Page 19 - Sjæklen2007

19

kommunale økonomi, der via ordningen om overførsel af

eventuelle museale driftsoverskud til kommunekassen satte

snævre grænser for museets økonomiske manøvrefrihed.

Allerede i 1988 fremsendte Fiskeri- og Søfartsmuseet de

første forhandlingsoplæg herom til Esbjerg Kommune, og

i 1990 nåede parterne frem til en ordning om såkaldt øko-

nomisk decentralisering - en såkaldt ØD-aftale. Ordningen

indebar, at kommunen påtog sig det økonomiske ansvar for

drift og vedligehold af bygningerne i museets kernekom-

pleks og herudover bidrog med et årligt tilskud til den mu-

seale drift af institutionen. Ordningens vigtigste punkt var

imidlertid, at Fiskeri- og Søfartsmuseet fremover selv kun-

ne disponere over eventuelle driftsoverskud, mens Esbjerg

Kommune omvendt blev fritaget for underskudsdækning

over for museet. Hermed opnåede Fiskeri- og Søfartsmuseet

den økonomiske manøvrefrihed, som var en forudsætning

for både en forretningsmæssig drift af institutionen og for

sikring af den fornødne dynamik til udvikling af museet

9

.

Da Fiskeri- og Søfartsmuseets mange planer ikke ville

kunne gennemføres uden eksterne samarbejdspartnere, var

det vigtigt at få udbygget museets netværk. Det krævede, at

man fik opbygget kendskabet til museets virksomhed hos

eksisterende og potentielle samarbejdspartnere såvel i mu-

seale og forskningsmæssige miljøer som blandt bevilgende

myndigheder, fonds, styrelser og i erhvervslivet. Et element

i denne strategi var udgivelse af en decideret årbog, som for-

uden en årsberetning rummede en række artikler, der strakte

sig over hele museets arbejdsområde og videreformidlede

museets forskningsresultater på dansk og i engelske resu-

méer. Årbogen skulle helst kunne uddeles gratis til både

relevante samarbejdspartnere og til museumsforeningens

medlemmer, og den skulle samtidig udgives i et fornuftigt

udstyr. En sådan produktion var dyr at etablere, og derfor

oprettede man i 1988 ”Fiskeri- og Søfartsmuseets faddere” -

en ordning, hvor en række virksomheder gik ind med støtte

til årbogsudgivelsen mod til gengæld at blive synliggjort via

årbogsannoncer og opnåelse af særlige fordele som f.eks.

VIP-kort m.v. I sig selv skabte ordningen et netværk i er-

hvervslivet, som efterfølgende har vist sig at være museet

til overordentlig gavn på mange måder, men samtidig skab-

tes det økonomiske grundlag for udgivelsen af en årbog,

hvis første udgave udkom i 1989. Det må konstateres, at

årbogen, der med nærværende udgave er nået til den 20.

i rækken, både har levet op til de oprindelige hensigter og

medvirket til at profilere Fiskeri- og Søfartsmuseet

10

.

Sideløbende med disse initiativer var den store opgave

med realiseringen af den ønskede frilandsafdeling gået i

gang. Projektets overordnede idé var gennem opbygning af

en kystlandingsplads, et klitmiljø med esehytte og hjeld, et

havnemiljø med skibsværft og arbejdende værksteder og en

bunker fra 2. Verdenskrig at skabe en frilandsudstilling med

fokus på de maritime erhvervs landbaserede del i tiden fra

slutningen af 1800-tallet og frem til ca. 1950. Målet var også

på museumsbegrebets grundlag at skabe en attraktion, som

med sin kombination af historiske bygninger, arbejdende

værksteder og aktivitetsmuligheder for publikumkunne kon-

kurrere med sommerlandenes aktivitetstilbud. Projektering

og lokalplansarbejde omkring det 11.000 kvadratmeter

store område umiddelbart nord for museet var overstået i

løbet af foråret 1988. Sideløbende hermed lykkedes det i

samarbejde med Arbejdsmarkedsnævnet for Ribe Amt at få

frilandsopbygningen godkendt som beskæftigelsesprojekt,

og i maj 1988 kunne det praktiske arbejde med nedbrydning

af huse og skure på Esbjerg Havn til genopførelse på frilan-

det gå i gang. De første afsnit af frilandsafdelingen kunne

Opbygningen af værft i frilandet i foråret 1990.