45
ger i fiskerimønstre og flådesammensætning. Interessant
nok var der imidlertid tale om helt forskellige udviklingsve-
je for de to havne; hvor man i Esbjerg havde satset målrettet
på industrifiskeriet, havde man i Hvide Sande i langt højere
grad satset på modernisering af konsumfiskeriet inden for
såvel garn- som flertrawlfiskeri.
Alan Hjorth Rasmussens arbejde med fiskeriet fra
Esbjerg blev fortsat af Poul Holm og Henrik Bredmose
Simonsen, der i begyndelsen af 1990’erne gennemførte en
række undersøgelser af såvel fiskeriet som af fiskeriets af-
ledte erhverv. Både skibsbyggerier, fiskeeksportører og fis-
keindustrier blev gjort til genstand for undersøgelser, og
blandt andet iværksattes i 1990 en undersøgelse, hvor en
række større virksomheders arkiver blev indsamlet. Et sær-
ligt fokus blev rettet mod fiskeindustrierne som en af byens
helt store arbejdspladser, blandt andet eksemplificeret i en
interviewundersøgelse, der lå til grund for særudstillingen
”Kvinder i fisk” fra 1991 om livsvilkårene for de mange
kvindelige fabriksarbejdere på Esbjerg fiskerihavn. Arbejdet
blev yderligere udbygget i 1992 med en række etnologiske
og historiske undersøgelser om Esbjerg havn, herunder fis-
kerihavnen. I anledning af 125-året for vedtagelsen af loven
om Esbjerg havn, blev udviklingen inden for fiskeriet fra
Esbjerg belyst fra den tidligste start til situationen ved ind-
gangen til 1990’erne.
Den opdaterede viden om det lokale fiskeri skulle vise
sig at blive udfordret allerede medens undersøgelserne stod
på, idet det danske fiskerierhverv i 1992-93 befandt sig midt
i den måske største krise siden 2. Verdenskrig. En fisker-
strejke, massive protester i landets fiskerihavne mod EUs fis-
Aktivitet i industrifiskerihavnen med fiskemelsfabrikken Triple Nine i baggrunden.
1...,35,36,37,38,39,40,41,42,43,44 46,47,48,49,50,51,52,53,54,55,...240