16
inde i dagevis, og antallet af havnearbejdere skulle tælles i
hundreder. Ingen i Esbjerg var dengang i tvivl om, at hav-
nen - som byens livsnerve - var det primære grundlag for
Esbjergs erhvervsliv.
Dette faktum havde været en stærkt medvirkende årsag
til den politiske opbakning bag museets etablering. Allerede
ved museets start var såvel fiskeriet som søfarten imidlertid
ved at ændre karakter. Esbjergs fiskeri var på vej ind i en
omstilling fra konsum- til industrifiskeri, og inden for søfar-
ten vandt containere og trailere stadig mere indpas. I begge
tilfælde var der tale om rationaliserende strukturforandrin-
ger, som med tiden betød færre, men større enheder. I takt
hermed reduceredes også antallet af såvel direkte som indi-
rekte beskæftigede i Esbjergs maritime erhvervsliv. Specielt
på fiskerihavnen begyndte man i løbet af 1980’erne at se
ryddede tomter, hvor der tidligere havde været redskabs-
huse for kutterne, fiskepakhuse og -fabrikker eller mindre
servicevirksomheder i tilknytning til fiskeriet. Til gengæld
betød Esbjergs status som basehavn for offshoreaktiviteter-
ne på Nordsøen opkomst af en ny industri, der i 1980’erne
begyndte at udvikle sig og opsuge en del af den arbejdskraft,
der blev ledig ved omstruktureringerne i fiskeriet. Esbjerg
var i færd med at udvikle sig fra fiskerby til industriby, og
det erhvervspolitiske fokus flyttede sig fra havnen til byens
industrikvarterer
4
.
Der var ikke tvivl om, at de store forandringer, som var
undervejs på Esbjerg Havn, medførte en betydelig doku-
mentationsopgave for Fiskeri- og Søfartsmuseet. Museet var
Esbjerg var endnu i 1970’erne hjemsted for Danmarks største fiskerflåde, men i løbet af 1980’erne begyndte strukturændringer at sætte
præg på fiskerihavnen.
1...,6,7,8,9,10,11,12,13,14,15 17,18,19,20,21,22,23,24,25,26,...240