Page 81 - Sjæklen2009

81
udvikling, som for det at skabe en bevægelse, der så at sige
skubbede udviklingen i gang nedefra.
Regionale problemer og løsninger
Provinsbyer, der op igennem 1920’erne og 1930’erne var
udsat for stor arbejdsløshed, etablerede meget tidligt på eget
initiativ erhvervsudvalg eller erhvervsråd med den opgave
at fremme byens eller egnens erhvervsmæssige trivsel. I
1931 dannedes i Randers ”Propagandakomiteen for Ran-
ders by og Havn” med netop fremme af det lokale erhvervs-
liv for øje. I de næstfølgende år fulgte mange andre byer og
kommuner efter dette eksempel med oprettelse af lignende
udvalg eller erhvervskontorer, hvor chefen ofte også fun-
gerede som turistchef. Selv om den generelle tendens var
at betragte beskæftigelsesspørgsmålet som et nationalt pro-
blem, sad de lokale myndigheder ikke handlingslammede
tilbage.
I takt med at der rundt om i landet blev etableret flere
lokale institutioner med fokus på udvikling af erhvervslivet,
kom overvejelserne omkring de økonomiske muligheder for
erhvervslivets ekspansion naturligt til at inddrage et egns -
og regionalt perspektiv. Denne form for demokratisk pres,
hvor udviklingen bevægede sig nedefra og op, dannede bag-
grund for, at der i Sønderjylland i 1951 blev oprettet et re-
gionalt råd: Sønderjyllands Erhvervsråd. Dette råd – der sta-
dig eksisterer, og er aktivt i dag – havde til formål at fremme
udviklingen og udbygning af det sønderjyske erhvervsliv
for herigennem at skabe eksistensgrundlag for en større po-
pulation i landsdelen. Tyngdepunktet i det arbejde, der blev
udført ved Sønderjyllands Erhvervsråd blev lagt på konsul-
tativ bistand til erhvervsvirksomheder. De lokale initiativer
og organer, der i lighed med udviklingen i Sønderjylland,
opstod med henblik på at løse regionale problemer, blev en
naturlig indgangsvinkel, da arbejdsmarkedskommissionen i
1954 stod over for at skulle afgive sin betænkning om ar-
bejdsløshedsøer i Jylland. Kommission betonede således,
at der var behov for en passende organisering af samvirket
mellem lokale og centrale instanser.7
Arbejdsmarkedskommissionens anbefaling blev ikke det
store og afgørende skred i udviklingen, som nogen måske
havde håbet på. Det blev i stedet et indspil fra en helt anden
kant, som kom til at være det afgørende lod på vægtskålen. I
efteråret 1957 fremkom en lille pjece på 25 sider med titlen
”Vestjyllands fremtid”. Bag pjecen stod en gruppe vestjyder
med daværende direktør for Cheminova, Gunnar Andrea-
sen, i spidsen. Pjecen var skrevet på Vestjyllands vegne og
havde som sit sigte at komme med et konstruktivt forslag
til, hvordan man rettede op på det ”forsømte” Vestjylland.
Det blev fremhævet, hvordan Vestjylland i overflod besad
en solid arbejdskraft og derudover havde store naturressour-
cer, der kunne danne basis for en værdiskabende industri.
Pjecen og de deri indeholdte forslag var rettet til det øvrige
land og til regeringen i særdeleshed. Det lille skrift blev se-
nere omtalt som V.J.-pjecen og indholdet som V.J.-planen,
selvom det eksplicit i pjecens afsluttende dele hed, at det
forelagte måtte betragtes som en skitse for et program til
Vestjyllands udvikling. Gunnar Andreasens plan affødte en
række initiativer i provinsen, og i midten af 1958 havde at-
mosfæren ændret sig således, at Social-Demokraten på for-
siden kunne orientere om regeringens næste skridt, nemlig
fremsættelsen af loven om egnsudvikling. 8
Det lokale initiativ blev afgørende for egnsudviklings-
området, og i kølvandet på V.J.-planen fulgte i løbet af gan-
ske få måneder i 1957 og 1958 etableringen af Vestjyllands
Udviklingsråd (1957), Nordjyllands Erhvervsråd (1958),
Egnsudviklingsudvalget for Maribo amt (1958) og Lange-
lands initiativudvalg (1958).9 Det er interessant, at egnsud-
viklingsområdet i så vidt et omfang, som det var tilfældet,
blev drevet frem af et demokratisk pres nedefra. Det er
ligeledes interessant, at regeringen trods indvendinger fra
oppositionen om, at lovgivningen gik for hurtigt, mødte de
lokale initiativer med velvilje og handlede hurtigt. Det er in-
teressant, fordi netop vekselvirkningen, eller måske snarere
koblingen, mellem lokalstyret og centralstyret i de følgende
år gav anledning til en række modstridende synspunkter og
indgangsvinkler, hvor nogle områder kom til at stå markant
bedre i udvikling end andre. En forskel der dog ikke kun
betingede sig af en vellykket kobling mellem centralstyre
og lokalstyre, men også i høj grad evnen til ude i lokalom-
råderne at se ind i udviklingens krystalkugle.