Page 57 - Sjæklen2009

57
Snurrevod i medgang og modgang
Nordsøfiskeriet fra Lemvig i det 20. århundrede
Af Søren Byskov
I 2008 lukkede Lemvig Fiskeauktion, og dermed var hun-
drede års aktivitet på Nordsøen slut for kutterne i Lemvig
Fiskeriforening, som stiftedes i 1908. Efter at have været
en fremtrædende fiskerihavn i begyndelsen af 1900-tallet
mistede Lemvig Havn stort set alle sine landinger, da Thy-
borøn åbnede som landingshavn i 1917. I 1946-47 begyndte
man igen at modtage fisk fra Nordsøen, efter at lokale fi-
skere og erhvervsfolk fik startet isværk og fiskeauktion op.
Herefter fik Lemvig en hjemmehørende flåde bestående af
havgående snurrevodskuttere, og byen blev en populær ba-
sishavn for fartøjer fra Kattegat, der lagde en del af deres
sommerfiskeri i Nordsøen. Artiklen fortæller på basis af in-
terviews, litteratur og skriftlige kilder om Lemvigs udvikling
som fiskerihavn fra 1. halvdel af det 20. århundrede indtil
afslutningen i 2008.
Indledning
Lemvig adskiller sig fra havnene på den jyske vestkyst
ved at være købstad og fjordhavn, naturligt beskyttet mod
Nordsøen af sin beliggenhed ved den sydlige del af Nissum
Bredning i Limfjorden. Den frugtbare jord omkring Lemvig
har bevirket, at landbrug er egnens hovederhverv, og fiske-
riet har således i Lemvig aldrig været byens livsnerve, sådan
som tilfældet har været i de øvrige vestkysthavne. Ikke desto
mindre var Lemvig både omkring 1. Verdenskrig og i perio-
den fra 1950 indtil midt i 1990’erne en af Danmarks større
fiskerihavne, og den optrådte på listen over vestkystens fi-
skerihavne sammen med havne som Hvide Sande, Thybo-
røn og Hanstholm. Den hjemmehørende flåde bestod efter
2. Verdenskrig næsten udelukkende af snurrevodsfartøjer, og
fiskeriet foregik over det meste af Nordsøen. Snurrevodsfi-
skeriets nedgang siden slutningen af 1980’erne medførte, at
det i 2009 stort set var slut med erhvervsfiskeri fra købsta-
den ved Limfjorden. I det følgende gives et overblik over
Lemvigs særlige udvikling som fiskerihavn gennem det 20.
århundrede, med hovedvægt på udviklingen i snurrevodsfi-
skeriet efter 2. Verdenskrig. Blandt andet vil artiklen prøve
at besvare spørgsmålene om, hvordan en mindre fiskerihavn
ved fjorden i 2. halvdel af århundredet kunne være konkur-
rencedygtig så tæt på en stor og moderne Nordsøhavn som
Thyborøn, og det vil blive diskuteret, hvilke faktorer der
fik afgørende betydning for snurrevodsfiskeriets dramatiske
nedgang fra slutningen af 1980’erne til i dag.
Det første havfiskeri fra Lemvig
I begyndelsen af 1900-tallet påbegyndte lokale fiskere fra
Lemvig og Harboøre et omfattende linefiskeri efter kuller
og torsk i Nordsøen ud for Thyborøn. Før 1900 havde man
fra Lemvig hovedsageligt drevet fjordfiskeri efter ål og rød-
spætter, men med motoriseringen af dansk fiskeri omkring
århundredskiftet opstod blandt egnens fiskere og entrepre-
nører en idé om at forsøge sig med langlinefiskeri efter kul-
ler fra større dæksbåde. Dette såkaldte bakkefiskeri, opkaldt
efter de krogbakker, hvor linerne med esede kroge lagdes til
rette klar til at gå i vandet, var en videreudvikling af det tra-
ditionelle kystfiskeri med langliner, som blandt andet blev
drevet fra Harboøre. Lemvigfiskernes første større ”bakke-
både” – Vrist og Vinterflid – blev bygget i 1902-03. De var
på cirka 16 BRT og viste sig hurtigt at indfri forventnin-
gerne. Fiskerne kunne med bakkebådene nå 60-70 sømil ud