Page 42 - Sjæklen2007

42

hvalerne især er belastede med forhøjede værdier for især

cadmium og kviksølv.

Slægtskab -

DNA-undersøgelser har klarlagt slægtsforhold

mellem de forskellige individer i strandingsgrupperne.

Lydproduktion og -transport -

Zoofysiologisk Institut på

Århus Universitet har udnyttet strandingerne til den disci-

plin, de selv benævner ”kadaverakustik”, hvor formålet har

været at måle lydgange og -hastigheder i kaskelothvalernes

næse. I forbindelse med 1997-strandingerne lykkedes det

endvidere Thyge Jensen at optage kommunikationslyde - de

såkaldte ”codaer” - fra strandede og endnu levende hvaler.

Dertil kommer, at strandingernes placering i rum og tid,

deres relationer til meteorologiske og hydrologiske betin-

gelser samt observationer over dyrenes adfærd har mulig-

gjort fremskridt i en forståelse af strandingernes årsager.

Arbejdet med de mange kaskelotstrandinger affødte et

internationalt symposium på Rømø, hvor hvalforskere kon-

kluderede på alle kaskelotstrandinger i hele Nordsøen.

I sommeren 1991 drev ca. 200 marsvin ind på kysten på

Holmsland Klit, hvoraf museet sammen med DMUs dyr-

læge undersøgte et udsnit af dyrene. Det kunne konstateres,

at dyrene ikke var døde af en epidemi som frygtet her kort

efter sæl-epidemien i 1988. Dyrenes henfald indikerede, at

de måtte være døde over en 2-3-måneders periode, og af

tilfældige strøm og vindforhold var drevet ind på kysten næ-

sten samtidig. Konklusionen på undersøgelserne var, at det

måtte dreje sig om marsvin, der var fanget som bifangst i

fiskeriet og smidt over bord som en konsekvens af bestem-

melserne ved fangst af de fredede marsvin. Konklusionen

på undersøgelserne skabte vrede hos den daværende fiskeri-

minister, som afviste resultaterne, der dog et år senere - efter

en undersøgelse iværksat af ministeren - skulle vise sig at

være korrekte.

En udløber af denne hændelse blev dels et flerårigt pro-

jekt om bifangst i samarbejde med Danmarks Fiskeriunder-

søgelser, Zoologisk Museum og DMU, hvor ilanddrevne og

bifangne marsvin blev indsamlet til undersøgelse, og dels

deltagelse i ICES’ havpattedyrspecialist-gruppe.

Arbejdet med hvaler blev fortsat i et treårigt forsknings-

og formidlingsprojekt, hvor Zoologisk Museum og Fiskeri-

og Søfartsmuseet kunne ansætte lic. scient. Carl Kinze som

projektleder i hele perioden. Undersøgelserne involverede

sejlere, navigatører på færgeruter, strandvandrere og en

række andre frivillige, som indberettede observationer af

marsvin og af andre havpattedyr. Projektet resulterede i, at

ca. 800 observatører indsendte ca. 4.000 observationer af

havpattedyr i danske farvande heraf 3.800 vedrørende mar-

svin. Projektet blev afsluttet med et seminar på Syddansk

Universitet i Odense med 108 deltagere - eksperter og ama-

tører. Desuden blev publiceret en afsluttende rapport med

projektets resultater.

I fortsættelse af

Fokus på hvaler i Danmark 2000-2002

opretholdtes hjemmesiden ”

www.hvaler.dk”

, hvor folk på

og ved havet stadig har mulighed for at indrapportere ob-

servationer af havpattedyr. Dette har afstedkommet lange

serier af værdifulde observationer af fremmede hvalarter i

indre danske farvande. Observationer og indrapporteringer,

der har muliggjort rimeligt præcise beskrivelser af van-

dringsmønstre for finhvalerne samt interessante adfærds-

vurderinger for almindelige delfiner. Senest har en Rissos-

delfin i Roskilde Fjord og Isefjorden kunnet følges meget

præcist på baggrund af publikums indberetninger.

Fiskerihistorie

Grundlaget for den kulturhistoriske afdeling på Fiskeri- og

Søfartsmuseet blev lagt i 1957, godt 10 år før museets åbning

i 1968. Da begyndte indsamlingen til det, som skulle blive

landets største samling inden for fiskeriets kulturhistorie.

De fiskeriinteresserede museumsfolk fra Esbjerg koncen-

trerede i de første år deres indsamling omkring fiskerlejerne

langs den jyske vestkyst fra marsken til Vendsyssel, idet de

tog udgangspunkt i de gode kontakter med Esbjerg-fisker-

ne og rejste mod syd og nord langs kysten. Indsamlingen

foregik i begyndelsen i Esbjerg Museums regi, indtil

Esbjerg Museums fiskeri- og søfartssamling i 1962 udskil-

tes samtidig med oprettelsen af

Foreningen for Fiskeri- og

Søfartsmuseet

i Esbjerg. I årene efter 1962 besøgte man

stort set alle øvrige kystegne i Danmark, fra Østjylland til

Fyn, Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm. Efterhånden