Page 25 - Sjæklen2007

25

samfundsdebatten gennem fremlæggelse af ny og dugfrisk

viden, som via debatindlæg eller pressemeddelelser har fun-

det vej til såvel trykte som elektroniske medier. Desuden har

man med årene fået opbygget en sådan volumen omkring

aktiviteterne, at man er i stand til at påtage sig relevant eks-

tern projekt- og kontraktforskning, som ud over øget indsigt

også bidrager til husets egenfinansiering. Endelig spillede

museets forskningsindsats en betydelig rolle, da Fiskeri- og

Søfartsmuseet i 2006 blev godkendt efter museumslovens

særlige § 16 omfattende museer, der udfører opgaver af na-

tional betydning.

Nyt akvarium og nye planer

Fiskeri- og Søfartsmuseets saltvandsakvarium, der indtil åb-

ningen af sælariet i 1976 havde været museets største pub-

likumsattraktion, var i løbet af 1990’erne ved at være mo-

dent til en omfattende renovering. Knap tre årtiers konstant

saltvandsgennemstrømning havde haft mærkbar effekt på

såvel pumpe- og rørsystemer som akvarietankenes jernar-

merede betonkummer. Ifølge en bygningsrapport fra midten

af 1990’erne ville alene en simpel renovering og ajourføring

af akvariets tekniske standard beløbe sig til knap en halv

snes millioner kr.

En sådan renovering ville imidlertid ikke løse alle de

udfordringer, som akvariet gav. Da museet blev anlagt, blev

akvariet designet ud fra samme principper, som Danmarks

Akvarium var etableret efter i 1930’erne. Det betød, at per-

sonalets arbejdsforhold bag kulisserne var problematiske i

relation til moderne arbejdslovgivning. Udstillingsmæssigt

var akvariet heller ikke længere tidssvarende, og det levede

ikke op til moderne krav om adgangsforhold med videre.

Investeringer alene i teknik ville derfor hverken bedre per-

sonalets arbejdsforhold eller øge saltvandsakvariets konkur-

rencedygtighed i forhold til den godt halve snes nye akvarie-

baserede oplevelsescentre, som med et helt andet og tidssva-

rende design var skudt op på det danske attraktionsmarked

siden 1968. Hvis man alligevel skulle investere, forekom

det på denne baggrund fornuftigt at lave fundamentale for-

andringer, der skabte forbedringer over hele linjen.

Fiskeri- og Søfartsmuseet udarbejdede derfor - med

museumspædagog Thyge Jensen som pennefører - et pro-

jektforslag, hvor man af det oprindelige akvarium kun bi-

beholdt ydermurene. Inden for disse opbyggede man et

helt nyt akvarium, som på grund af karantæneafdelingens

samtidige flytning til sælariefløjen, tillod en fordobling af

publikumsarealet og en tredobling af udstillingsakvariernes

vandmængder og rudearealer. Samtidig indførtes ramper,

som dels lettede adgang for kørestolsbrugere, dels kunne

anvendes i forbindelse med en formidling, hvor man popu-

lært sagt startede på stranden og i takt med rampens fald

bevægede sig stadig dybere ned i havet. Via opsplitning af

udstillingsakvarium og karantæneafdeling i to separate sy-

stemer kunne sikkerheden omkring dyrenes velfærd øges,

og trods den betydelige forøgelse af vandmængderne kunne

den afledte drift holdes på det hidtidige niveau via udnyttel-

se af moderne teknologi og fokus på rationel indretning af

arbejdsområder. Der var med andre ord tale om et projekt,

som øgede Fiskeri- og Søfartsmuseets konkurrenceevne

uden samtidig at øge museets besøgsbehov.

Forslaget blev i 2000 fremsendt til Esbjerg Kommune,

som med borgmester Johnny Søtrup i spidsen reagerede

særdeles velvilligt på projektet og bevilgede knap 18 mil-

lioner kr. til realiseringen heraf. Den kommunale bevilling

gjaldt bygning og teknik. Herudover skulle der skaffes yder-

ligere et par millioner kr. til det nye akvariums formidlings-

del, men det blev via velvillig støtte fra fonds og private

Det gamle akvarium under nedrivning i 2001.