Page 95 - Sjæklen2009

95
ne dette ikke lykkes inden for lovens målsætninger, så måtte
målsætningerne bøjes. Helt konkret betød det, at kunne der
lokalt skaffes beskæftigelse i fiskeindustrien, så gjorde man
det, selvom Egnsudviklingsloven dikterede nye, mere pro-
duktive og mindre arbejdskraftintensive industrier. De kriti-
kere, der i samtiden talte om en fattigmandspolitik, havde på
denne baggrund en væsentlig pointe. Der kan spekuleres på
baggrunden for dette ”svigt” i det decentrale styre. Måske
var der tilfredshed med det, man kunne få i form af et øget
skattegrundlag her og nu – også selv om det ikke var sikret
ud i al fremtid. Måske var der tale om en slags metaltræt-
hed i systemet, hvor der indadtil eksisterede en stiltiende
erkendelse af, at man i løbet af nogle få år ikke kunne tage
et opgør med århundreders udvikling baseret på naturskabte
forudsætninger. En tredje og mere dyster mulighed kunne
være, at det i udgangspunktet allerede fra centralt hold var
erkendt, at der ikke ville kunne gøres en væsensforskel, men
at der i hvert fald for en periode kunne sikres en overlevelse
for dele af den danske industri.
Moderne konsekvenser
Det kan konstateres, at Egnsudviklingsloven ikke blev det
paradigmatiske redskab, som i udgangspunktet havde været
ønsket. Egnsudviklingsloven blev en retningspil for den øn-
skede udvikling, mens det i virkeligheden var faktorer som
lønniveau og service over for virksomhederne, der var med
til at flytte arbejdspladser ud til udkantsområderne. Den for-
skelligartede tilgang, som blev valgt i forhold til egnsudvik-
lingen i Skagen, Hjørring og Esbjerg skabte forskellige re-
sultater, men spørgsmålet er om disse brudflader i 1960’erne
og 1970’erne har haft en længerevarende afsmittende effekt
med moderne refleksioner. Er der efter årtusindskiftet syn-
lige udviklingstræk i Skagen, Hjørring og Esbjerg, der kan
relateres tilbage til egnsudviklingsperioden?
Det kan næppe overraske, at der kan gives et direkte og
positivt svar på dette spørgsmål. Det er relativt nemt at kon-
statere, at Skagen ikke mindst i kraft at de valg og priorite-
ringer, der blev arbejdet med i 1970’erne, længe fastholdt
en ensporet udvikling med afsæt i fiskeriet. Konsekvensen
heraf har været relativt klar. I takt med fiskeriets nedgang
har flere og flere været konfronteret med behovet for at
finde alternativ beskæftigelse. For de yngre generationer
har denne udvikling – kombineret med de stadig større krav
om uddannelse og opkvalificering – haft som konsekvens,
at stadig flere af uddannelsesmæssige hensyn søger væk fra
byen for ikke at vende tilbage. Skagen er med andre ord
kommet til at lukke sig mere og mere om sig selv, men det
er et åbent spørgsmål om ret meget under de givne forud-
sætninger kunne være gjort anderledes.
I Hjørring reflekterer fortidens valg sig ligeledes relativt
tydeligt. Selvom langt størsteparten af de virksomheder, der
i slutningen af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne blev
trukket til byen ikke viste sig at være levedygtige i det lange
løb, så kom der en anden blivende effekt ud af indsatsen.
Hjørring blev så at sige bevidstgjort om sig selv og om sin
rolle som både et infrastrukturel og et handelsmæssigt cen-
trum. Der blev tillige skabt præcedens for tæt samarbejde
på tværs af de understøttende organer i relation til erhvervs-
livet. Kombineret bevirkede disse forhold, at Hjørring op
igennem 1980’erne og 1990’erne blev omformet og revita-
liseret til en dynamisk handelsby med tiltrækningskraft for
et meget stort opland.
I relation til udviklingen i Esbjerg vil det være urimeligt
at plædere nogen direkte moderne refleksioner af egnsud-
viklingsstøtten. Det forekommer langt mere velfunderet at
tale om indirekte moderne refleksioner. Det forhold, at Es-
bjerg forholdsvis hurtigt blev dømt ude i forhold til egnsud-
viklingsmulighederne, gjorde, at der var behov for at kigge
andre veje. Dette skete næsten sammenfaldende med, at
mulighederne åbnede sig i relation til olie og gas, og det
blev derfor det, der blev byens fokus. Et fokus, der i forhold
til mange andre egnsudviklingsområder, gjorde, at der skete
et reelt skifte i udviklingen og dermed skabtes grobund for
ny vækst.
Noter
1. Denne artikel sammenfatter de væsentligste forsknings-
resultater fra en række tidligere studier omkring egnsud-
viklingen og hermed beslægtede problematikker, skrevet af
samme forfatter. Det drejer sig om først og fremmest om