Page 102 - Sjæklen2009

102
Foundland og St. Lawrence-bugten. 6 Lokale fiskere i områ-
det havde ganske vist længe benyttet sig af sælfangst som
ekstra indtægt og føde, men med tilkomsten af en industriel
flåde øgedes fangsttrykket på områdets sæler gevaldigt. Det
er grønlandssælen, der yngler i dette isområde, og det er
her, at de karakteriske hvidpelsede sælunger fødes på isen
hvert år i februar-marts måned. De hvide sælungers pelse
udgjorde sammen med de voksne sælers spæk det økono-
miske motiv for fangsten. Fangsttrykket øgedes i løbet af
1900-tallet til et ikke-bæredygtigt niveau, og da de første
kampagner i 1950’erne rettede opmærksomheden mod om-
rådet, var det på baggrund af en reel bekymring om bestan-
dens overlevelse. 7
De grønlandske og canadiske inuitter deltog ikke i fang-
sten ved ynglepladserne, der ligger langt væk fra, hvor grøn-
landske og canadiske inuitter jager. For de arktiske fangere
foregik konflikten således i første omgang langt væk fra de-
res egne jagtmarker.
Kampagnerne mod sældrab
De første kampagner i 1950’erne og 1960’erne havde altså
en biologisk bekymring om bestanden som udgangspunkt,
men handlede også om den måde, hvorpå sælerne blev
dræbt. Spørgsmålet om, hvorvidt ”hakkapiks” – de drama-
tisk udseende køller med pigge – var en umenneskelig måde
at slå sælungerne ihjel på, var ved siden af den biologiske
bekymring protesternes omdrejningspunkt.
Diskussionerne og protesterne foregik primært i Cana-
da, og som et resultat af den store opmærksomhed omkring
problematikken indførte den canadiske regering en række
tiltag, der begrænsede jagten til nogle bestemte tidspunkter
og satte kvoter på sælfangsten.
I 1970’erne blussede kampagnerne dog op igen og denne
gang med en række nye elementer. Tiltagene fra 1960’erne
havde sikret, at sælbestanden var nogenlunde stabil, men
det som kampagnen denne gang manglede i en biologisk
problemstilling, havde den fundet i spørgsmålet om dyre-
etik og i nye protestmetoder. Protesterne foregik denne gang
med kendte skuespillere og politikere, der protesterede på
isen og med følelsesbetonede helsidesannoncer i europæi-
ske aviser, børnebøger og underskriftsindsamlinger. Debat-
ten forlod i 1970’erne den biologiske dimension og var ble-
vet til en diskussion om dyreetik – det handlede i højere og
højere grad også om følelser.
Skuespilleren Brigitte Bardot rejste i 1977 til Canada
og blev på isen fotograferet med en sælunge. Brigitte Bar-
dot blev for mange symbolet på kampen mod sældrab, og
hun har siden fortsat denne kamp gennem organisationen
Brigitte Bardot Foundation. Det var en bevidst strategi at
invitere skuespillere, politikere og musikere ud på isen, så
de kunne bevidne de grusomme drab, og kampagnerne var i
1970’erne heller ikke længere primært rettet mod den cana-
diske regering, men i højere grad mod de europæiske landes
På Grønland deltog man ikke i fangsten af sælungerne. Her er
fangsten to voksne grønlandssæler og en voksen ringsæl.
Foto: Ole Hertz.