15
        
        
          antages at medvirke til sælbestandens generelle tilbagegang,
        
        
          opstod tanken om at skabe et center for forskning i sæler-
        
        
          nes liv og adfærd - herunder problemerne omkring hylerne,
        
        
          forholdet mellem moder og unge samt de menneskelige
        
        
          aktiviteters indvirkning på sælbestanden. Primus motor for
        
        
          projektet var Svend Tougaard, som efter en opkvalificering
        
        
          til biolog havde overtaget stillingen som akvariebiolog, da
        
        
          Meesenburg i 1971 gik på deltid på grund af arbejdspresset
        
        
          med Bygd. Resultatet af det store arbejde blev etablerin-
        
        
          gen i 1976 af Fiskeri- og Søfartsmuseets
        
        
          
            sælarium
          
        
        
          . Ordet,
        
        
          der blev konstrueret af museets medarbejdere og i dag kan
        
        
          findes i den danske retskrivningsordbog, dækkede over en
        
        
          nyskabelse i museumsverdenen, hvor forskningen omkring
        
        
          de levende sæler i anlæggets vandtank og i den særlige afde-
        
        
          ling for hylere direkte kunne følges af publikum. Initiativet,
        
        
          hvis pris på knap to millioner kr. på borgmester Henning
        
        
          Rasmussens initiativ blev finansieret af Esbjerg Kommune,
        
        
          bibragte museet en helt særlig profil og blev en gigantisk
        
        
          succes i såvel formidlings- som forskningsmæssig hense-
        
        
          ende. Ikke mindst arbejdet med indsamling, opdræt og gen-
        
        
          udsætning af hylere vakte offentlighedens interesse, og med
        
        
          åbningen af sælariet steg Fiskeri- og Søfartsmuseets årlige
        
        
          besøgstal til omkring 170.000, hvor det siden holdt sig i
        
        
          mange år. Forskningsmæssigt bibragte sælariet megen ny
        
        
          viden om sælerne, som siden blev udbygget med en række
        
        
          undersøgelser af Vadehavets vilde sæler, og i 1988 modtog
        
        
          Svend Tougaard Verdensnaturfondens årspris for dette pio-
        
        
          nerarbejde
        
        
          3
        
        
          .
        
        
          
            Nye udfordringer
          
        
        
          I løbet af 1980’erne var verden omkring Fiskeri- og Søfarts-
        
        
          museet begyndt at forandre sig på flere måder.
        
        
          Da museet åbnede i 1968, var Esbjerg Danmarks største
        
        
          fiskerby med en hjemmehørende fiskerflåde på over 600 far-
        
        
          tøjer og godt 2.000 fiskere om bord. Hertil kom en mængde
        
        
          lastoptagere og en tilknyttet industri i form af fiskemels- og
        
        
          hermetikfabrikker, røgerier samt træskibsværfter, vodbin-
        
        
          derier, motorfabrikker og skibsprovianteringsforretninger
        
        
          m.v., hvis afledte beskæftigelse i relation til fiskeriet skulle
        
        
          regnes i tusinder. På trafikhavnen foregik losning og last-
        
        
          ning af godset dengang endnu primært manuelt. Skibene lå
        
        
          
            Sælariet tiltrak i de første år mange besøgende langvejs fra. Helt
          
        
        
          
            fra Nordjylland fandt busselskaber vej til Esbjerg.
          
        
        
          
            Akvariemester Arne Sørensen i gang med fodring af hylere i
          
        
        
          
            Fiskeri- og Søfartsmuseets sælarium omkring 1980.