Page 55 - Sjæklen2007

55
Derudover er der andre offentlige tilskudsmuligheder, som
f.eks. forskningsrådene og forskningsprogrammer, ligesom
museet har samarbejde med offentlige og private opdrags-
givere om konkrete opgaver som f.eks. monitering, udred-
ningsarbejde og virksomhedshistorie.
Et vigtigt redskab i dette samarbejde har været de
arbejdsplaner, som museerne har skullet indsende til
Kulturarvsstyrelsen de sidste to 4-års perioder. For at kunne
opnå tilskud fra Kulturarvsstyrelsen, er det en forudsætning,
at det projekt, der søges til, er beskrevet i arbejdsplanerne,
og disse planer har vist sig at være særdeles velegnede, når
det gælder at prioritere museets indsats i forhold til foreslå-
ede projekter. Arbejdsplanerne blev ikke - som man kunne
have frygtet - et snærende kontrolinstrument, men derimod
et konstruktivt styringsredskab, der kan hjælpe med at af-
gøre, hvilke projekter, museet har udbytte af at deltage i,
og hvilke der ligger uden for de aktuelle satsningsområder.
Museet har dermed fået et redskab, der sikrer, at man som
hovedregel kun involverer sig i eksternt finansierede projek-
ter, hvis de er forankret i museets langsigtede arbejdsplan.
Eksternt finansierede projekter har yderligere den side-
gevinst, at de er med til at styrke det faglige miljø på stedet.
Hvad enten projektet udføres af en til lejligheden ansat for-
sker, eller det er en af museets faste medarbejdere, der i en
periode skal erstattes af en vikar, betyder de eksterne mid-
ler, at museet bliver tilført faguddannede folk, ofte yngre
mennesker, der kan være med til at bringe de nyeste faglige
diskussioner ind i huset.
Med dannelsen af Center for Maritime og Regionale
Studier (CMRS) blev der for alvor gjort en indsats for, at
museets forskning kunne evalueres på lige fod med den
forskning, der foregår på universiteterne. Ved centrets dan-
nelse blev museets kulturhistoriske inspektører evalueret og
indplaceret efter den struktur, der var gældende for forsk-
ningsinstitutioner uden for universiteterne, og det blev fast-
sat, at inspektører fremover skulle have en ph.d.-grad eller
erhverve den inden for fem år efter ansættelsen. Derudover
forudsættes det, at inspektørerne løbende kvalificerer sig
inden for stillingsstrukturen, hvilket bl.a. indebærer, at de
lader sig seniorforskerbedømme nogle år efter ph.d.-gra-
den er taget. Dannelsen af CMRS havde ud over den fag-
lige opkvalificering af museets inspektører også til formål
gennem samarbejde med universitetet at medvirke til, at der
uddannedes kandidater med kompetencer inden for det ma-
ritime område, hvad enten det er på kandidat eller på ph.d.-
niveau.
Museets satsning på forskning har båret frugt i mange
sammenhænge. Én dr. phil. og to ph.d.er er udklækket blandt
det fastansatte personale på Fiskeri- og Søfartsmuseet inden
for 15 år, og museet har et stærkt fagligt netværk såvel i
museumsverdenen som i universitetsverdenen. Da Fiskeri-
og Søfartsmuseet i 2004 blev underkastet en vurdering
med henblik på, om det kunne opnå særligt statstilskud fra
Kulturarvsstyrelsen, indgik forskningen som et væsentligt
element i evalueringen. Der blev nedsat fagkyndige bedøm-
melsesudvalg for henholdsvis naturhistorie og kulturhisto-
rie, og begge områder høstede stor anerkendelse for deres
forskning fra udvalgene. Det var ikke mindst på den bag-
grund, at Fiskeri- og Søfartsmuseet opnåede en betydelig
forøgelse af sit årlige statstilskud.
I disse år stilles der øgede krav til den måde, forsknin-
gen afrapporteres på. Hvor det tidligere var tilstrækkeligt, at
et projekt afsluttedes med en intern rapport, og prisværdigt,
hvis det blev publiceret i en årbog, stilles der i dag krav om,
at alle forskningsresultater skal publiceres, og for at de skal
kunne regnes med i den store sammenhæng skal de publice-
res i fagfællebedømte tidsskrifter med en vis bredde og ud-
bredelse og med en høj rate for, hvor ofte de citeres. Det er
krav, som ikke er nye i den naturhistoriske verden, som har
en lang tradition for peer reviewed tidsskrifter, men i den
kulturhistoriske verden er disse krav ret nye, og de fagfæl-
lebedømte tidsskrifter få. Det bliver en af udfordringerne de
kommende år for museets forskere at leve op til disse krav.
Forskningen er kun en af de fem forpligtelser, museerne
har ifølge museumsloven. De andre er at indsamle, regi-
strere, bevare og formidle. Fiskeri- og Søfartsmuseet har
det privilegium at have to fag repræsenteret på museet: na-
turhistorie og kulturhistorie. Det giver et godt grundlag for
tværfagligt samarbejde, hvor de to fag ud fra hver sit faglige
fundament gensidigt lærer af og inspirerer hinanden og der-