Page 42 - Sjæklen2009

42

Behov og muligheder

Ditlev Lauritzen synes at have været en person med et me-

get klart blik for de behov, som hans aktiviteter afstedkom

– og for de muligheder, der lå for at løse udfordringerne.

For at køre sin forretning havde Lauritzen et stort kommu-

nikationsbehov både i forhold til f.eks. havnen og jernba-

nestationen i Esbjerg, men også i relation til faderens for-

retning i Ribe. I 1886 gik han derfor sammen med andre

fremsynede esbjergensere om oprettelse af en telefoncentral

i byen, og Lauritzen fik herudover for egen bekostning truk-

ket en ledning til tømmerhandlen i Ribe. I udgangspunktet

havde centralen blot ni abonnenter, men efterhånden blev

der også etableret forbindelse til Varde, Hjerting og Fanø,

og efter en halv snes år var der 240 abonnenter tilkoblet. I

bl.a. Horsens, Fredericia, Kolding og Vejen var der stiftet

lignende små selvstændige selskaber, og sammen med Es-

bjerg blev de i 1895 sammensluttet til Forenede sydjydske

Telefonselskaber, der ved en senere sammenslutning gik ind

i A/S Jydsk Telefon

9

.

Med en stadig stigende omsætning og – som i tilfældene

med erhvervelsen af skibene – behov for at kunne optage

lån var det utilfredsstillende for Lauritzen og andre af Es-

bjergs erhvervsfolk, at byen ikke rådede over en egentlig

bank. Vardebankernes kontorer i Esbjerg var ikke tilstræk-

keligt, og Lauritzens oplevelse med Tietgen og Privatban-

ken kan måske også have spillet en rolle for, at han begyndte

at interessere sig for bankvirksomhed.

I foråret 1892 stiftede han sammen med bl.a. den jævn-

aldrende grosserer Henrik Pagh, kreaturhandler og ekspor-

tør Poul Breinholt og skibsreder C.H. Nielsen fra Nordby

Esbjerg-Fanø Bank med en aktiekapital på 125.000 kr. Som

direktør ansatte man skibsreder Nielsens søn, J. Nielsen, der

var assistent i Handelsbanken's filial i Randers. Breinholt

blev udpeget som kontrollerende direktør og formand for

bankrådet, hvor bl.a. Lauritzen også fik sæde. Den nye bank

var et klart fremskridt for byens virksomheder, og kørte da

også godt i de følgende fire år. Lauritzen fandt dog ikke,

at banken i tilstrækkelig grad støttede Esbjergs produktive

erhvervsliv, og da rådet på et tidspunkt prioriterede et lån til

en krovært over et lån til en ny virksomhed, forlod Lauritzen

Esbjerg-Fanø Bank i protest.

Det betød ikke, at han forlod bankverdenen. Tværtimod

tog han i 1896 sammen med bl.a. tømmerhandler L. Bøtker,

kaptajn Søren Meinertz og jernstøber N.S. Poulsen initia-

tiv til stiftelsen af en ny bank, som skulle prioritere handel

og næringsliv over ølbryggeri og værtshuse. Resultatet blev

Esbjerg Handelsbank, der startede ud med en kapital på

100.000 kr. – og en af Lauritzen udvirket støtte fra Handels-

banken i København, hvor han var kunde. Sidstnævnte blev

vigtigt, da det kneb med at skaffe tilstrækkelig kapital til, at

den nye bank kunne gøre den ønskede nytte i den unge by,

hvor kapitalbehovet var større end indskudsevnen. I 1898

solgte man ganske simpelt Esbjerg Handelsbank til Handels-

banken i København, der nu fik filial i Esbjerg. Lauritzen

medvirkede således til etablering af to banker til støtte for

Esbjergs erhvervsliv. For Lauritzen var bankerne primært et

middel til at skabe arbejde og ikke fortjeneste, men forløbet

omkring Esbjerg Handelsbank har jo nok ikke skadet hans

kreditværdighed i den københavnske storbank

10

.

Ditlev Lauritzen var medstifter af Esbjerg-Fanø Bank, hvis byg-

ning på torvet i Esbjerg her er vist på en akvarel fra 1897 af male-

ren Soya-Jensen. Bygningen huser i dag Danske Bank. Akvarel

tilhørende Esbjerg Byhistoriske Arkiv.