Page 10 - Sjæklen2007

10
gyndte en systematisk indsamling af genstande, som udvi-
dede den oprindelige, primært lokalhistoriske, samling til
at omfatte hele vestkystens fiskeri. Ambitionerne gik dog
videre end vestkysten, og da den nye museumsforening for
Fiskeri- og Søfartsmuseet var stiftet - med Arne Espegaard
som formand - tog bestyrelse og frivillige fat på en serie
landsdækkende indsamlingskampagner, så det kommende
museum kunne leve op til formålsparagraffens intention om
et landsdækkende specialmuseum for dansk fiskeri.
Fra 1964 blev fiskerioverbetjent Jens Michaelsen leder
af indsamlingskampagnerne, idet Arne Espegaard nu hel-
ligede sig det andet af museumsforeningens hovedmål,
nemlig etableringen af et museum til at rumme de stadig
voksende samlinger. I Fiskeri- og Søfartsmuseets tilblivel-
seshistorie er Espegaard den centrale nøglefigur. Han var
en særdeles energisk, målrettet og viljestærk person, som -
skulle det vise sig - også mestrede kunsten at skabe politisk
opbakning til sine projekter. Espegaard havde tidligt skaffet
sig støtte fra de førende mænd hos Esbjerg Fiskeriforening
og Vestjysk Fiskeriforening samt hos Claus Sørensen - ”the
grand old man” på Esbjerg Havn. Desuden havde han -
umiddelbart inden stiftelsen af den nye museumsforening
- med henvisning til havnejubilæet i 1968 foreslået Esbjerg
Kommune, at man i stedet for blot at fejre jubilæet med en
midlertidig udstilling skulle benytte anledningen til at rejse
en bygning, som på permanent basis kunne rumme et fiske-
ri- og søfartsmuseum. Efter stiftelsen af museumsforenin-
gen var man sideløbende med igangsættelsen af de lands-
dækkende indsamlingskampagner begyndt på planlægnin-
gen af et sådant museum, og i begyndelsen af 1963 kunne
man præsentere Esbjerg Kommune for et skitseprogram for
et fiskeri- og søfartsmuseum med akvarium og bådhal. De
tidligt såede frø havde fået rodfæste, og i 1964 besluttede
Esbjerg Kommune gå ind i opførelsen af et sådant projekt.
Der blev nu nedsat et byggeudvalg med repræsentan-
ter fra byrådet, den kommunale administration og mu-
seet. Museumssagens politiske vægt blev markeret ved, at
Esbjergs dengang nye borgmester, Henning Rasmussen,
satte sig for bordenden som byggeudvalgets formand.
Udvalgets første væsentlige beslutning var udskrivning af
en arkitektkonkurrence, som blev vundet af de københavn-
ske arkitekter Haldorr Gunløgsson og Jørn Nielsen. Ikke
alle i udvalget var lige begejstrede for arkitekternes forslag
- Espegaard mente f.eks., at det lignede et ørkenfort - men
resultatet blev et markant bygningsværk, der i dag står som
et monument i dansk museumsarkitektur. Undervejs i arbej-
det med at omsætte forslaget til konkret virkelighed var der
mange diskussioner både mellem arkitekter og byggeudvalg
og mellem udvalgsmedlemmerne indbyrdes - ikke mindst
da det undervejs viste sig, at økonomien ikke tillod opfø-
relse af en bådhal. Her satte udvalgsformanden, borgmester
Henning Rasmussen, sig for alvor igennem, idet han med
stilfærdig effektivitet fik skabt den nødvendige konsensus,
og der er - ifølge Arne Espegaards erindringer - ingen, som
Fiskeri- og Søfartsmuseet kan takke mere for sin eksistens
end netop Henning Rasmussen.
Byggeriet startede i 1966, og mens det skred frem, be-
gyndte man at ansætte de faglige kræfter, som driften af
museet ville kræve. Museets hidtil eneste ansatte, lærer
Andreas Møller, gik fra en deltids- til en fuldtidsstilling som
arkivar. I 1966 blev mag. art. Alan Hjorth Rasmussen ansat
som inspektør og leder af den nye institution, mens cand.
mag. Horst Meesenburg og seminarielærer Svend Tougaard
Jens Michaelsen (th.) i samtale med en lokal fisker fra Præstø
under en af museets landsdækkende indsamlinger i 1960’erne.