38
flertal af de døde unger, der blev indleveret til dissektion om
efteråret, var hårdt angrebet af lungeorm og havde store sår
på bugen, som skyldtes infektion i navlen. Hyppigheden af
sår har været aftagende, men med en tendens til en stigning
i antallet siden år 2000.
Et af projekterne med hylerne var at følge, hvordan det
gik med de opdrættede hylere efter genudsætningen, og
der blev indledt et samarbejde med Vildtbiologisk Station
på Kalø med mærkning af de udsatte sæler. Ungerne blev
mærket med et stålmærke i bagluffen, så der kunne gives
tilbagemelding, hvis en unge blev fundet død. Det var imid-
lertid mere interessant, hvis man kunne få tilbagemeldinger
også fra levende sæler, og der gennemførtes et forsøgspro-
jekt med frysemærkninger, hvor der på siden af sælen blev
anbragt et tal, som kunne aflæses på afstand. Disse arbej-
der betød, at også andre forskningsinstitutioner påbegyndte
frysemærkning, og den naturhistoriske afdeling blev koor-
dinator for de europæiske frysemærkninger, som herefter
blev gennemført i en række europæiske lande i regi af den
Europæiske Sælarbejdsgruppe. Arbejdet med sælerne i sæ-
lariet og i Vadehavet resulterede i, at Svend Tougaard fik
tildelt WWF, Verdensnaturfondens naturpris på 250.000 kr.
i 1988.
Med udbruddet af virusepidemien i maj 1988 blev helt
nye problemstillinger aktuelle. Ca. 60% af sælbestanden
døde i løbet af året, og det var vigtigt, dels at veterinærerne
kunne klarlægge sygdomsforløbet og mulige smitteveje,
dels at de mange spørgsmål, som epidemien rejste om sæ-
lernes biologi, kunne undersøges. Museet indsamlede de
døde dyr fra Vadehavet og forestod en række undersøgelser
af aldersfordelingen, reproduktion, samt dissektion af de
dødfundne dyr fra Limfjorden og Vadehavet i samarbejde
med Statens Veterinære Serumlaboratorium, Skov- og Na-
turstyrelsen og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). Un-
dersøgelserne strakte sig et par år frem og resulterede i en
række artikler.
Dissektionen af de mange sæler fra epidemien rejste en
række spørgsmål om sælernes generelle sundhedstilstand,
som resulterede i et længerevarende projekt, hvor alle sæler
fundet i Vadehavet blev indsamlet til efterfølgende dissek-
tion efter et standardprogram til etablering af et sundhedsin-
dex, der vil kunne beskrive sælernes sundhedstilstand gen-
nem årene. Resultaterne af disse ca. 1.000 dissektioner vil
blive bearbejdet i det kommende år.
Da Esbjerg Havn planlagde en uddybning af sejlrenden
gennem Grådyb fik museet til opgave at gennemføre VVM-
undersøgelserne i et projekt om sælerne i det nordlige Va-
dehav. I fortsættelse af disse undersøgelser indgik museet
i et fem-årigt EU-projekt om Vadehavssælens biologi og
habitatskrav i samarbejde med Kiel Universitet, Oldenburg
Universitet og det hollandske statsinstitut for vildtbiologi.
Til projektet var også knyttet en ph.d-studerende fra Århus
Universitet.
Museets del af projektet baserede sig dels på de tidli-
gere undersøgelser på Paj Sand og dels nye undersøgelser
om sælernes vandringer. I alt blev 47 sæler forsynet med en
lille radiosender, så man kunne følge sælernes døgnrytme
i vand og på land og ved pejlinger fra toppen af klitter, di-
ger og andre høje punkter kunne lokalisere, hvor de gik på
land. Desværre kunne sælerne ikke følges længere til havs
end ca. 30 km, selvom der var en antenne monteret på Vest-
krafts dengang helt nye 250 meter høje skorsten. Det kunne
dog konstateres, at sælerne ikke søgte føde i Vadehavet men
Spættet sæl mærkes med satellitsender, februar 2002
1...,28,29,30,31,32,33,34,35,36,37 39,40,41,42,43,44,45,46,47,48,...240