Page 98 - Sjæklen2009

98
grunde under ændrede arealkrav. Samtidigt gav de betyde-
lige statslige refusionsordninger inden for væsentlige kom-
munale serviceområder og den mellemkommunale udlig-
ning, udkantsområderne mulighed for at følge den generelle
udbygning af den kommunale service. I denne sammen-
hæng forekommer det dog væsentligt at påpege den institu-
tionelle funktion, som Egnsudviklingsloven formentlig har
haft, som strømpil for ønskværdig udvikling.
35. Søren Spanner: Hjørring – fra købstad til centerby,
Hjørring 1997, p. 66.
36. Torgny Møller: Den tavse fattigdom, København 1974,
p. 7.
37. Torgny Møller: Den tavse fattigdom, København 1974,
p. 57 ff.
38. Vendsyssel Tidende 7.6.1970.
39. Søren Spanner: Hjørring – fra købstad til centerby,
Hjørring 1997, p. 66-79.
40. Verner Bruhn og Poul Holm: Havneby og storkommune.
Esbjergs historie bd. 3, Esbjerg 1998, p. 172.
41. Sven Illeris: Egnsudvikling – egnsudviklingens historie i
Danmark, København 2005, p. 15.
42. Jonas Møller: Vestjyllands udvikling, Ringkøbing 1982,
p. 59.
43. Kommunalreformen i 1970 medførte at Thisted Amt
blev nedlagt. Amtspolitikerne overvejende en tilslutning til
det nye Nordjyllands Amt eller at danne et „Vestjyllands
Amt” sammen med RingkøbingAmt. Der var ikke så megen
stemning for at blive lagt sammen med Viborg Amt. Cen-
traladministrationen var dog ikke lydhør over for kravene,
og det endte med at den største del af Thisted Amt blev en
del af det nye Viborg Amt.
44. Den nævnte ajourføring af egnsudviklingsområderne,
som gennemførtes i slutningen af 1970’erne og starten
af 1980’erne havde baggrund i at EF-kommissionen, der
udstak rammerne for den danske regionalpolitik, ved den
hidtidige godkendelse af de danske egnsudviklingsområder
havde taget forbehold over for visse områder, så disse kun
var godkendt frem til udgangen af 1981 (Anette Hvidtfeldt:
Afgrænsning af egnsudviklingsområderne, speciale i histo-
rie fra Københavns Universitet, 1985, p. 46).
45. Verner Bruhn og Poul Holm: Havneby og storkommune.
Esbjergs historie bd. 3, Esbjerg 1998, p. 240-246.
46. Anette Hvidtfeldt: Afgrænsning af egnsudviklingsområ-
derne, speciale i historie fra Københavns Universitet, 1985,
p. 56-60.
47. Ibid., p. 67-70.
48. Ibid., p. 173-174.
49. Morten Hahn-Pedersen og Marit Jensen: Afledt effekt i
Esbjerg Kommune og Ribe Amt af offshoreaktiviteterne på
Nordsøen, Esbjerg 2002, p. 12-13, p. 97-104.
Summary
In June 1958, the Danish parliament passed a law on re-
gional development. The intention of the law was to channel
subsidies from the State to industry to promote industrial
development in underdeveloped regions of the country suf-
fering unemployment. The intention was also to shift a part
of the labour force from non-expanding and work-intensive
industries towards sectors with a more efficient and sophis-
ticated production. The results of the effort carried out un-
der the regional development law varied greatly from region
to region.
Historically it is fairly easy to establish that production
opportunities have been unevenly distributed in Denmark for
centuries. In eastern Jutland, Funen and Zealand, the fertile
land provided a source of nutritious food for the dense rural
population, while the same rich conditions were lacking in
the northern and western parts of Jutland, with its washed
out heath areas. The first wave of industrialisation increased
this uneven distribution, more or less depopulating parts of
the country. However, it was not until the era of structural
rationalisation in the post-1945 era that the existence of
regions with chronic unemployment and depopulation were
considered a problem. Since the 1920s, unemployment had
been viewed as a national problem, but in the 1950s this
point of view changed drastically. In many ways this schism
can be seen as a democratic push from below. Provincial
cities, which during the 1920s and 30s had experienced
severe problems of unemployment, had taken independent
initiatives to increase employment locally. In Randers, in