Page 46 - Sjæklen2007

46

keripolitik samt en ophugningsbølge af hidtil uset omfang

fik i 1993 Fiskeri- og Søfartsmuseets medarbejdere til at

fortsætte arbejdet med samtidsdokumentation, og det resul-

terede i fornyede analyser af erhvervets situation.

De nære kontakter til det esbjergensiske fiskeri blev så-

ledes vedligeholdt og udbygget i 1990’erne, og det resul-

terede i 1996 i en aftale med fiskemelsfabrikken Esbjerg

Fiskeindustri a.m.b.a. (det nuværende Triple Nine) om ud-

arbejdelsen af en publikation om industrifiskeriets historie

i anledning af 50-året i 1998 for fiskemelsproduktionens

opstart i Esbjerg. Poul Holm, Søren Toft Hansen og Søren

Byskov blev engageret til at udføre et projekt, som skulle

dokumentere industrifiskeriets historie, og i et konstruktivt

samarbejde med en lang række medarbejdere, fiskere og

andelshavere blev resultatet, at bogen

Proteiner fra havet

kunne præsenteres i januar 1998 som den første samlede

fremstilling af industrifiskeriets historie i Esbjerg. Samtidig

med udarbejdelsen af bogen havde fotograf Jens Christian

Top udarbejdet en dokumentarfilm om industrifiskeriet

og fiskemelsfabrikkerne i Esbjerg, og som en udløber af

samarbejdet med museet gennemførte han i 1999 et foto-

dokumentationsprojekt om bord på E 100

Betty Børsmose

,

hvilket resulterede i publikationen og særudstillingen ”På

tobisfiskeri” i år 2000.

1990’ernes store strukturforandringer i dansk fiskeri i

almindelighed og Esbjerg-fiskeriet i særdeleshed afstedkom

i 1997 en henvendelse til Center for Maritim og Regional

Historie fra Esbjerg kommune og en kreds af interessenter

omkring Esbjerg fiskerihavn. Langt over 1000 arbejdsplad-

ser var forsvundet fra den esbjergensiske fiskerisektor og fi-

skeindustri siden midten af 1980’erne, og man ønskede gen-

nemført et projektarbejde, som kunne afklare mulighederne

og potentialerne for fornyet vækst og aktivitet på fiskerihav-

nen - hvad enten der var tale om ny fiskeindustri eller anden

form for erhvervsaktivitet. I samarbejde med Institut for

Fiskeriforvaltning og Kystsamfundsudvikling i Hirtshals

udarbejdede Poul Holm og Søren Byskov herefter en kort-

lægning af fiskerihavnens erhvervsmæssige struktur samt et

idékatalog over mulige fremtidige udnyttelsesmuligheder og

aktiviteter i relation til fiskerihavnen. To af de konkrete re-

sultater af arbejdet blev en detaljeret konsulentgennemgang

af beddingsfunktionens vækstpotentiale i Esbjerg - udført af

COWI Consult - samt oprettelsen af det første fiskeriorien-

terede generationsskifteselskab i Danmark. Sidstnævnte fik

base på fiskemelsfabrikken Triple Nine og havde deltagelse

af en række aktører inden for den esbjergensiske fiskeri-

sektor.

Forandringerne i det danske fiskeris eksistensvilkår fort-

satte efter årtusindskiftet, og efterhånden forsvandt grund-

laget for en stor del af Esbjergs fiskerflåde. I 2002 lukkede

Esbjerg Fiskeauktion, og i 2005 fik man også første gang

et fingerpeg om, at der ville blive lukket for landinger af

industrifisk i Esbjerg. I den forbindelse stillede museets

særudstilling i 2005 spørgsmålet ”Hvad blev der af Esbjerg-

fiskeriet?”, og i de undersøgelser, som forsøgte at klarlægge

det spørgsmål, nåede Søren Byskov frem til, at det næppe

var hverken EU, biologerne eller Fiskeriministeriet, som

havde den største del af skylden for, at snurrevodsfiskeriet

forsvandt fra Esbjerg, som frem til 1980’erne var Danmarks

største fiskerby. Snarere drejede det sig om, at det tidligere

så udbredte fiskerierhverv ikke længere formåede at rekrut-

tere unge mennesker til et slidsomt arbejdsliv på havet, ef-

terhånden som konkurrencen fra offshoreindustri og storby-

ens øvrige uddannelses- og jobtilbud blev større og større.

Mange fiskerfamilier havde gennem årene gjort, hvad de

kunne for at undgå, at sønnerne skulle blive fiskere, og re-

sultatet så man i Esbjerg i 1990’erne: En by i rivende udvik-

ling med fremgang for industri, erhverv og uddannelsesliv -

bortset fra fiskerflåden, der gennem årene med positive tal

på bundlinien havde gjort en stor indsats for at sende ”sine

sønner” videre ud i livet, væk fra det hårde liv på dækket.

De forskellige undersøgelser af aspekter inden for

Esbjerg-fiskeriet opfyldte et behov for at klarlægge, hvad

der overordnet må anses for at være en af de mest dramatiske

lokale forandringsprocesser i dansk fiskeri, som har fundet

sted i Fiskeri- og Søfartsmuseets 40-årige levetid, men gen-

nem en række undersøgelser beskæftigede museet sig også

med mere generelle udviklingstræk i fiskeriet. I 2002 gen-

nemførte forskningsassistent Morten Karnøe Søndergaard

således et større forskningsarbejde i samarbejde med mu-