12
        
        
          
            Pionerarbejde
          
        
        
          Ved Fiskeri- og Søfartsmuseets åbning i 1968 var kombina-
        
        
          tionen af et fiskerimuseummed tilknyttet saltvandsakvarium
        
        
          en nyskabelse i den danske museumsverden. Museets akva-
        
        
          rium var det første vest for Storebælt og det blot andet akva-
        
        
          rium i Danmark efter anlæggelsen af Danmarks Akvarium
        
        
          i Charlottenlund i 1930’erne. Fiskeri- og Søfartsmuseet fik
        
        
          på denne baggrund ikke blot status som museum, men gan-
        
        
          ske hurtigt også som attraktion.
        
        
          Ved projekteringen af Fiskeri- og Søfartsmuseet havde
        
        
          de mest optimistiske bud på det nye museums besøgstal lydt
        
        
          på omkring 50.000 gæster på årsbasis. Det skulle vise sig,
        
        
          at dette tal var sat for lavt, idet museet havde ikke mindre
        
        
          end 94.000 besøgende i åbningsåret. Selv om besøgstallet
        
        
          faldt en smule, da den første nyhedsinteresse havde lagt sig,
        
        
          var det dog fortsat højt og kom aldrig ned i nærheden af det
        
        
          estimerede bedste niveau. En væsentlig del af baggrunden
        
        
          herfor var bl.a., at museets ledelse og medarbejdere straks
        
        
          fra starten satsede på en tæt sammenknytning mellem forsk-
        
        
          ning og formidling og samtidig formåede at skabe løbende
        
        
          fornyelse gennem udnyttelse af alle de muligheder, som de
        
        
          nye rammer gav. I mange sammenhænge var der tale om et
        
        
          pionerarbejde, som gjorde museet kendt i såvel museums-
        
        
          kredse som i den brede offentlighed.
        
        
          Efter åbningen af museet ebbede de store indsamlings-
        
        
          kampagner langsomt ud i begyndelsen af 1970’erne, og
        
        
          indsamlingen koncentreredes om erhvervelsen af karakte-
        
        
          ristiske fartøjer til det, der i dag er landets største og mest
        
        
          repræsentative samling af danske træbåde og -skibe fra
        
        
          perioden omkring begyndelsen af 1800-tallet og frem til
        
        
          1950. Samtidig skiftede indsamlingen karakter og blev til
        
        
          undersøgelse og dokumentation, hvor man lagde vægten på
        
        
          analyser af erhverv og miljøer, mens indsamlingen blev be-
        
        
          grænset til enkelte karakteristiske genstande.
        
        
          Et fornemt eksempel på denne arbejdsform er Andreas
        
        
          Møllers arbejde med den særegne fiskerkultur, som døde ud
        
        
          med dræningen af Tønder-marsken. Erhvervelsen af et par
        
        
          karakteristiske marskbåde blev fulgt op med en stor inter-
        
        
          viewundersøgelse, som ikke kun knyttede sig til marskfiske-
        
        
          riet, men til marskboernes hele udnyttelse af vådområderne,
        
        
          f.eks. sivindustrien. I denne sammenhæng indsamledes
        
        
          også en række karakteristiske redskaber, hvis brug efterføl-
        
        
          gende også kunne belyses på museet gennem erhvervelse af
        
        
          en stor fotosamling af glasplader, som viste redskaberne i
        
        
          
            Fiskeri- og Søfartsmuseets saltvandsakvarium var museets hovedattraktion i de første år efter åbningen i 1968.