Page 113 - Sjæklen2009

113
hos hvidnæsen. Det var dog ikke muligt at fastlægge årsa-
gen til infektionerne, men der blev fundet antistoffer mod
Brucella – en almindelig sygdom hos havpattedyr. Brucella
kan give anledning til forskellige symptomer heriblandt
reproduktionsvanskeligheder.
De resterende hvidnæser var som nævnt meget hen-
faldne, men blev blandt andet artsbestemt på baggrund af
tandsættet. Hvidnæser kan kendes på de 25-28 tænder i hver
kæbehalvdel. Hvis dyret er frisk, er det let at artsbestemme,
da hvidnæser har et kort næb med en karakteristisk hvid
farve16.
Som de tre foregående år17 strandede der igen i 2008
hvidskævinger i Danmark – i alt to individer. Hvidskævin-
gen træffes i normalt i Nordatlanten fra de Britiske Øer i
vest til den amerikanske østkyst.
Hvidskævingen og hvidnæsen kan være svære at kende
fra hinanden. De er nogenlunde lige lange og har det samme
korte næb. Man kan oftest artsbestemme disse to delfiner
ved at kigge på næbbets farve. Næbbet hos hvidskævingen
er mørkt, mens næbbet hos hvidnæsen, som beskrevet oven-
for, ofte er hvidt. Desuden kan man tælle antallet af tænder.
Hvidskævingen har 29-40 kegleformede tænder i hver kæ-
behalvdel, mens hvidnæsen kun har 25-28 tænder18.
Den ene af de indberettede hvidskævinger, strandet ved
Bøvling Klit, var en han, der målte 256 cm. Den anden var
en hun, som strandede ved Vrist. Den målte 204 cm og ve-
jede omkring 100 kg. Til sammenligning måler voksne dyr
mellem 210 til 260 cm og vejer mellem 165 og 234 kg19 –
der var altså tale om to voksne hvaler.
De vågehvaler, der strander i Danmark, er ofte meget
henfaldne, når de driver i land. Det var også tilfældet med de
to vågehvaler, der strandede i 2008 ved henholdsvis Banks-
gaard ved Hvide Sande og Vejlby Klit. På grund af den ringe
stand kan det være svært at artsbestemme en vågehval. De
mangler ofte den forreste del af hovedet med overkæberne,
som bærer barderne samt det todelte blåsthul på toppen af
hovedet – kendetegnene for bardehvaler. At en henfalden
hval mangler hovedet kan indikere, at der højst sandsynligt
er tale om en bardehval, da tandhvaler som regel er mere
intakte. Vågehvalen tilhører de såkaldte furehvaler, som har
bugfurer, der gør dem i stand til at udspile mundhulen under
fouragering. Derfor kan man med fordel undersøge bugen
på den strandede hval. Vågehvalen har 30-70 bugfurer, der
ender før navlen eller lige før lufferne 20.
Bunden af en dåse fundet i maven på den hvidnæse, der strandede
på Mandø vestkant den 2. marts 2008.
Henfalden vågehval strandet ved Banksgaard ved Hvide Sande
den 30. juni 2008. Læg mærke til vågehvalens bugfurer, der tyde-
ligt kan ses, trods kadaverets henfaldende stand.
Foto: Leif Andersen, Materialegården, Hvide Sande.