil i København.
Noter
1. Blandt museets tidligere bidrag på dette område kan bl.a.
nævnes Morten Hahn-Pedersen: En aktør i Danmarks olie-
by. Historien om Henning Kruse og Esbjerg Oilfield Ser-
vices A/S, Sjæk’len 1999, Esbjerg 2000, p. 90-123, Morten
Hahn-Pedersen & Mette Guldberg: Esvagt – en offshore-
virksomhed i Esbjerg, Sjæk’len 2006, Esbjerg 2007, p. 42-
63, Poul Holm: Tre foretagere på Esbjerg Havn. Firmaet C.
Breinholt 1875-1953, Sjæk’len 1995, Esbjerg 1996, p. 59-77.
2. Salomon J. Frifelt: Konsulen, København 1939, Søren
Thorsøe: J. Lauritzen 1884-1984, Kendal 1984, Ole Lange:
Logbog for Lauritzen 1884-1995, København 1995, Bent
Mikkelsen: Danske Rederier , bd. 7 og 8, Ringkøbing 2009.
3. Ole Lange: op. cit., København 1995, p. 27ff, Salomon
J. Frifelt: op. cit., København 1939, p. 19ff, Søren Thorsøe:
op. cit., Kendal 1984, p. 7ff, Bent Mikkelsen: op. cit., Ring-
købing 2009, bd. 7, p. 7ff.
4. Sigurd Rambusch: Esbjerg Havn 1868-1968 – Danmarks
port mod vest, Esbjerg 1968, p. 21f. Lokaliteten Esbjerg var
en del af Jerne Sogn, hvis i alt otte landsbyer og steder i
1860 havde godt 700 indbyggere, der næsten alle ernærede
sig ved landbrug.
5. Morten Hahn-Pedersen: Den nye havn mod vest – Esbjerg
Havns anlæg og etablering 1868 – ca. 1914, i M. Hahn-Pe-
dersen (red.): Esbjerg Havn 1868-1993, Esbjerg 1993, p.
41ff, Morten Hahn-Pedersen: Fra viking til borebisse – 50
generationer ved Vadehavet, Esbjerg 2001, p. 119ff., Ole
Lange: op. cit., København 1995, p. 48.
6. Varde Bank og Vestjyllands Landmandsbank åbnede
i 1889 hver sin filial i Esbjerg, men begge blev styret fra
Varde og havde i øvrigt kun åbent et par dage om ugen.
Salomon J. Frifelt: op. cit, København 1939, p. 173f.
7. Citatet er hentet fra Salomon J. Frifelt: op. cit., Køben-
havn 1939, p. 270f.
8. Salomon J. Frifelt: op. cit., København 1939, p. 78ff og