Page 35 - Sjæklen2007

35
40 års forskning ved Fiskeri- og Søfartsmuseet
Af Søren Byskov, Mette Guldberg, Morten Hahn-Pedersen,
Thyge Jensen og Svend Tougaard
Andetsteds i denne årbog har museumsdirektøren behandlet
museets historie, dets stiftelse, dets fysiske rammer og de
aktiviteter, der har fyldt dem gennem årene. I denne artikel
skal der sættes fokus på en af de sider af museets virksom-
hed, der er lovfæstet i museumsloven: forskningen. Fiskeri-
og Søfartsmuseet har fra sin start rummet både naturhisto-
rie og kulturhistorie. Denne artikel behandler forskningen
inden for disse to felter i museets 40-årige historie.
Naturhistorie og kulturhistorie
I Fiskeri- og Søfartsmuseets vedtægter hedder det, at muse-
ets naturhistoriske arbejde skal omhandle det danske hav-
miljø og belyse sammenhænge mellem havets organismer
og de menneskelige aktiviteter, især fiskeriet. Specielt skal
der arbejdes med Vadehavets naturforhold og med havpatte-
dyr i danske farvande. Inden for det kulturhistoriske område
skal der arbejdes med det danske fiskerierhverv i alle dets
former, dets kulturhistorie og social- og erhvervsstruktur
inden for kystkulturens alsidige udnyttelse af kystens og
havets ressourcer. Desuden skal museet arbejde med alle
aspekter af søfartens fortid og nutid centreret omkring de
vestjyske havne og farvande, herunder vadehavsregionen og
Nordsøen, og endelig skal museet arbejde med den histo-
riske udvikling af den offshore-baserede udnyttelse af res-
sourcer i Danmarks undergrund. Inden for disse overordne-
de rammer er der udført en lang række forskningsprojekter
i museets 40-årige levetid. I det følgende gennemgås først
den naturhistoriske og siden den kulturhistoriske afdelings
forskning. Begge afdelinger har lige fra begyndelsen haft et
vidtgående samarbejde med fagfolk uden for huset, men det
følgende vil fortrinsvis omhandle projekter udført af muse-
ets egne ansatte.1
Vadehav og Tøndermarsk
Museets naturhistoriske afdeling ved Horst Meesenburg og
Svend Tougaard kastede sig straks ved museets oprettelse
over Vadehavet, som lå lige uden for døren. De første un-
dersøgelser blev gennemført på vaderne mellem Skallingen
og Langli, hvor der blev oprettet et undersøgelsesfelt, der
skulle opdatere Skallinglaboratoriets gamle undersøgelser
af bundfaunaen i vaden. Undersøgelsesfeltet blev opmålt
og nivelleret, og et net af stationer afsat. Adskillige felt-
kurser for Københavns Universitet, lærerseminarierne og
gymnasiernes biologilærere, samt folkeskolens lærere blev
gennemført på Skallingen og Langli i tilknytning til disse
undersøgelser.
Da Miljøministeriet købte Langli, og området mellem
Skallingen og Langli blev udpeget som naturvidenskabeligt
referenceområde i 1981, blev den naturhistoriske afdeling
ansvarlig for oprettelsen og drift af en feltstation på Langli,
hvortil der blev ansat en fast observatør, der året rundt fore-
stod opsyn med reservatet og indsamling af videnskabe-
lige data. Engagementet på Langli medførte undersøgelser
af fuglelivet på øen, og det resulterede i 13 rapporter og
to særudstillinger. Erfaringerne herfra betød, at museet på
kontrakt med Skov- og Naturstyrelsen kunne gennemføre
to fugleundersøgelser på Tipperne, fire på Harboøre Tange,
fem over skarv på Vorsø samt fem andre fugleprojekter bl.a.
om fugles fouragering i bundgarn.
Arbejdet med Vadehavets naturhistorie betød, at museet