Page 75 - Sjæklen2009

75
langt imellem de unge mennesker, som hellere ville gå ind
i fiskeriet end tage en uddannelse og få et godt job i land.
På Lemvig-egnen var der jobs at få på Vestas, Cheminova
og i mange andre industrivirksomheder, og de fleste havde
ikke lyst til at vende tilbage til Nordsøen, når først de havde
prøvet fornøjelsen ved at have fast indtægt hver måned med
arbejde i land.
På trods af disse mere grundlæggende samfundsmæs-
sige forandringer var der alligevel snurrevodsfartøjer, som
holdt og fortsat holder skruen i vandet, men der blev ved
med at dukke nye problemer op i horisonten. Havde fisker-
ne efterhånden tilpasset sig vilkårene for rationsfiskeri og
kvoter, så kom nu problemerne med begrænsninger i antal-
let af havdage og konkurrencen til havs med flertrawlerne,
som kunne have en negativ påvirkning af de fiskepladser,
hvor snurrevodsfiskerne drev fiskeri. Endelig kom der med
den nye fiskeriregulering i Danmark i 2007 den tilsynela-
dende enkle og fleksible ordning med fartøjskvoteandele.
Den blev imidlertid helt fra starten belastet af det problem,
som fiskerne havde kæmpet med i mere end 20 år, nem-
lig nedskæringer af de samlede kvoter og dermed også af
de andele, som hvert fartøj fra nu af selv kunne råde over.
Konsekvensen var, at snurrevodsfartøjer fik tildelt for lidt i
kvoteandel i forhold til det, der skulle til for at have et ren-
tabelt fiskeri, og dermed var kutterejerne mere eller mindre
tvunget til at bruge penge på at leje kvote, uden at vide om
det i sidste ende ville blive muligt inden for det pågældende
kalenderår at opfiske den indkøbte ekstra kvote.
Alt i alt tegnede der sig et billede af et fiskeri, som havde
haft sin storhedstid i det 20. århundrede, og som i Lemvig
og nogle få andre steder længe havde en stor skare af ud-
øvende fiskere – men som ved årtusindskiftet ikke længere
var konkurrencedygtigt. En utilstrækkelig fiskeriregulering
og et grundlæggende samfundsmæssigt krav om rentabili-
tet gjorde sammen med det øvrige fiskerierhvervs generelle
stræben efter stadig mere effektive og overskudsgivende
fiskemetoder, at Lemvig Fiskeriforenings sidste formand,
Peder Rønn, med realisme måtte konstatere, at snurrevods-
fiskeriets epoke var ved at være forbi. Tiden var løbet fra et
fiskeri, som i forhold til bæredygtighed og skånsomhed var
godt, men som i forhold til indtjening og konkurrencedyg-
tighed i nutiden ikke længere var levedygtigt for andre end
de fiskere, som på trods af vilkårene insisterede på at drive
det, så længe de kunne få lov. 42
Noter
1. Ellen Damgaard: Et pionerfiskeri fra Lemvig havn i: Her
er det vi bor. Udg. af A/S Nordvestbank. Lemvig 1974, p.
55-61.
2. Damgaard: Et pionerfiskeri..., p. 58.
3. Damgaard: Et pionerfiskeri..., p. 65.
4. Damgaard: Et pionerfiskeri..., p. 68.
5. ”50 aars fiskerivirke i Lemvig” i Lemvig Folkeblad, 8/2
1958; Erna Gjerløv: En fjordbys havfiskere 1908-1983, udg.
i anledning af Lemvig Fiskeriforenings 75 års jubilæum.
Lemvig 1983.
6. Strubberg (red.): Dansk Fiskeristat I, Kbh. 1935, p. 286.
7. Strubberg (red): Dansk Fiskeristat I, p. 286-87.
8. Jubilæumssang fra 1933; Interview med tidl. fisker og
havnefoged Ernst Andreasen.
9. Ellen Damgaard og Poul H. Moustgaard: Thyborøn mel-
lem hav og politik. Thyborøn Havns Fiskeriforening 1929-
1979, Thyborøn 1979, p. 38-39.
10. Damgaard og Moustgaard: Thyborøn mellem hav…, p.
48-52; Gjerløv: En fjordbys havfiskere..., p. 14-17.
11. Interview med fiskeskipper Anton Evald Henriksen;
A. Hjorth Rasmussen: Det er nødvendigt at sejle, Esbjerg
1980, p. 15-22.
12. Fiskeriberetning. Fiskeriministeriet. København. (div.
årgange)
13. Interview med Anton Evald Henriksen, som fiskede fra
Thyborøn fra 1941 til 1948 og derefter flyttede til Lemvig.
14. Interview med fiskehandler Ejler Jensen og Anton Evald
Henriksen.
15. Interview med Bent Trillingsgaard. Dennes far var fisker
og flyttede til Lemvig i 1939 efter bombningen af Esbjerg. I
1948 blev han auktionsmester i Lemvig.
16. Gjerløv: En fjordbys havfiskere..., p. 18.
17. ”50 aars fiskerivirke i Lemvig” i Lemvig Folkeblad, 8/2
1958.