Page 20 - Sjæklen2007

20

åbnes allerede i sommeren 1989, og året efter kunne man

via et samarbejde med Metal Esbjergs seniorklub også åbne

de første arbejdende værksteder. Frilandsopbygningen til-

trak sig stor interesse, og det lykkedes hurtigt at få såvel of-

fentlige myndigheder som fonde, private virksomheder og

fagforeninger til at støtte projektet med økonomi, materialer

eller anden bistand. Desuden kunne museet - efter ØD-af-

talen med Esbjerg Kommune - selv yde et pænt økonomisk

bidrag til projektet, idet det nye tilbud til museets publikum

i de følgende år medførte en forøgelse af besøgstallet på

Tarphagevej frem til et toppunkt på 211.000 gæster, som

blev nået i 1993

11

.

Opførelsen af frilandsafdelingens bygninger kunne i no-

gen grad løse en del af det behov, som museet gennem årene

havde opbygget for magasinplads og ordentlige bevarings-

forhold for samlingerne. I 1989 var det med velvillig støtte

fra Esbjerg Kommune desuden lykkedes at få anskaffet

tidssvarende edb-apparatur og programmel, så man kunne

tage fat på en gennemgribende registrering og tilgængelig-

gørelse af samlingerne. Disse tiltag løste dog ikke alle mu-

seets behov med henseende til såvel baglandsfaciliteter som

plads til nye permanente udstillinger og anden formidling af

samlingerne.

I stedet for at kaste sig ud i ad hoc-løsninger på akutte

behov bestemte museets ledelse sig for en decideret lang-

tidsplanlægning ud fra et tilsvarende koncept om trinvis ud-

bygning som det, der med succes var blevet indledt på fri-

landsafdelingen. Arbejdet med den trinvise udbygningsplan

for Fiskeri- og Søfartsmuseet blev så småt indledt i 1989.

Vigtige elementer i processen var at skaffe overblik over sta-

tus og potentiale for museets forskning og formidling, ind-

hentning af erfaring og inspiration fra udbygningsprojekter

på tilsvarende institutioner i ind- og udland, afklaring af en

række funktionsbestemte krav til fysiske rammer, overblik

over basale funktionsstrømme i museums- og akvariearbej-

det samt tilvejebringelse af viden om publikumsadfærd og

opbygning af det bedst mulige publikumsflow. På denne

baggrund kunne man opstille en samlet plan for Fiskeri- og

Søfartsmuseets videre udvikling over en tidshorisont på 25-

30 år. Planen opererede med en knopskydning ud fra den

eksisterende museumskerne i forskellige etaper, som hver

for sig kunne deles i underetaper, så finansiering af anlæg

og overblik over afledte driftsomkostninger herved lettedes.

Dette ville naturligvis kræve en regelmæssig opdatering af

planerne, men indebar samtidig mulighed for løbende juste-

ring af forløbet i forhold til et aktuelt marked. Den trinvise

udbygningsplan ville også kunne være et hjælpeinstrument

ved planlægning af museets samlede indsamlings-, forsk-

nings- og formidlingsindsats. I forhold til publikum ville

en trinvis plan bedre kunne fastholde nyhedsinteressen end

et samlet, stort projekt, og endelig ville besøgende på mu-

seet aldrig opleve en ufærdig institution, idet trinudbygning

altid ville give indtryk af et helstøbt museum. Fiskeri- og

Søfartsmuseets trinvise udbygningsplan blev i 1993 frem-

sendt til Esbjerg Kommune og endeligt lokalplansgodkendt

i 1995

12

. På dette tidspunkt havde museet søsat andre initia-

tiver, som yderligere aktualiserede den fremsendte plan.

Fra åbningen af frilandsafdelingens havnesmedie i oktober 1990

i forbindelse med Metal Esbjergs 100 års jubilæum. Fra venstre

ses Poul Holm, Morten Hahn-Pedersen, Dansk Metals nuvæ-

rende formand Thorkild Jensen (dengang formand for Metal

Esbjerg) og Charles Kronborg. Sidstnævnte var i mange år en

trofast foregangsmand blandt museets frivillige medarbejdere.