Page 86 - Sjæklen2009

86
I Skagen kom slaget om egnsudviklingen særligt til at
udfolde sig i slutningen af 1960’erne og begyndelsen af
1970’erne. Det er nærliggende at konkludere, at slaget reelt
set var afgjort på forhånd. Fiskeindustrien var så altomfat-
tende og dominerende i Skagen, at det ikke var muligt at
flytte udviklingsretningen. Der kom nye løsninger til, og det
blev søgt at kigge i andre retninger, men langt hen ad vejen
var der tale om kortsigtede løsninger. De store kommunale
beskæftigelsesprojekter, som iværksattes med blandt andet
arbejde i klitplantagerne, løste ingen problemer, men til-
lod blot beskæftigelse af arbejdskraften, indtil der atter var
aktivitet i fiskeindustrien. Den opfattelse, som gjorde sig
gældende på arbejdstagersiden i forhold til, at der ikke blev
gjort en effektiv indsats for at skaffe ny industri til området,
synes i et vist omfang at kunne berettiges. Der blev skaf-
fet arbejdspladser til byen, men primært inden for fiskeriet,
og set fra et kommunalt synspunkt var det en succes – en
oplevelse der blev berigtiget af Egnsudviklingsdirektoratet,
hvis udtalte holdning det var, at der ikke skulle tages alt for
store afsæt i forhold til det gammelkendte. Resultatet blev
en institutionaliseret tilfredshed med udviklingen, der i vir-
kelighedens verden ikke flyttede sig meget. Det manglende
”opgør” med de gældende strukturer var med til, at der bi-
beholdtes en meget ensidig erhvervsstruktur, hvilket senere
skulle vise sig som en central udfordring for Skagen.
Auktionshallen på Skagen Havn var i mange år det centrale omdrejningspunkt for byens fiskeindustri. Foto: Lokalhistorisk Samling, Skagen.