Page 12 - Sjæklen2007

12

Pionerarbejde

Ved Fiskeri- og Søfartsmuseets åbning i 1968 var kombina-

tionen af et fiskerimuseummed tilknyttet saltvandsakvarium

en nyskabelse i den danske museumsverden. Museets akva-

rium var det første vest for Storebælt og det blot andet akva-

rium i Danmark efter anlæggelsen af Danmarks Akvarium

i Charlottenlund i 1930’erne. Fiskeri- og Søfartsmuseet fik

på denne baggrund ikke blot status som museum, men gan-

ske hurtigt også som attraktion.

Ved projekteringen af Fiskeri- og Søfartsmuseet havde

de mest optimistiske bud på det nye museums besøgstal lydt

på omkring 50.000 gæster på årsbasis. Det skulle vise sig,

at dette tal var sat for lavt, idet museet havde ikke mindre

end 94.000 besøgende i åbningsåret. Selv om besøgstallet

faldt en smule, da den første nyhedsinteresse havde lagt sig,

var det dog fortsat højt og kom aldrig ned i nærheden af det

estimerede bedste niveau. En væsentlig del af baggrunden

herfor var bl.a., at museets ledelse og medarbejdere straks

fra starten satsede på en tæt sammenknytning mellem forsk-

ning og formidling og samtidig formåede at skabe løbende

fornyelse gennem udnyttelse af alle de muligheder, som de

nye rammer gav. I mange sammenhænge var der tale om et

pionerarbejde, som gjorde museet kendt i såvel museums-

kredse som i den brede offentlighed.

Efter åbningen af museet ebbede de store indsamlings-

kampagner langsomt ud i begyndelsen af 1970’erne, og

indsamlingen koncentreredes om erhvervelsen af karakte-

ristiske fartøjer til det, der i dag er landets største og mest

repræsentative samling af danske træbåde og -skibe fra

perioden omkring begyndelsen af 1800-tallet og frem til

1950. Samtidig skiftede indsamlingen karakter og blev til

undersøgelse og dokumentation, hvor man lagde vægten på

analyser af erhverv og miljøer, mens indsamlingen blev be-

grænset til enkelte karakteristiske genstande.

Et fornemt eksempel på denne arbejdsform er Andreas

Møllers arbejde med den særegne fiskerkultur, som døde ud

med dræningen af Tønder-marsken. Erhvervelsen af et par

karakteristiske marskbåde blev fulgt op med en stor inter-

viewundersøgelse, som ikke kun knyttede sig til marskfiske-

riet, men til marskboernes hele udnyttelse af vådområderne,

f.eks. sivindustrien. I denne sammenhæng indsamledes

også en række karakteristiske redskaber, hvis brug efterføl-

gende også kunne belyses på museet gennem erhvervelse af

en stor fotosamling af glasplader, som viste redskaberne i

Fiskeri- og Søfartsmuseets saltvandsakvarium var museets hovedattraktion i de første år efter åbningen i 1968.