104
befolkninger. Over for det velorkestrerede protestteater stod
den canadiske regering med en række velfunderede biolo-
giske og økonomiske argumenter, men i det lange løb var
det dyreværnsorganisationerne, der vandt kampen. Sammen
med den canadiske regering stod inuitterne efter 1970’erne
tilbage som de store tabere.
8
Inuitternes blandede økonomi
Kampagnerne og importforbuddet medførte et stort fald
i skindpriserne, og for fangerne i de arktiske egne havde
prisfaldet store konsekvenser. Inuitternes økonomi var i
1970’erne en blanding af penge- og naturalieøkonomi. Fra
sælfangsten fik fangerfamilierne ikke blot mad og materia-
ler til at opretholde deres livsform, men også vigtige penge-
indtægter fra salg af skind og benprodukter.
9
I de fjerneste og nordligste egne var sæl- og hvalfangst
den vigtigste føde- og indtægtskilde. I disse områder var
landbrug umuligt, fiskeressourcerne begrænsede, og handel
og anden beskæftigelse fandtes kun i meget begrænset om-
fang. Jagten var nødvendig for at overleve i disse egne.
10
Med indførelsen af snescootere, rifler og joller med på-
hængsmotorer og stort forbrug af olie og benzin var de ark-
tiske befolkninger langsomt blevet afhængige af kontante
penge, og de kom i overvejende grad fra salg af sælskind.
11
Kampagnerne, boykottet og importforbuddet fjernede denne
indkomstmulighed og gjorde det derfor umuligt for mange
En grønlandssæl fragtes hjemad. I løbet af det 20. århundrede blev grønlandske fangere mere og mere afhængige af kontante penge til
blandt andet olie og benzin til påhængsmotorer. Foto: Ole Hertz.
1...,94,95,96,97,98,99,100,101,102,103 105,106,107,108,109,110,111,112,113,114,...168