Page 82 - Sjæklen2009
Basic HTML Version
82
Skagen
I slutningen af 1950’erne var fiskeri og fiskeindustri det
altdominerende erhverv i Skagen, og anslået mere end 75
procent af byens befolkning havde en økonomisk tilknyt-
ning til fiskeriet. Betragtes fiskeindustrien og de aktører,
der gjorde sig gældende her, kan der dannes et generelt bil-
lede, hvor der i hvert fald i begyndelsen synes at have været
nogenlunde konsensus omkring udviklingsretningen.
10
Fi-
skeindustrien blev, overordnet set, betragtet som et gode,
der bevirkede, at der kunne skaffes et indtægtsgrundlag, der
fungerede som underhold til for eksempel den enlige mor,
eller som kunne bruges til at supplere indkomsten i den al-
mindelige husstand. I tråd hermed ekspanderede fiskeindu-
strien voldsomt op igennem 1960’erne. Til trods for, at der
var enighed om nødvendigheden af fiskeindustrien, og de
goder den tilbød, kom der i forhold til de konkrete arbejds-
og lønvilkår efterhånden en del synspunkter frem, der stred
mod den overordnede konsensus.
I 1967 blev de modstridende synspunkter accentueret
med en strejkevarsel mod filetfabrikken P. Anthonisen fra
den lokale afdeling af Kvindeligt Arbejderforbund (KAD)
suppleret af løfter om sympatistrejker fra den lokale af-
deling af Dansk Special Arbejder Forbund (DASF). Den
konkrete trussel, der senere blev ført ud i livet vedrørte en
overenskomst, der ifølge arbejdstagersiden var blevet op-
sagt i utide til fordel for en ny akkord, der ville betyde en
lønnedsættelse på omkring femten procent.
11
På arbejdsgi-
versiden hævdedes det, at den aktuelle akkord havde været
en prøveakkord, der var blevet opsagt i tide med henvisning
til, at den havde vist sig at være for høj og dermed havde
stillet virksomheden i en ringere konkurrencesituation. Lin-
jerne var således på alle måder trukket hårdt op og førte til
en strejke, der kom til at strække sig over tre uger, hvor pro-
duktionen hos P. Anthonisen måtte ligge stille. Det endelig
kompromis og dermed opløsningen af strejken blev fundet i
en mindre lønreduktion i forbindelse med akkorden på om-
kring otte procent, hvilket alt efter beskueren kunne betrag-
tes som en halv sejr eller et halvt nederlag i relation til de
oprindelige udspil med en reduktion på femten procent.
12
Strejken hos P. Anthonisen blev på ingen måde et ene-
stående eksempel på den kamp, der blev ført mellem ar-
bejdsgiver og arbejdstager inden for fiskeindustrien. Flere
skarpe forhandlinger og konfliktsituationer udspillede sig
således i slutningen af 1960’erne og starten af 1970’erne. Et
eksempel stammer fra 1974, hvor lastoptagerne ved silde-
melsfabrikkerne nedlagde arbejdet og dermed standsede en
stor del af fiskeindustrien. Baggrunden var utilfredshed med
det ulempetillæg, som et par år tidligere var blevet tildelt,
men som med den generelle lønstigning blandt de øvrige ar-
bejdere på havnen, der ikke blev udsat for de samme gener
og ulemper, mentes at være blevet udhulet. Arbejdsgiverne
havde i denne situation afvist et krav om øget løn fra lastop-
tagernes side, hvorefter lastoptagerne i Hirtshals nedlagde
arbejdet, en protest, der hurtigt bredte sig til hovedparten af
fiskemelsfabrikkerne i Jylland.
13
De fleste steder blev arbej-
det genoptaget inden for kort tid, men i både Hirtshals og
Skagen måtte de lokale borgmestre træde til som mæglere
for at løse strejkesituationen.
14
Det var imidlertid ikke kun selve lønnen, der gav mod-
stridende synspunkter. De kritisable arbejdsforhold i fiske-
industrien med blandt andet fysisk slid og kulde gav i flere
Luftfoto af Skagen Havn set fra vest. Fotoet er taget i begyndelsen
af 1970’erne og viser havnen medens denne endnu var fuldt ud
domineret af fiskeindustrien og de hertil knyttede erhverv.
Foto: Lokalhistorisk Samling, Skagen.
