Page 13 - Sjæklen2007

13

brug. Andreas Møllers arbejde, der afslutningsvis blev for-

midlet i såvel bog- som udstillingsform, står som et klassisk

eksempel på en indsats, der rummede alle museumsarbej-

dets niveauer.

Alan Hjorth Rasmussen førte i 1970’erne tingene et

skridt videre, idet han stadig stærkere betonede nødvendig-

heden af samtidsdokumentation og i stigende grad lod foto-

grafiapparat samt film og videokamera være de dokumen-

tationsbærende elementer i museets indsamlings- og under-

søgelsesvirksomhed. Hjorth Rasmussens argumenter herfor

var todelte. For det første måtte man dokumentere tingene,

mens de eksisterede, frem for at klare sig med, hvad der i en

senere eftertid måtte tilgå museerne ad ”naturlig” vej. For

det andet tog han konsekvensen af, at det moderne fiskeri af

såvel plads- som vægthensyn ikke længere tillod traditionel

indsamling til museets magasiner. Denne arbejdsform, der i

dag er alment anerkendt og respekteret, var dengang ny og

banebrydende, ligesom den bragte ham tæt på fiskerne og

deres hverdag. Hjorth Rasmussens arbejde og mange pub-

likationer gav Fiskeri- og Søfartsmuseet profil, og gjorde

ham samtidig til en markant og - ikke mindst blandt fiskerne

- en højt respekteret skikkelse.

Hjorth Rasmussen skiftede pr. 1. januar 1982 til Nord-

sømuseet i Hirtshals, hvor han førte sine principper helt igen-

nem med skabelsen af et samtidsmuseum for fiskeriet. Ny

leder af Fiskeri- og Søfartsmuseet blev Horst Meesenburg,

der med sin faglige baggrund i zoologi og geografi primært

arbejdede med kystkulturens alsidige udnyttelse af naturen.

I sit hidtidige samarbejde med Hjorth Rasmussen havde

Meesenburg udfoldet et stort engagement i den udstillings-

og publikationsmæssige formidling af museets forskning.

Fra museets start blev den permanente udstilling om dansk

fiskeri suppleret med en intens særudstillingsvirksomhed,

som omfattede både fiskerihistoriske og biologiske samt ge-

ografiske temaer i relation til museets formål. Niveauet blev

lagt på fire-fem særudstillinger om året, hvor det siden har

holdt sig. I tilknytning til udstillingerne arrangeredes des-

uden foredrag, og hovedparten af udstillingerne blev også

fulgt op med publikationer.

I årene fra 1963-67 havde den nystiftede museumsfor-

ening manifesteret sin virksomhed gennem udgivelsen af et

årsskrift, men ved åbningen af museet blev denne aktivitet

udvidet til også at omfatte udstillingsguider og småskrifter.

På initiativ af Hjorth Rasmussen introducerede man i 1973

tidsskriftet

Sjæk’len

, som ubundet af faste terminer kun

skulle udkomme, når der forelå stof til en samling af artik-

ler, som fortjente behandling, men ikke var store nok til en

selvstændig udgivelse. Allerede i 1970 søsatte Meesenburg

tidsskriftet og forlaget Bygd, hvor man behandlede emner,

som lå inden for museets arbejdsområder eller havde direkte

forbindelse til konkrete særudstillinger. Med tiden voksede

aktiviteterne i Bygd (som nok var knyttet til museet, men

dog Meesenburgs private forlag) til et sådant omfang, at

Meesenburg fra 1971 gik på deltid og siden fra 1977-81 søg-

te orlov fra museet for at hellige sig dette arbejde. Ved tilba-

gekomsten som leder for museet i 1982 føjede Meesenburg

nye dimensioner til museets publikationsvirksomhed gen-

nem introduktionen af

Fiskeri- og Søfartsmuseets Maritime

Skrifter

, der blev startet i 1983.

Fiskeri- og Søfartsmuseet var et af de første museer i

Danmark, som etablerede en skoletjeneste. De nye bygnin-

ger var indrettet med henholdsvis et undervisningslokale og

Direktør Claus Sørensen og museumsinspektør Alan Hjorth Ras-

mussen. Claus Sørensen var en tro støtte for Fiskeri- og Søfarts-

museet frem til sin død i 1976. Alan Hjorth Rasmussen var leder

af museet fra 1966 og frem til udgangen af 1981.