14
        
        
          et laboratorium, og med både Meesenburgs og Tougaards
        
        
          baggrund som undervisere på seminariet i Tønder var det
        
        
          straks fra museets start naturligt at udnytte disse muligheder.
        
        
          Det nye tilbud vandt især genklang i den danske folkeskole,
        
        
          men også højskoler, gymnasier og videregående uddannel-
        
        
          ser benyttede sig heraf. Kursusaktiviteter og videreuddan-
        
        
          nelsesforløb blev også elementer i denne side af museets
        
        
          aktivitet, hvor et særligt kapitel i 1970’erne og 1980’erne
        
        
          var medvirken ved opbygningen af uddannelserne til fiske-
        
        
          skipper, fiskeriofficer i søværnet og fiskeriteknolog.
        
        
          Også i forhold til det, man i dag kender som
        
        
          
            naturvej-
          
        
        
          
            ledning
          
        
        
          , skulle Fiskeri- og Søfartsmuseet yde en pionerind-
        
        
          sats. Allerede i 1971 anskaffede museet en fiskekutter, der
        
        
          fik navnet E 1
        
        
          
            Claus Sørensen
          
        
        
          . Kutteren var primært tænkt
        
        
          til at skulle anvendes i forbindelse med indsamling af fisk til
        
        
          akvariet og museale undersøgelses- og indsamlingstogter,
        
        
          men med sin besætning af tidligere fiskere rummede fartø-
        
        
          jet også muligheder for formidling uden for museets egne
        
        
          fysiske rammer. Om bord på E 1
        
        
          
            Claus Sørensen
          
        
        
          kunne sko-
        
        
          lebørn, kursister og andre gæster komme med på et togt på
        
        
          Grådyb og op i Ho Bugt, som bød på en ganske anderledes
        
        
          indsigt i såvel fiskeri som Vadehavets natur, end man kunne
        
        
          få i museets udstillinger. Det blev indledningen til Fiskeri-
        
        
          og Søfartsmuseets naturvejledningsaktiviteter, som også
        
        
          blev suppleret med guidede ture på vaden neden for museet
        
        
          og på Esbjerg Havn, hvor aktiviteterne mere fik karakter af
        
        
          kulturvejledning
        
        
          2
        
        
          .
        
        
          Blandt oplevelserne på togterne med E 1 på Grådyb kun-
        
        
          ne lejlighedsvis være synet af en sæl. Tilbage i 1970’erne var
        
        
          den danske sælbestand i stærk tilbagegang, og i Vadehavet
        
        
          var der kun nogle få hundrede sæler tilbage. Samtidig ople-
        
        
          vede man, at vilde sælunger blev forladt af moderen, hvilket
        
        
          var fatalt for disse unger, hvis særlige kald foranledigede
        
        
          navnet
        
        
          
            hylere
          
        
        
          . Da hyler-fænomenet i udgangspunktet måtte
        
        
          
            Svend Tougaard og Horst Meesenburg gav straks fra museets
          
        
        
          
            start en række nye vinkler på dansk museumsformidling. Her ses
          
        
        
          
            de under en naturvejledning på vaden i 1976.
          
        
        
          
            Direktør Claus Sørensen foretog selv navngivningen af museets
          
        
        
          
            første kutter E 1 CLAUS SØRENSEN i 1971. Han ses her sam-
          
        
        
          
            men med museets daværende formand, lektor Karl Erik Jensen.
          
        
        
          
            Karl Erik Jensen - også kaldet ”Galathea-Jensen” - havde sam-
          
        
        
          
            men med Hakon Mielche deltaget i Galathea II-ekspeditionen i
          
        
        
          
            1950-52. Han var bekendt med Mielches ideer og som deltager
          
        
        
          
            i planlægningen af det kommende Fiskeri- og Søfartsmuseum
          
        
        
          
            primus motor for inkorporering af saltvandsakvarium og natur-
          
        
        
          
            historie i det nye museum.