Page 89 - Sjæklen2009

89
dre tilfælde. I marts 1970 kunne Vendsyssel Tidende således
oplyse, at Hjørring siden 1966 havde tiltrukket tolv virk-
somheder, som i alt havde modtaget 5,7 millioner i statslige
egnsudviklingsmidler, medens Hjørring Kommune havde
bidraget med 1,9 millioner. Ud af denne samlede investe-
ring var der blevet skabt omkring 350 nye arbejdspladser,
hvortil kom at prognoserne for de følgende år forudsagde
helt op til 700-900 nye arbejdspladser. Et tal, der blev noget
lavere, da Monroe valgte at springe fra, selvom forhandlin-
gerne var langt fremskredne.31
Troen på fremskridtet var stor i Hjørring i starten af
1970’erne, men set i bakspejlet stod de økonomiske fordele
ikke umiddelbart mål med disse forventninger. Blandt de
tolv virksomheder, som blev fremhævet i Vendsyssel Tiden-
de i marts 1970 var der således kun en, der skulle vise sig
at være overlevelsesdygtig, nemlig Georg Jensens Sølvsme-
die.32 En del af de øvrige virksomheder blev derimod et re-
lativt dyrt bekendtskab. Det gjaldt blandt for Nærum Nylon,
der producerede nylonstrømper og nylonbukser, og som i
1970 flyttede produktionen til Hjørring. Virksomheden var
allerede ved tilflytningen hårdt presset rent økonomisk, idet
Nærum Nylon – trods urealistisk lave afskrivninger – ikke
havde givet overskud siden 1963-64. Dette havde dog ikke
forhindret, at aktionærerne hvert år havde fået udbetalt otte
procent i udbytte. Hertil kom at provenuet fra salget af et
hollandsk datterselskab, som var på over tyve millioner,
var blevet udloddet direkte til aktionærerne, medens under
ti millioner blev tilbage i virksomheden. Virksomhedens
store ekspansionsprogram var baseret på forventningen om
en stor omsætningsfremgang, men da damemoden skiftede
fra mini- og maxiskørter til bukser, faldt omsætningen dra-
stisk. Selvom virksomheden i realiteten havde forsøgt at
ride stormen af ved at flytte produktionen til det lønbillige
Hjørring, betød de fortsatte økonomiske vanskeligheder, at
virksomheden i 1973 måtte lukke og sende medarbejderne
ud på arbejdsmarkedet i Hjørring. Nærum Nylon er et godt
eksempel på den type af virksomheder, som lod sig lokke
til Hjørring motiveret af blandt andet kontante fordele, som
egnsudviklingen bød på.33
Egnsudviklingen var uden tvivl en brik i spillet, når der,
som det var tilfældet med Hjørring, skulle flyttes arbejds-
pladser. Det er imidlertid med rette blevet argumenteret, at
faktorer som lønniveau og favorable grundpriser var langt
mere udslagsgivende.34 Dette viser tilfældet med Nærum
Nylon også ganske tydeligt. Hjørrings væsentligste aktiver
var altså lave lønninger og en stabil arbejdskraft samt det
forhold, at man var en meget erhvervsvenlig kommune med
lave grund- og byggepriser. Betydningen af disse forhold
afspejler sig ved, at de virksomheder, der etablerede sig i
Hjørring frem til 1974, gennemgående var meget løntunge.
Over halvdelen var virksomheder inden for tekstil- og be-
klædningsindustrien, medens en stor del af de resterende
virksomheder beskæftigede sig med montage. Præcis denne
type af virksomheder var i slutningen af 1960’erne hårdt
presset på lønningerne af virksomheder i Sydeuropa og Asi-
en. Lønniveauet i Hjørringområdet lå 25 procent under det
gennemsnitlige lønniveau i hovedstadsområdet, hvilket sam-
men med egnsudviklingsstøtten kunne være med til at give
de arbejdsintensive industrier et økonomisk pusterum – ikke
Staten deltog ved siden af egnsudviklingsstøtten også direkte i allo-
keringen af arbejdspladser ved at udplacere statslige institutioner
i udkantsområderne. I 1971 udflyttedes HMAK (Hærens Materia-
lekommando) til Hjørring. Foto: Vendsyssel Historiske Museum.