95
        
        
          ne dette ikke lykkes inden for lovens målsætninger, så måtte
        
        
          målsætningerne bøjes. Helt konkret betød det, at kunne der
        
        
          lokalt skaffes beskæftigelse i fiskeindustrien, så gjorde man
        
        
          det, selvom Egnsudviklingsloven dikterede nye, mere pro-
        
        
          duktive og mindre arbejdskraftintensive industrier. De kriti-
        
        
          kere, der i samtiden talte om en fattigmandspolitik, havde på
        
        
          denne baggrund en væsentlig pointe. Der kan spekuleres på
        
        
          baggrunden for dette ”svigt” i det decentrale styre. Måske
        
        
          var der tilfredshed med det, man kunne få i form af et øget
        
        
          skattegrundlag her og nu – også selv om det ikke var sikret
        
        
          ud i al fremtid. Måske var der tale om en slags metaltræt-
        
        
          hed i systemet, hvor der indadtil eksisterede en stiltiende
        
        
          erkendelse af, at man i løbet af nogle få år ikke kunne tage
        
        
          et opgør med århundreders udvikling baseret på naturskabte
        
        
          forudsætninger. En tredje og mere dyster mulighed kunne
        
        
          være, at det i udgangspunktet allerede fra centralt hold var
        
        
          erkendt, at der ikke ville kunne gøres en væsensforskel, men
        
        
          at der i hvert fald for en periode kunne sikres en overlevelse
        
        
          for dele af den danske industri.
        
        
          
            Moderne konsekvenser
          
        
        
          Det kan konstateres, at Egnsudviklingsloven ikke blev det
        
        
          paradigmatiske redskab, som i udgangspunktet havde været
        
        
          ønsket. Egnsudviklingsloven blev en retningspil for den øn-
        
        
          skede udvikling, mens det i virkeligheden var faktorer som
        
        
          lønniveau og service over for virksomhederne, der var med
        
        
          til at flytte arbejdspladser ud til udkantsområderne. Den for-
        
        
          skelligartede tilgang, som blev valgt i forhold til egnsudvik-
        
        
          lingen i Skagen, Hjørring og Esbjerg skabte forskellige re-
        
        
          sultater, men spørgsmålet er om disse brudflader i 1960’erne
        
        
          og 1970’erne har haft en længerevarende afsmittende effekt
        
        
          med moderne refleksioner. Er der efter årtusindskiftet syn-
        
        
          lige udviklingstræk i Skagen, Hjørring og Esbjerg, der kan
        
        
          relateres tilbage til egnsudviklingsperioden?
        
        
          Det kan næppe overraske, at der kan gives et direkte og
        
        
          positivt svar på dette spørgsmål. Det er relativt nemt at kon-
        
        
          statere, at Skagen ikke mindst i kraft at de valg og priorite-
        
        
          ringer, der blev arbejdet med i 1970’erne, længe fastholdt
        
        
          en ensporet udvikling med afsæt i fiskeriet. Konsekvensen
        
        
          heraf har været relativt klar. I takt med fiskeriets nedgang
        
        
          har flere og flere været konfronteret med behovet for at
        
        
          finde alternativ beskæftigelse. For de yngre generationer
        
        
          har denne udvikling – kombineret med de stadig større krav
        
        
          om uddannelse og opkvalificering – haft som konsekvens,
        
        
          at stadig flere af uddannelsesmæssige hensyn søger væk fra
        
        
          byen for ikke at vende tilbage. Skagen er med andre ord
        
        
          kommet til at lukke sig mere og mere om sig selv, men det
        
        
          er et åbent spørgsmål om ret meget under de givne forud-
        
        
          sætninger kunne være gjort anderledes.
        
        
          I Hjørring reflekterer fortidens valg sig ligeledes relativt
        
        
          tydeligt. Selvom langt størsteparten af de virksomheder, der
        
        
          i slutningen af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne blev
        
        
          trukket til byen ikke viste sig at være levedygtige i det lange
        
        
          løb, så kom der en anden blivende effekt ud af indsatsen.
        
        
          Hjørring blev så at sige bevidstgjort om sig selv og om sin
        
        
          rolle som både et infrastrukturel og et handelsmæssigt cen-
        
        
          trum. Der blev tillige skabt præcedens for tæt samarbejde
        
        
          på tværs af de understøttende organer i relation til erhvervs-
        
        
          livet. Kombineret bevirkede disse forhold, at Hjørring op
        
        
          igennem 1980’erne og 1990’erne blev omformet og revita-
        
        
          liseret til en dynamisk handelsby med tiltrækningskraft for
        
        
          et meget stort opland.
        
        
          I relation til udviklingen i Esbjerg vil det være urimeligt
        
        
          at plædere nogen direkte moderne refleksioner af egnsud-
        
        
          viklingsstøtten. Det forekommer langt mere velfunderet at
        
        
          tale om indirekte moderne refleksioner. Det forhold, at Es-
        
        
          bjerg forholdsvis hurtigt blev dømt ude i forhold til egnsud-
        
        
          viklingsmulighederne, gjorde, at der var behov for at kigge
        
        
          andre veje. Dette skete næsten sammenfaldende med, at
        
        
          mulighederne åbnede sig i relation til olie og gas, og det
        
        
          blev derfor det, der blev byens fokus. Et fokus, der i forhold
        
        
          til mange andre egnsudviklingsområder, gjorde, at der skete
        
        
          et reelt skifte i udviklingen og dermed skabtes grobund for
        
        
          ny vækst.
        
        
          
            Noter
          
        
        
          
            1.
          
        
        
          Denne artikel sammenfatter de væsentligste forsknings-
        
        
          resultater fra en række tidligere studier omkring egnsud-
        
        
          viklingen og hermed beslægtede problematikker, skrevet af
        
        
          samme forfatter. Det drejer sig om først og fremmest om