Page 83 - Sjæklen2009

83
omgange anledning til diskussion. Mange af de beskæfti-
gede i fiskeindustrien klagede over rygsmerter, hovedpine
og ledsmerter, ligesom antallet af arbejdsskader, især i for-
bindelse med anvendelsen af håndværktøj som knive og
lignende, var relativt højt. Det var ikke bare i Skagen, men
over hele landet, at arbejdsmiljøet i fiskeindustrien viste sig
kritisabelt. Dette forhold blev til fulde dokumenteret i 1974,
hvor SID gennemførte en omfattende undersøgelse af fiske-
industrien i Esbjerg, hvor cirka 20 procent af den samlede
arbejdsstyrke inden for fiskeindustrien på dette tidspunkt
var ansat. SID undersøgelsens resultater vakte ved offent-
liggørelsen stor opsigt, idet der blev opridset et billede af et
arbejdsmiljø, hvor mere end 80 procent klagede over støj og
mere end 75 procent havde problemer med kulde og træk.15
Fiskeindustriens rolle som en altdominerende og der-
med bestemmende arbejdsgiver i Skagen, kombineret med
de uenigheder, der gjorde sig gældende i forhold til løn og
arbejdsmiljø, betød, at flere aktører begyndte at overveje
muligheden for at trække alternative beskæftigelsesmulig-
heder til byen. Argumentet, som det blev fremsat af formand
Anders Jensen ved fællesorganisationers årsmøde i Skagen
i 1968, var først og fremmest ønske om ændring af den
ensidige erhvervsstruktur i Skagen. Ved samme lejlighed
blev regeringens indstilling til beskæftigelsesproblemerne i
Nordjylland taget op, og holdningen var her, at regeringen
tilsyneladende ikke var interesseret i at skabe varige arbejds-
pladser, underforstået arbejdspladser udover den svingende
og sæsonbetonede fiskeindustri. Kritikken gik desuden ind-
adtil, idet det blev påpeget, at erhvervsrådet i Skagen Kom-
mune tilsyneladende heller ikke var interesseret i en sådan
udvikling.16 Det er interessant at konstatere, at denne kritik
brød frem netop i slutningen af 1960’erne. Blot et årti tid-
ligere havde der været beskæftigelsesproblemer i Skagen,
idet der havde vist sig problemer med at skaffe beskæfti-
gelse til de ufaglærte langtidsledige. 17 En problematik, der
på dette tidspunkt dog ikke var specifik for Skagen, men ud-
kantsområderne som helhed, idet der her siden slutningen af
2.Verdenskrig havde ophobet sig et betydeligt residuale af
ufaglært arbejdskraft. På det landspolitiske plan førte denne
problematik, kombineret med andre centralstyrede ønsker,
til den omtalte vedtagelse af Egnsudviklingsloven. I Skagen
viste udviklingen sig imidlertid anderledes, idet fiskeriet fra
slutningen af 1950’erne tog et voldsomt opsving, der sik-
rede beskæftigelse til de ufaglærte og først et årti senere, da
fiskeriet ikke længere kunne sikre beskæftigelse til alle, op-
stod der et ønske om brud med fiskeindustriens dominans.
Den omfattende kritik fra fællesorganisationerne for-
plantede sig i det kommunale system og var en medvirken-
de årsag til, at der samme år fra Skagen byråds side blev
taget initiativ til at få etableret et selvstændigt arbejdsfor-
midlingskontor udenom Frederikshavn. Kursen blandt de
politiske parter var imidlertid ikke ens, og sagen blev be-
handlet i byrådet flere gange, inden det kom til et afgørende
gennembrud. 18 Omfanget af de beskæftigelsesproblemer,
der gjorde sig gældende i Skagen, gav sig ikke kun udslag
i, at man fra arbejdstagernes organisationer pressede på for
nye løsninger, og at man i det politiske lag fandt frem til
– små – tværpolitiske forlig. Ude i de konkrete virksomhe-
der blev der tilsvarende arbejdet med løsninger, der kunne
sikre beskæftigelse for flest mulige i krisetider. Allerede in-
den der kom skred i de politiske kompromisser, der skulle
Pakhusene på Skagen Havn er for mange nutidige turister selve
symbolet på Skagen. Ganske langt op i tiden havde de imidlertid
en aktiv funktion i forhold til byens fiskeri. Foto: Lokalhistorisk
Samling, Skagen.