42
        
        
          hvalerne især er belastede med forhøjede værdier for især
        
        
          cadmium og kviksølv.
        
        
          
            Slægtskab -
          
        
        
          DNA-undersøgelser har klarlagt slægtsforhold
        
        
          mellem de forskellige individer i strandingsgrupperne.
        
        
          
            Lydproduktion og -transport -
          
        
        
          Zoofysiologisk Institut på
        
        
          Århus Universitet har udnyttet strandingerne til den disci-
        
        
          plin, de selv benævner ”kadaverakustik”, hvor formålet har
        
        
          været at måle lydgange og -hastigheder i kaskelothvalernes
        
        
          næse. I forbindelse med 1997-strandingerne lykkedes det
        
        
          endvidere Thyge Jensen at optage kommunikationslyde - de
        
        
          såkaldte ”codaer” - fra strandede og endnu levende hvaler.
        
        
          Dertil kommer, at strandingernes placering i rum og tid,
        
        
          deres relationer til meteorologiske og hydrologiske betin-
        
        
          gelser samt observationer over dyrenes adfærd har mulig-
        
        
          gjort fremskridt i en forståelse af strandingernes årsager.
        
        
          Arbejdet med de mange kaskelotstrandinger affødte et
        
        
          internationalt symposium på Rømø, hvor hvalforskere kon-
        
        
          kluderede på alle kaskelotstrandinger i hele Nordsøen.
        
        
          I sommeren 1991 drev ca. 200 marsvin ind på kysten på
        
        
          Holmsland Klit, hvoraf museet sammen med DMUs dyr-
        
        
          læge undersøgte et udsnit af dyrene. Det kunne konstateres,
        
        
          at dyrene ikke var døde af en epidemi som frygtet her kort
        
        
          efter sæl-epidemien i 1988. Dyrenes henfald indikerede, at
        
        
          de måtte være døde over en 2-3-måneders periode, og af
        
        
          tilfældige strøm og vindforhold var drevet ind på kysten næ-
        
        
          sten samtidig. Konklusionen på undersøgelserne var, at det
        
        
          måtte dreje sig om marsvin, der var fanget som bifangst i
        
        
          fiskeriet og smidt over bord som en konsekvens af bestem-
        
        
          melserne ved fangst af de fredede marsvin. Konklusionen
        
        
          på undersøgelserne skabte vrede hos den daværende fiskeri-
        
        
          minister, som afviste resultaterne, der dog et år senere - efter
        
        
          en undersøgelse iværksat af ministeren - skulle vise sig at
        
        
          være korrekte.
        
        
          En udløber af denne hændelse blev dels et flerårigt pro-
        
        
          jekt om bifangst i samarbejde med Danmarks Fiskeriunder-
        
        
          søgelser, Zoologisk Museum og DMU, hvor ilanddrevne og
        
        
          bifangne marsvin blev indsamlet til undersøgelse, og dels
        
        
          deltagelse i ICES’ havpattedyrspecialist-gruppe.
        
        
          Arbejdet med hvaler blev fortsat i et treårigt forsknings-
        
        
          og formidlingsprojekt, hvor Zoologisk Museum og Fiskeri-
        
        
          og Søfartsmuseet kunne ansætte lic. scient. Carl Kinze som
        
        
          projektleder i hele perioden. Undersøgelserne involverede
        
        
          sejlere, navigatører på færgeruter, strandvandrere og en
        
        
          række andre frivillige, som indberettede observationer af
        
        
          marsvin og af andre havpattedyr. Projektet resulterede i, at
        
        
          ca. 800 observatører indsendte ca. 4.000 observationer af
        
        
          havpattedyr i danske farvande heraf 3.800 vedrørende mar-
        
        
          svin. Projektet blev afsluttet med et seminar på Syddansk
        
        
          Universitet i Odense med 108 deltagere - eksperter og ama-
        
        
          tører. Desuden blev publiceret en afsluttende rapport med
        
        
          projektets resultater.
        
        
          I fortsættelse af
        
        
          
            Fokus på hvaler i Danmark 2000-2002
          
        
        
          opretholdtes hjemmesiden ”
        
        
        
          , hvor folk på
        
        
          og ved havet stadig har mulighed for at indrapportere ob-
        
        
          servationer af havpattedyr. Dette har afstedkommet lange
        
        
          serier af værdifulde observationer af fremmede hvalarter i
        
        
          indre danske farvande. Observationer og indrapporteringer,
        
        
          der har muliggjort rimeligt præcise beskrivelser af van-
        
        
          dringsmønstre for finhvalerne samt interessante adfærds-
        
        
          vurderinger for almindelige delfiner. Senest har en Rissos-
        
        
          delfin i Roskilde Fjord og Isefjorden kunnet følges meget
        
        
          præcist på baggrund af publikums indberetninger.
        
        
          
            Fiskerihistorie
          
        
        
          Grundlaget for den kulturhistoriske afdeling på Fiskeri- og
        
        
          Søfartsmuseet blev lagt i 1957, godt 10 år før museets åbning
        
        
          i 1968. Da begyndte indsamlingen til det, som skulle blive
        
        
          landets største samling inden for fiskeriets kulturhistorie.
        
        
          De fiskeriinteresserede museumsfolk fra Esbjerg koncen-
        
        
          trerede i de første år deres indsamling omkring fiskerlejerne
        
        
          langs den jyske vestkyst fra marsken til Vendsyssel, idet de
        
        
          tog udgangspunkt i de gode kontakter med Esbjerg-fisker-
        
        
          ne og rejste mod syd og nord langs kysten. Indsamlingen
        
        
          foregik i begyndelsen i Esbjerg Museums regi, indtil
        
        
          Esbjerg Museums fiskeri- og søfartssamling i 1962 udskil-
        
        
          tes samtidig med oprettelsen af
        
        
          
            Foreningen for Fiskeri- og
          
        
        
          
            Søfartsmuseet
          
        
        
          i Esbjerg. I årene efter 1962 besøgte man
        
        
          stort set alle øvrige kystegne i Danmark, fra Østjylland til
        
        
          Fyn, Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm. Efterhånden