107
Strandede havpattedyr i Danmark 2008
Af Charlotte Bie Thøstesen, Lasse Fast Jensen & Ragnhild Skov
Hvert år modtager Fiskeri- og Søfartsmuseet adskillige mel-
dinger om hvaler og sæler, der strander langs de danske ky-
ster. Meldingerne indgår i forbindelse med museets funktion
som sekretariat for ”Beredskabet vedrørende Havpattedyr
og Havfugle”, som i sin nuværende form, har eksisteret
siden 1991. Beredskabet er et tæt samarbejde mellem Fi-
skeri- og Søfartsmuseet, Skov- og Naturstyrelsen og Statens
Naturhistoriske Museum/Zoologisk Museum i København.
Denne artikel præsenterer ”Beredskabet for Havpattedyr
og Havfugle” og det arbejde, som Fiskeri- og Søfartsmu-
seet udfører i den forbindelse. Med udgangspunkt i år 2008
gives samtidig et indblik i, hvilke arter af havpattedyr der
jævnligt strander langs de danske kyster.
Aflivning, indsamling, registrering
Fiskeri- og Søfartsmuseet har et tæt samarbejde med Skov-
og Naturstyrelsen og Statens Naturhistoriske Museum/Zoo-
logisk Museum i København i forbindelse med
Beredska-
bet vedrørende Havpattedyr og Havfugle
. Samarbejdet har
fundet sted siden 1991, og beredskabets vigtigste funktion
består i at sikre en hurtig og skånsom aflivning af syge og
nødlidende havpattedyr samt at sørge for, at der sker en ef-
fektiv og systematisk indsamling og registrering af stran-
dede havpattedyr i Danmark.
På Fiskeri- og Søfartsmuseet er tre biologer beskæfti-
get med de arbejdsopgaver, som museet har i forbindelse
med Beredskabet. En af de vigtigste arbejdsopgaver be-
står i deltagelse i Beredskabets vagtordning. Vagtordnin-
gen gør det muligt at kontakte Beredskabet også uden for
Fiskeri- og Søfartsmuseets åbningstider, så man hurtigst
muligt kan reagere i forbindelse med syge eller nødlidende
havpattedyr.
Museet får mange henvendelser. Oftest drejer de bekym-
rede henvendelser sig om sæler, der er blevet observeret på
stranden. I en del tilfælde viser det sig, at der er tale om et
raskt dyr, der hviler på stranden – sælen vil i så fald ofte
ligge i den karakteristiske bananlignende hvilestilling, med
hoved og bagluffer i vejret. Her er det bedst at lade sælen
ligge og holde god afstand, så man undgår at forstyrre den
unødigt. Da man oftest er i telefonisk kontakt med finder,
vurderes det umiddelbart, hvorvidt der er tale om en syg
sæl, eller om sælen blot hviler sig.
Hvis der er tale om en syg sæl, kontaktes vildtkonsulen-
ten hos den relevante enhed under Skov- og Naturstyrelsen.
Vildtkonsulenten tager efterfølgende ud og besigtiger dyret
og vurderer situationen. Er sælens tilstand ringe, bliver den
aflivet, så den ikke lider unødvendigt.
Tidligere blev nogle af de afkræftede eller syge sæler
bragt til Fiskeri- og Søfartsmuseet, hvor de blev behandlet
og fodret op, før de atter blev sat ud i naturen. Den prak-
sis ophørte i 1995 efter anbefaling fra den Trilaterale Sæl-
ekspert Gruppe under det Fælles Vadehavssekretariat. Den
Trilaterale Sælekspert Gruppe, der består af eksperter fra
de tre vadehavslande (Danmark, Tyskland og Holland), har
eksisteret siden 1991 og samarbejder om at bevare en leve-
dygtig sælbestand i Vadehavet. Der er primært to væsentlige
begrundelser for, at Fiskeri- og Søfartsmuseet ikke længere
rehabiliterer syge eller afkræftede sæler. For det første er
sælbestanden i Danmark i dag på et sådant niveau, at den
kan opretholdes uden menneskelig indblanding. For det an-
1...,97,98,99,100,101,102,103,104,105,106 108,109,110,111,112,113,114,115,116,117,...168