Page 62 - Sjæklen2007

62
Forgængeren i jobbet, bådebygger Carl Nielsen, udførte
således fra 1968 til 1986 adskillige restaureringsopgaver
med havbåden fra Houvig3, havprammen Johanne4, ever-
ten Ane Cathrine5 og tre marskbåde6 fra Tøndermarsken
som nogle af de vigtigste. Opgaverne var til tider nærmest
af arkæologisk karakter, som i tilfældet med havbåden fra
Houvig, som stammer fra cirka 1820 og er det ældste fartøj
i museets samling. Den blev bjærget af museet i 1966 fra
en eng, hvor den hundrede år tidligere var blevet anvendt
til at stoppe et hul i en dæmning - og dens bevaringstilstand
var derefter. Havprammen Johanne fra Søndervig, bygget i
1903, kunne ikke transporteres i hel tilstand, da museet fik
den tilbudt i 1969. Carl Nielsen måtte måle den op på stedet
og derefter skille den ad og hjemtage de brugbare dele, så
de kunne indgå i den rekonstruktion, der siden blev en del
af museets permanente fiskeriudstilling.
Lignende opgaver blev også Svend Erik Rasmussen
stillet overfor, f.eks. i arbejdet med to nordjyske både fra
henholdsvis Klitmøller og Hirtshals, som museet i 1997
fik tilbudt fra Museet for Thy og Vester Hanherred7. De to
både, som benævntes klitmøllerjolle og hirtshalspram, var
blevet udskilt fra samlingerne i Thy på grund af fremskre-
den nedbrydning, men efter moden overvejelse besluttede
Fiskeri- og Søfartsmuseet og Svend Erik Rasmussen at
forsøge at restaurere eller rekonstruere fartøjerne til glæde
for publikum på Tarphagevej. Ved den første besigtigelse
havde hirtshalsprammen virket mindst nedbrudt, men efter
at fartøjerne havde fået lov at tørre ud under tag i et års tid,
begyndte Svend Erik Rasmussen at tage dem under behand-
ling, og det viste sig, at klitmøllerjollen kunne bevares med
store dele af de oprindelige elementer intakt, medens hirts-
halsprammen var fuldstændig nedbrudt. Som konsekvens
heraf udførte han i 2002-2003 en komplet rekonstruktion af
prammen, som derefter i en længere periode blev udstillet i
museets forhal.
Friland - levende håndværk
I slutningen af 1980’erne påbegyndte museet opbygningen
af frilandsudstillingen, hvor maritime miljøer fra vestkys-
ten blev rekonstrueret i en anderledes form for formidling
end de hidtidige indendørs udstillinger. Strand, klit og havn
skulle nu være med til at tegne museets profil i offentlighe-
den, og en vigtig del af ideen med frilandsområdet var, at
man her fik mulighed for at vise publikum, hvordan nogle
af de traditionelle maritime håndværk blev udført. Der blev
hjemtaget et vodbinderskur og opført en havnesmedje, og
til skibstømreren blev der opført et værksted og en bedding
ved ”havnen”, hvor Svend Erik Rasmussen fremover skulle
Bådebygger Carl Nielsen varetog museets fartøjsbevaring i de
første cirka 20 år. Her ses han under rekonstruktionen af hav-
prammen JOHANNE fra Søndervig i 1969.