Page 71 - Sjæklen2009

71
i Grenaa, og auktionsmester Knud Johansen kæmpede for
at bevare auktionens eksistens på havnen ved blandt andet
at få kørt fisk til Lemvig fra forskellige mindre fiskerihavne
ved de indre farvande.37
De sidste kuttere i nye vanskeligheder
Da hovedparten af Lemvigkutterne havde forladt erhvervet,
rettede priserne på navnlig torskefisk sig igen efter lavkon-
junkturen fra 1992 til 1996. I årene omkring år 2000 havde
den tilbageværende snurrevodsflåde på en halv snes kuttere
således et par rimelige sæsoner, og der blev igen investeret i
teknologiforbedring. Det måske vigtigste tiltag i disse år på
teknologisiden hang sammen med, at fiskerne efterhånden
konstaterede, hvordan man med tykkere tove kunne effek-
tivisere det i forvejen forbedrede fiskeri med snurrevods-
tromlen. Da tromlerne blev introduceret i 1970’erne fiskede
man typisk med f.eks. 16 mm tove, men da det stod klart at
tykkere tove fiskede bedre, begyndte fiskerne at få installe-
ret større tromler med henblik på at fiske med tykkere tove.
Peder Rønn’s L 290 Else Damgaard var den sidste L-kutter
i Lemvig, som var aktiv i fiskeriet, og han fortæller, hvor-
dan de med deres 26 mm tove i 2008 fiskede med flådens
absolut tyndeste tove – fordi hans kutter ikke var egnet til
at installere de større tromler, som skulle anvendes til end-
nu tykkere tove. De tykkere tove på op mod 35 mm eller
mere krævede naturligvis større maskinkraft, men det var
stadig for intet at regne sammenlignet med hestekræfterne
og brændstofforbruget hos de fartøjstyper, som udgjorde de
primære konkurrenter i konsumfiskeriet på Nordsøen.
I årtierne forud for årtusindskiftet var det uden tvivl
bomtrawlere, som udgjorde den største gene for de danske
snurrevodsfiskere. Hollandske bomtrawlere på fiskeri efter
rødspætter og tunger i de samme områder som de danske
snurrevodsfiskere havde en ofte uheldig tendens til ikke at
tage hensyn til de danske fiskere, når disse havde sat vod
og tove ud og var i gang med fiskeriet. Stort set alle snur-
revodsfiskere i Nordsøen har således prøvet at få kappet en
eller begge tove under fiskeriet og har på den måde mistet
om ikke ligefrem hele vod så i hvert fald et træk, som var i
gang med at blive hevet ind. Oven i de mange sammenstød
til havs udsatte de kraftige bomtrawlere desuden havbunden
for en langt mere hårdhændet påvirkning end snurrevods-
fiskernes tove, ligesom deres effektivitet til tider mættede
markedet for fladfisk og dermed gjorde det mindre indbrin-
gende for snurrevodsfiskerne. Diskussionerne for eller imod
retten til at bruge bomtrawl bølgede gennem årene hen over
bordet i fiskerkredse i landene omkring Nordsøen. Men de
kraftigt stigende brændstofpriser og faldende kvoter gjorde
efterhånden alvorligt indhug i antallet af bomtrawlere, og
for de snurrevodsfiskere, som var tilbage i erhvervet i slut-
ningen af 1990’erne, var det en ny gruppe trawlere, som var
i fokus.
I årene omkring 1995 begyndte danske trawlfiskere fra
de øvrige vestkysthavne at benytte sig af såkaldt flertrawl-
fiskeri i konsumfiskeriet efter rødspætter, jomfruhummer,
rødtunger, kuller og andre fisk.38 Ifølge Peder Rønn, som
drev snurrevodsfiskeri på fiskepladser, hvor flertrawlfiske-
riet begyndte at blive brugt, begyndte det i slutningen af
1990’erne at vise sig, at brugen af flertrawl har en negativ
effekt på snurrevodsfiskernes foretrukne pladser til havs.
1950 1955 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1987 1990 1992 1997 2004 2008
22 22 36 43 55 54 52 51 57 50 41 13 9 3
Note: Cirkatal ud fra oplysning om kutterstørrelse samt rederens bopæl i Fiskeriårbogen, div. årgange, samt oplysninger om hjemhavn
givet i interviews. Antallet af fiskere med tilknytning til Lemvig kan ikke læses ud af et skema med antal hjemmehørende kuttere, idet mange
partsfiskere også jævnligt kunne tage hyre fra Thyborøn.
Tabel: Antal nordsøkuttere hjemmehørende i Lemvig, udvalgte år